Efter en urytmisk søvn, grundet et køleskab der udsendte en kliklyd i samme tempo, som Søren Spætte knalder hovedet ind i et pilefletshegn, åbner vi øjnene til en ny dag. Der er morgenmad på motellet, men man tager jo heller ikke på date med Tove Fergo bare fordi hun er der, så i stedet spiser vi på værelset. For bilens atmosfæres skyld, er det efterfølgende tid til et bad, som foregår under en bruser, der er installeret i en højde for halshuggende folk. Man fik i hvert fald ikke vådt hår med mindre man gik i samme stilling, som Dronning Ingrid brugte til at gebærde sig rundt.

Planen er at bruge noget tid Downtown Flagstaff, hvor der blandt andet skal købes lidt sommertøj til Navigatøren. Efter noget tid i et butikscenter, er en del af Thomas Myginds safarigarderobe pakket i en pose, og fragtes sikker af Navigatøren. Efterfølgende besøger vi flere butikker, og får handlet ind til middags- og aftensmad. Da dosmersedlen er krydset af, aner vi ærlig talt ikke hvad vi skal få tiden til at gå med. Efter farverige forslag, som eksempelvis: læse i biblen, forhekse koreanere, opsøge rigtige indianere og integrere dem i folkekirken, grave et hul, tage truckcertifikat, sprøjtekursus, leje en rickshaw eller starte en forening imod skyer over Grand Canyon. Vi vælger at køre til turistmagneten Sedona. Det er tydeligt at man i denne del af USA ikke kender det fjerneste til Anton aus Tirol. Dette laver vi om på. Med vinduerne rullet helt ned, og anlægget skruet op på max, triller vi igennem byen til stor irritation for de mange golfentusiaster der bor der. Anton er nu en realitet, og morgendagens aviser vil højst sandsynligt omtale et par retarderede skandinaver med en særpræget musiksmag. Vi morer os kosteligt over at kunne være total idiot, i et fremmet land, og ikke risikere at møde menneskerne igen.

Da det dejlige tyrolerbesøg er aflagt, og vi har banet os vej ned i gennem hårnålesving, sættes kursen mod Prescott. Her finder vi et Motel6, som vi ved har vaskefaciliteter. Dette er i den grad ved at være oppe over, men endnu har det ikke været nødvendigt at vende underbukserne. Mere end en gang. Dette er i øvrigt en disciplin vi vælger at opgive totalt når vi kommer hjem, så der er ingen grund til at gå og ligger planer for dem der står for dette pt.

Vi er efterhånden ved at være ret spændte på at skulle møde Bjarne (Skribentens svigermors fætter), og ser frem til hvad vi skal rundt og se i Phoenix - en lokal guide slår i vores feltbog en papirbrochure med mange kilometer, selvom Fotografen i stadig større grad plyndre motellerne for disse.

I morgen drager vi nærmere Phoenix, og bygger bivuakken i udkanten, så vi er klar til at rykke ind i byen til om formiddagen.

Aftenen nydes atter med Bud, og interessante udseendelser på Discovery Channel om dværgbananfluens liv i palmerne.

Best regards

Johansen og Rathmann