Efter en behagelig flyvetur på 2 timer (der var 28timer kortere og AR$200 billigere, end at tage bussen) ankom vi til El Calafate. En hyggelig lille by, der mest af alt er kendt for sin nationalpark, med mange gletsjere. Nu skulle vi så se nærmere på én af dem, kaldet "Perito Moreno Gletsjeren", der er 250 km2 stor. Det er én af de få gletsjere i verden, der er stabile hvad angår størrelsen, og da vi så hvor koloenormt stor den er, er det svært at forestille sig, at hvis det ikke var for global opvarmning, så ville denne enorme gletsjer stadig vokse år for år. Vi ankom først til et udsigtspunkt, hvor man kunne betragte de 40meter høje mure af is, der tordnede imod os fra gletsjerens kant. Det er forår hernede, så gletsjeren er i øjeblikket på tilbage togt, og det kunne i sandhed høres. Cirka hver halve time lød det som kæmpe tordenbrag, når små som store isstykker brækkede af gletsjeren og styrtede i søen foran den. Vi tog en bådtur hen foran gletsjeren, så man virkelig kunne fornemme højden af den. Vi blev sat af på bredden på den anden side, og det var nu tid til turens højdepunkt: Gletsjervandring! Vi iførte os crampons, og afsted vi gik. Jeg havde egentlig forestillet mig, at sådan en gletsjer blot er én stor klump is, med en nogenlunde flad overflade, men her blev jeg klogere. Gletsjeren består af mange forskellige stykker is, der hele tiden bevæger sig og gnider mod hinanden, hvilken skaber friksion. Så undervejs i de næste 2 timers vandring vi havde på gletsjeren mødte vi alt fra små vandløb til større søer, vandfald, hulrum og grotter. Det var så fascinerende og gribende. Et landskab i sig selv, der blot består af vand og is. Spændende! Inden turen på gletsjeren var helt slut havde guiden en lille overraskelse til os. Vi gik mod ét af de højeste punkter på gletsjeren, for rigtigt at kunne fornemme den vilde overflade, og her blev vi mødte af to flasker whiskey, der blev serveret med ægte gletsjer is, og så var succesen hjemme!