Profile
Blog
Photos
Videos
Hola!
Vi har nu været i Buenos Aires siden i tirsdag, og det er en spændende storby. I dagtimerne har vi været på skolebænken for at lære spansk. Vi har 2 undervisere; én om formiddagen og én om eftermiddagen, og det er en smule svært at gemme sig i klassen, eftersom den kun består af Stuart og jeg selv. Sproget begynder så småt at lyde en smule forståeligt for os, hvilket er meget heldigt, eftersom vi har sidste undervisningsdag i morgen. Men om ikke andet, så går vi da herfra med følgende sætning, der er lært udenad til punkt og prikke:
"Yo quiero un helado de frutilla y vainilla y para el de chocolate" :)
I fredags blev jeg virkelig sat på prøve... Vi fik tidligt fri fra undervisningen, og besluttede derfor at gå på jagt efter soveposer (og vi fandt en FED outdooreventure-shop!) På vejen tilbage til hostlet gik vi langs en lille gade, hvor vi så ikke én, ikke to, ikke tre - men hele 30 musikforretninger indenfor 300meter! Og ja, vi talte! Det var jo helt vildt! Men jeg klarede den, og gik pænt forbi dem ALLE SAMMEN! :)
I går vi var på Recoleta Kirkegård, som er åben for offentligheden, og man kan her gå og kigge på graven, som - i modsætning til hjemme - er placeret over jorden. De fleste gravpladser er faktisk huse, som pårørende kan gå ind i, når de sørger over deres afdøde. Vi fandt også Evita's gravplads på denne kirkegård.
I dag var vi i La Boca, som er det gamle havneområde i BA, som i sin tid var beboet af især europæiske indvandrere. De var efter sigende meget fattige, og stjal derfor maling, som de malede deres huse med. Men da de stjal det, fik de kun små portioner maling af gangen, og derfor er La Boca fyldt med farverige huse i mange forskellige farver. Det var meget interessant at se, selvom området i dag er meget turistet. På vejen hjem slentrede vi forbi det lokale marked "San Telmo", og stoppede på vejen for at nyde vores første rigtige argentinske bøf a la parilla (=over grill). Efter nøje at have studeret menukortet (for ikke at komme til at bestille lever....) bestilte vi en tenderloin og en flanksteak, og ind kom 2 moppedrenge på cirka 500g stykket og intet tilbehør (havde i min koncentration om at bestille på spansk lige glemt, at argentinerne spiser bøfferne rent uden tilbehør, men heldigvis kunne vi hurtigt få leveret en omgang kartoffelmos til bøfferne :) ). Og jeg kan ikke sige andet en WOW, MUMS og de-wait for it-licious!
Så nu sidder vi her på hostlet, godt forspiste, og kigger på hvordan vi kommer videre i teksten. Planen er at rejse videre syd på, så vi kan komme ud og vandre lidt. Håber alt er godt derhjemme. Vi savner Jer - allesammen :)
- comments
Stinne Iiih, det lyder fedt fedt fedt :) Skal I ud at se en fodboldkamp mens i er i BA? P.s. Maja, du bør gemme musik-shopperiet til Bolivia ;-)
Maja Wuup wup, witchesstreet, here I come ;-)