12 Aug - Ny til New Haven:
Vi havde en skøn tur vest over på premium Economy som faktisk ikke var så voldsomt dyrt. Frede havde plads til sine ben og jeg følte mig meget lille i flysædet som var ret bredt. Vi havde ellers nær ikke nået det hele eftersom vi begge havde taget fejl af tiden og var stået en time for sent op. Ups. Men det gik endda og gjorde at vi havde et minimum af ventetid i Billund også selvom jeg, som sædvanligt, skulle igennem sprængstof kontrollen. Maden ombord var ikke til at råbe hurra af men vi så 3 gode film og landede 5 min før tid i et lettere overskyet New York. Immigration gik fint og smertefrit og baggagen kom også nogenlunde hurtigt. Derefter kom vi med tog til biludlejningen ude i P3, hvor servicen virkelig var i top! Oven på sidste års hyr må vi indrømme at Enterprise virkelig var et step op! 3 min og så havde vi ellers fået vores egen lille mand, Matt, med ud for at finde bilen, lejekontrakt og alt info ordnet. Matt fandt to mustanger vi kunne vælge imellem og vi valgte selvfølgelig den sorte convertible. Hvad ellers. En lækker slæde som fik smilet frem på Frederik. Imponerende kunne sportsvognen have begge de store kufferter i bagagerummet! Matt kørte taget ned for vi skulle jo ud af NY med stil.

Det tog os ikke mange minutter at få det sidste klaret og kl. Ca 16 rullede vi ud ad de store 6-8 sporede veje med vind i håret og retning mod Liberty State park. Den fandt vi ikke lige frem nemt. Damen i GPS'en var ikke helt nøjagtig (er jeg sikker på) så vi fik os en ufrivillig tur i Jersey City med overdrevet mange elledninger, slum, et overtal af mørke og en oversized losseplads. Nammenam! Liberty State park var dog det hele værd. Vi fik parkeret bilen og slentrede en tur langs med Upper NY Bay med udsigt til skylinen, Ellis Island og Frihedsgudinden. Der var lummert og trykkende varmt men ikke så mange mennesker, og parken havde god plads. Vi så endda et par monark sommerfugle og en kæmpe flok Canada gæs. For mig var det lidt en milepæl at se en monark. Sommerfuglen som trækker fra Canada til Mexico hvert år, over Rocky mountains og nogle er endda fundet helt i New Zealand!

Videre gik det mod nord, men denne gang med taget oppe da de store veje med broer og tunneler ikke var så sjovt uden tag. Vi kom på den rigtig interstate efter endnu en lille tur igennem Jersey. Ja, nu har vi vidst set det! Det gik ret let derud af. Lidt kø hist og her, men ellers gled det nogenlunde. Uden for byerne blev det grønt, sådan virkelig frodigt og grønt. Skove med en masse træer dynget til i slyngplanter. Ret fint selvom det ødelagde udsynet lidt. Og sådan så det så ud stort set heeeele vejen. Grønt og frodigt. Vi stoppede undervejs for at få en kop kaffe til Frede og et par donuts da vi var krydset ind i Connecticut fra New Jersey. Der ligger en dunkin donut på stort set alle vejhjørner så der måtte vi hen. Vi bestilte 3 donuts hos en indisk syngende lille mand og endte med en pose med 5 stk. Okay okay, han mente nok at vi manglede lidt på sidebenene.

Aftenens bestemmelsessted, byen New Haven, nåede vi efter en god halvanden time. Vi fandt også hotellet som lå på nordsiden af byen et et noget suspekt og slidt kvarter. Hotellet selv lignede noget som engang havde været super lækkert men nu var forfaldet til en lidt anden standart. Endnu engang blev vi mødt af en lille inder akkompaneret af en liflig urin duft. Manden var flink og brugte lidt tid på at finde os hans bedste værelse, som han sagde... Vi fik en nøgle og besluttede os for at smutte direkte ud efter aftensmad da trætheden nu var begyndt at indfinde sig. Ovre på den anden side af hovedvejen fandt vi en Five Guys i selvskab med byens andre tosser. Stedet var hektisk, overdrevet airconditioneret og fyldt med typer. De der typer man ikke orker når man er træt. Men maden var god og vi trængte til den så det gav den sidste energi til at komme hjem i seng. Vores værelse lå på 2. Sal og heroppe skiftedes urin lugten ud med gammelt gulvtæppe. Vi fik værelse 133 som var en John F Kennedy suite! Det lovede godt på navnet med at dømme på udseendet skulle der også noget til for at det nogenside blev en suite igen. Vi grinede og kiggede på hinanden for her var godt nok ulækkert. Vi var dog for trætte til at gøre noget som helst ved det og faldt om kuld kl 21 på kæmpe sengen.