Efter 2 busser, en færge, en grænsekrydsning, en minibus og utallige farlige overhalinger ankom vi til den sydligste by i verden: Ushuaia i Argentina. Byen besøges af tusindvis af turister hvert år, turister, som ikke kan finde noget bedre at bruge 80.000-1.000.000dkr på, end en 12 dages bådtur til Antartika for at se is og pingviner, der bor i deres eget afføring. Formålet med vores besøg var dog knap så dyrt. Vi ville vandre det sydligste trek i verden, som findes i nationalparken Tierre del Fuego. Egentlig kan byen beskrives i fire ord; Overskyet, våd(!), blæsende og spansktalende. Det sidste var lidt af en overraskelse, forstået på den måde, at ikke engang hostlets personale forstod et ord engelsk, hvilket var noget af en udfordring! Vi var i Ushuaia i en uge, og det regnede HVER dag. Men men men, der er ikke noget, der hedder dårligt vejr, kun dårlig påklædning, og god påklædning har vi jo heldigvis meget af. Vi var først på en lille bådtur, hvor vi sejlede sydpå mod Antartika. Vi sejlede helt til det sidste fyrtårn, hvorefter vi satte næsen retur mod Ushuaia igen. På vejen sejlede vi op til en lille ø, hvor en flok søløver holdt til, og det var altså ret sjovt at se dem på denne måde i naturen. Så gik turen til Tierre del Fuego, som ligger 25km syd for Ushuaia. Her er der en masse stier man kan vandre på, og de snor sig alle om den berømte "Rute 3", som er en vej, der går helt fra Alaska herned til Ushuaia. Vandreruterne ender alle, hvor denne rute ender, og herfra kan man gå en lille smule længere og spejde ud over en bugt, hvor de argentinske bjerge brager op på den venstre side, og de chillianske bjerge på den højre. Vi så også en enormt stor aktiv bæverkoloni i parken. Desværre så vi ingen bævere (de er jo natdyr), men da vi fandt ud af, at disse bævere er 120cm høje, så gjorde det alligevel ikke så meget at de sov mens vi var der...

Det var alt fra Ushuaia, næste stop: Salta i det nordvestlige Argentina, hvor vi håber, at der er lidt mere sol til os.