Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en uge med sprogskole i Buenos Aires (boende på et party hostel), valgte vi at afslutte visittet med 2,5 flaske hvidvin mandag aften... Til stor fortrydelse tirsdag, hvor 18timers bustur ventede forude. Suk! Turen gik derfor forbi McDonalds inden busturen, og også her kunne vi straks mærke, at vi er i et kødelskende land. Der reklameres f.eks. ikke for Big Mac - men Triple Mac, en quarter pounder blev til en half pounder (tak, for den, far! ) osv osv. Det gjorde godt mod tømmermændene!
18 timer, og Gud ved hvor mange vej-kontroller senere, ankom vi til den lille by Pueto Madryn i den nordlige del af Patagonien. Denne dejlige landlige by faldt fuldstændig i vores smag, og var en helt anden oplevelse, end mødet med storbyen. Onsdag tog vi Peninsula Valdés, hvor vi først hoppede på en lille gummibåd, som sejlede 20min ud, slukkede motoren, og ventede på hvalerne skulle komme. Inden længe så vi dem 500meter væk, så 300m, så 100m og wupti, så var de lige ved siden af båden! Vi kunne række hånden ud og røre ved dem fra båden, selvom det ikke var det første vi tænkte på, da disse enorme dyr (ca. 18,5m lange og vejer op til 47 tons) nærmer sig så lille en gummibåd, som vores :) Men et fantistisk syn, og pludselig var der 4, der cirkulerede interesserede omkring båden. Også en pingvin kom pludselig tilsyne mellem de enorme dyr, og 2 søløver dukkede også op, og var vældig interesserede i os. På vejen ind fulgte hvalerne os et stykke på vej. Det mindede mest af alt om hunde, der løber efter én på cyklen, når man smutter hjemmefra. Vi kunne næsten høre dem råbe "Hey, hvor skal I hen? Vi vil med!"
Næste stop var en søelefant koloni, som vi kunne betragte fra klippekanten, men desværre ikke kunne komme tæt på. Dette stod dog på fredagens program, så det gjorde ikke så meget. Her kom vi 1 meter tæt på ungerne, og 4 meter på de voksne hanner. Puha :) Næste stop var en pingvin koloni (en lille én af slagsen her i området), som i øjeblikket er på ca. 100 pingviner (120km syd herfra er der en koloni bestående af 400.000!). Det var lidt underligt at se pingviner i disse omgivelser. Efter at have set "Happy Feet" forventer man is omkring dem, men her boltrede de sig på stranden og byggede huler i sandet. Meget facinerende at stå 1 meter fra en pingvin, der ligger på sine æg. Sidste stop var ved en strand, hvor vi fra strandkanten kunne se hvalerne nærme sig. Inden længe var de kun 50 meter fra strandkanten, hvilket var vildt facinerende! Man havde næsten lyst til at springe i, og svømme ud til dem, meeen så alligevel. De er nu store. Efter at have stået og betragtet dem lidt samlede der sig 4 hvaler lige foran os. Vi spurgte vores guide hvorfor de kommer så tæt på stranden. "They are people watching", var hans svar - hvem følte sig så lidt dum nu ;) En fantastisk tur, uden lige!
Planen var oprindeligt, at vi nu ville rejse til Torres Del Paine i Chile og vandre den berømte 'W' treck. Meeen vejrudsigten lover -10grader og MEGET regn de næste 14 dage (flere dage op til 50mm om dagen!), så pludselig lød 22 km vandring per dag ikke så spændende, taget i betragtning, at det i godt vejr tager 7-8 timer at vandre dem... Så, derfor tog vi en drastisk beslutning og rejser om 2 timer nord på til Mendoza (så nu kommer al den gode vin :) ) og så vil vi rejse syd på bagefter, og håbe på, at vejret er bedr e, når vi når til Torres Del Paine i december (det er trods alt deres sommer, så vi kan jo kun håbe). Det var alt for nu. Forud venter 23 timers buskørsel, så jeg vil rende af. Hyg Jer derhjemme!
- comments