Alaska dag 2:
Frederik sov som sædvanligt som en sten hele natten hvor jeg måtte få nogle timer til at gå imellem kl 01-04. Typisk. Men på trods af dette vågnede vi begge friske op ved 8 tiden og tog afsted ind til Anchorage for at spise morgenmad på Snow City Cafe. Anchorage var vågen og myldrede af store trucks med og uden hunde i. Nogle med hovedet ude i den kolde efterårsluft. Vi havde 11 grader og en kølig vind. Skønt hvis man spørger mig. Morgenmaden var super god og kæmpe Alaskas size. Vi fik en masse kaffe på refill inden vi fortsatte ud i byen. Jeg ville gerne ind og se der hvor verdens største hundeslædeløb hver år starter. The Iditarod. I Anchorage midtby i vejkrydset i mellem 4th street og D street. Her stoppede vi og gik en tur for at se Wall Of Fame med alle Iditarod Champions samt statuen som er et minde for de mange super seje mennesker og hinde som deltager i løbet. Utrolig sej ting på min bucketliste som blev “tikket af”. Vi så også på butiksruder med en masse sjove ting. Masser af pels og sågar bikiner og mandetrusser i pels! Her var ikke mange andre turister men en masse sølle skæbner som trissede rundt. Desværre så langt de fleste ud til at være “indfødte” athabaskans eller indinanere/eskimoer. Sørgeligt at se.

Senere gik turen ud ad Anchorage. Først nordpå mod Mirror Lake hvor vi fik en smuk udsigt og et kik til en Common loon som dykkede efter morgenmad i søen. Efterårsfarverne var utroligt smukke og alt havde toner af gul, orange og rødt. Næste stop var et lille hike til Thunderbird Falls lidt længere nord på. Vi mødte to søde hunde på vejen men nåede aldrig til vandfaldene da vi troede vi var faret vild. Videre herfra gik turen ud ad en lille vej som snoede sig op igennem Chugach State forest. Skoven var helt utroligt smuk og vi så små egern løbe over vejen og Frederik spottede en Ptarmigan som på dansk hedder en rype. Den stod kort og poserede for os i efterårsløvet inden den flaksede op i et træ. Vi nåede ud til Eklutna Lake ved middagstid som var halvvejs i sol og halvvejs dækket i skyer. Igen tog efterårsfarverne sig godt ud.

Turen videre bød på frokost i Wasilla inden vi drog videre bord ad George Parks hw. Vejen går stik nord med Denali National Park, og vi havde en god 3 timers køretur på den. Vi stoppede undervejs for at se om vi kunne se bjergene og Mt Denali som er Amerikas højeste bjerg men uden held. Skyerne havde dækket næsten alle tinderne. Vi var dig fortrøstningsfulde for vi havde en smuk vej at køre. Tundraskove susede forbi og vi kunne se da mange træer havde lidt under sommerens skovbrænde. Mange områder var svedet af og efterladt tørre og åbne. Det hørte heldigvis op længere nord på da vi begyndte at komme op i højderne i Denali State Park. Tundra landskabet var fantastisk og i gen billeder kan gengive det helt. Vi stoppede flere gange for at trække frisk bjergluft og beundre landskabet. Vi stoppede også ved verdens største iglo. Et gammelt hotel formet som en 3-etagers iglo som aldrig er blevet bygget færdig og nu stor som en spøgelses iglo som mest ligner noget fra en anden planet eller en gyserfilm. Vi nåede aftenens hotel McKinley Creek inn and suites som var utroligt hyggelig og placeret midt i bjergene. Vi fik et kæmpe værelse med balkon lige ud til bjergene som vi nød. Aftenen blev sluttet af med et godt måltid mad på stedets cafe. Vi havde glæde af to grå Alaskas Jays imens vi spiste. De ryddede krummer op ude på caféens terrasse.