21 Aug - Cortland til Buffalo & Niagara Falls:

Vi sov dejligt i kæmpe sengen i Cortland. Der var ingen morgenmad på hotellet, så i stedet luskede vi over vejen hvor der lå en Dunkin Donuts. Den var vi efterhånden på hver dag. Enten efter kaffe eller sandwich, eller som oftest, begge dele. Denne morgen ville vi gerne nogenlunde tidligt afsted for at nå til Buffalo og Niagara Falls i nogenlunde tid. Jeg havde hørt skræmmende historier om de mange køer i højsæsonen, og selvom vi var afsted i slutningen af højsæsonen ville vi være på den sikre side. Vi tog afsted nordpå for igen at finde Inter state 90 vest på. Det gik rimelig let og trafikken var ok her kl. 9.30-ish. På Interstae 90 fandt vi et kaffe stop efter en god times tid hvor folk stille og roligt begyndte at tale mere og mere om solformørkelsen. Gadesælgerne solgte frugt og solbriller i den forbindelse. Vi vidst dog imidlertid godt at der skulle mere til end blot solbriller så vi havde ingen forhåbninger om at kunne se noget som helst.

Videre ad Inter State 90 sad jeg og googlede forskellige parkeringsmuligheder ved vandfaldene. Vi besluttede ikke at køre direkte til hotellet eftersom det stadig lå en lille times kørsel væk derfra. I stedet ville vi køre direkte ind i løvens hule så at sige, og der prøve at finde parkering. Jeg fandt imidlertid ud af at nogen få rapporterede at man kunne udnytte den amerikanske sides casioner som her i slutningen af sæsonen er meget sultne på turisterne. Så det gjorde vi. Vi kørte direkte fra Inter staten til det største casino vi kunne finde: Seneca Resort og Casino. Det havde masser af parkeringspladser og der stod intet om betaling. De andre biler havde heller ingen billetter eller lign i forruden så vi stillede bilen og tog chancen. Vi gik ind på casinoet for jeg havde hørt at man kunne få parkeringen gratis hvis man spiste deres buffet så det ville vi. Casinoet var kæmpe, mørk og fyldt med store amerikanere på ferie. Eller fyldt og fyldt, vi synes der var mange men kunne også godt se at samtlige maskiner langt fra var optaget. Så ganske rigtigt de var sultne på turister. Damen i buffetkøen informerede os om at hvis vi i dag valgte at registrere os i deres Member Social Club (gratis) så var buffen på deres regning. Ja tak! Det gjorde vi. Ind igennem hele casinoet for at registrere med vores cpr nummer og derpå fik vi så udleveret vores membership kort i en snor. Meget fancy! Derefter var kæmpe buffeten gratis og parkringen ligeså. SMART!

Vi blev en smule overvældede af størrelsen på buffeten. Der var virkelig alt. De havde delt den op i forskellige verdensdele så vi holdt os til Mediteranian i første omgang. Begge fik vi pasta som blev frisk tillavet af kokkene der mest af alt lignenede nogle sølle mænd som var godt træt af deres job, ensformigt som det var. Maden var imidlertid super god. Smagte af en masse og var nok også i den gode ende af kalorie skalaen. Tid slut gik vi i dessertbuffeten - jep, DESSERT-BUFFETEN. Her var gigantiske bowler med chokolade mousse. Både alm, med nougat og hvis chokolade. Her fik vi så dagens sukkerchok inden vi skulle ud mod vandfaldene.

Klokken blev nok godt 14 inden vi igen bevægede os ud i varmen. Middagsheden var godt 30 grader og det kunne godt mærkes i dag eftersom vinden stod helt stille. Vi udforskede først den amerikanske side af vandfaldene. En flink ældre guide havde givet os en hurtig guide til hvad der var værd at se så med Frederik ved roroet begav vi os ud i solskinnet og turistmængden. Niagara Falls State Park er den ældste i USA (1885), og blev selvfølgelig lavet fordi den amerikanske regering godt kunne se at her var der mulighed for at lave penge. Derfor blev området fredet og lavet til park inden nybyggerne overdyngende stedet med højhuse. Parken er i sig selv ikke just stor, men rigtig fin og velholdt. Det kostede ikke noget 'at komme ind', og der var heller ingen hegn eller lign rundt om den. Det lå så at sige bare midt i den Las Vegas agtige by med samme navn (Niagara Falls). Vi startede ved Prospect Point hvorfra vi kunne se over på den anden side af Niagara Gorge til den Canadiske side. Byen derovre så fuldstændig lige da un. Store skyskrabere, casinoer og resorts. Vandfaldet var kæmpestort, og der kom masser af støvregn derfra. De formede konstant nye regnbuer ligesom Iguazu i Brasilien og vi blev til tider en smule våde. Frederik ledte os forbi egern og spætter gennem parken til American Falls som vi stod på toppen af. Her kunne man rigtig høre brølene fra vandet når det ramte nede i Niagara Gorge. Herfra gik vi over til Goat Island for at se Bridal Veil Falls fra øens og resten af Horseshoe Falls som vender i en hestesko overmod den Canadiske side. Her varmt, meget varmt og det gjorde derfor heller ikke så meget at vi ved Horseshoe Fals blev lidt mere våde. Herude var der ret åbent og folk stod over alt med blikket rettet mod solen - altså med briller på. Der blev stort set ikke snakket om andet. Til vores store overraskelse skete der dog noget uventet. Folk delte brillerne rundt! De gik simpelthen på skift. Vi var ikke engang altid klar over hvem ejermanden var. Så fint! Vi stod midt i det og blev uden videre tilbudt at låne briller fra et ægtepar på vores forældres alder. De synes ikke at nogen skulle gå glip af det. Jeg havde aldrig før set det, eftersom vi ikke måtte for skolebestyrelsen på Vinding Skole dengang det skete i Danmark. Jeg var derfor henrykt over at få lov, hvor kort tid det end var. Det var virkelig fedt at se. og til vores held var det på det højeste lige da vi lånte det søde pars briller der på kanten af Niagara Falls i USA! Hvilken oplevelse. Frederik var også helt overrasket selvom han jo tager alt med ophøjet ro, og vi snakkede længe om det da vi bagefter begav os videre retur igennem parken.

Vores videre færd gik fra USA´s side af vandfaldene til de Canadiske. Man kunne krydse over på mange måder, men manden på den Amerikanske side havde anbefalet os at gøre det til fods. Så vi begav os derfor ud på Rainbow Bridge som går fra USA til Ontario i Canada. Fra broen var der flot udsigt til vandfaldene og de mange både og helikoptere som sejler og flyver langs med vandfaldene. Vi tog en del billeder og midt på broen passerede vi så landegrænsen. Ovre i paskontrollen var der kun 2 foran os i køen. Succes! Og vi var derfor igennem på 4 min efter kun 3 spørgsmål og vhad vi dog skulle i Canada. I Canada kunne vi se hele vandfaldet (vandfaldene) lige på. Det var først her vi rigtig kunne se hvor store de var og hvordan det 'rigtigt' så ud. Absolut det bedste sted at se dem fra. Her var stadig varmt og vi var lidt trætte, men det var stadig lækkert at gå og kigge på vand som falder ned over en skrænt. Der var ikke super mange mennesker her heller, men dog flere end på den Amerikanske side. Vi købte lidt vand og satte os i skyggen imens be betragtede en politi helikopter som fløj meget lavt igennem Niagara Gorge, nok på en redingsaktion. Det er nemlig sådan at der hvert år falder 70 mennesker i vandfaldet. Overlevelsesraten er dog 70% hvilket for os var overraskende. Det er imidlertid nok også lidt træls for de mange mennesker som vælger at falde i - 40% af dem er nemlig selvmord! Tankevækkende...

Efter en times tid på den Canadiske side havde vi betragtet turistattraktion nok og krydsede igen Rainbow Bridge. Man skulle betale told for at komme ud af Canada og eftersom vi ikke havde nogen canadiske kontanter måtte vi retur og hæve. Damen i kontrolposten var imidlertid godt træt af sit liv (hun for nok den melding mange gange dagligt) så hun stak os de mønter vi skulle bruge og sendte os igennem med en sur mine. Tak tak. Retur i USA fandt vi bilen på den kæmpemæssige p-plads og ganske rigtigt var der ingen bøder eller noget. Bilen var hedt så vi satte godt gang i airconnen på vej ud af Niagara Falls og satte kursen mod Buffalo nede sydpå. Denne by var ret let at finde og var næsten vokset sammen med resten af Niagara Falls, hvade det ikke været for de mange brede floder. Byen var ret fin, med store flotte bygninger og har såvidt jeg ved en del historie. Vi var dog ret mættede af indtryk så vi havde ingen planer om at skulle ud for at udforske det. Vi tjekkede ind på det absolut lækreste hotel til dato på vores tur. Rigtig fint og lækkert og vores værelse var super godt. Der var en rigtig god service og det var derfor ikke en svær beslutning at vi skulle spise der den aften. Jeg tog et bad oven på de mange timer svendende ude ved vandfaldet og ellers fladede vi bare ud til en film ind til vi kunne tillade os at klæde os pænt på og gå ned til pre-dinner drinks. Dem fik vi nede i restauranten i form af to old fashioned og bagefter bestilte vi langtisbagte svinerkæber i en pastaret. Noget anderledes kombination, men det skulle vise aig at være turens bedste måltid. Det smagte simpelthen som et besøg i himlen. Vi nærstuderede det for det måtte vi simpelthen prøve derhjemme. Hertil fik vi både hvisvin og en masse parmesan samt en lækker kæmpe dessert. Derefter var vi godt bedukkede og morede os gevaldigt. Vi gik i seng lidt før midnat og fandt igen igen en god film at slutte dagen af på. Nok vores fælles måde at koble af på :-)