Turen fra Pucón i Chile til Bariloche i Argentina var intet mindre end forbløffende smuk! (Hvis man da lige kunne se igennem fingre med det faktum, at ud af de 13 timer i bussen, forgår de 10 på grusvej, hvilket bliver en smule belastende i længden). Men WOW! Området kaldes "lake district", og når man kører igennem det, forstår man godt navnet. Overalt er der grønt og kæmpe, kæmpe søer, og i baggrunden torner andesbjergene sig op. Det var utrolig smukt. Vi ankom til Bariloche sent mandag aften, og nød stjernes spil i den koloenormt store sø, som Bariloche ligger ned til. Vi var utrolig sultne! Turen havde nemlig budt på en grænsekrydsning mellem Chile og Argentina, hvor man ikke må medbringe: Mælkeprodukter, kornprodukter, brød, frugt eller grønt (og ej heller honning...), så vi havde levet af praktisk talt slik hele dagen. Derfor fandt vi den nærmeste restaurant i byen "Parrilla de la Tony" og WOW! Vi bestilte en grillmenu for 2, der skulle bestå af tenderloin, lam, ribs, ¼ grillkylling samt flanksteak. Men vi fik aldrig vores kylling, men måtte tygge os igennem utallige bøffer (den ene mere mør og lækker end den anden), som grillmasteren hele tiden fyldte vores tallerken op med! Og så til den nette sum af 300dkr (og det inklusiv en flaske vin, en KÆMPE cognac (mindst 5 gange så stor, som den normalt ville være) og 2 baileys. Og wow!

Onsdag stod den på cykeltur i området. På en lille "ø" kaldet Llao-Llao, der ligger 20km vest for Bariloche. Vi havde lejet et par cykler, og ville cykle en lille rute på små 31km, hvor det gik op, op, op, op og op! -Det gik nok også ned ind i mellem, men sådan føltes det ikke :) Men det var en fantastisk tur, og vi så utrolig meget lækker natur undervejs. Torsdag kørte vi 2,5 time syd for byen, for at se den berømte vulkan "Monte Tronador", der havde sit sidste udbrud for 350.000 år siden. For foden af denne findes der en kæmpe sort gletscher (dem er der kun 2 af i verden), som vi også nød udsigten af.

Endelig var vinden faldet til ro lørdag morgen, og vi pakkede rygsækkene og besluttede os for at vandre 18km op til en sø i bjergene kaldet "Lago Jacob". Det var en utrolig smuk (og hård!) tur, med meget skiftende landskab, hvor vi måtte krydse vandfald på de mest utrolige måder (se eventuelt billederne af det). Efter 6,5 times hård vandring nåede vi søen, og et lille refugio, som de kalder det. I praksis er det en lille hytte med et opholdsrum og et soverum med plads til ca. 100 mennesker. Her overnattede vi til søndag morgen, hvor nedstigning så begyndte. Nu er benene godt trætte, så jeg tror vi holder en fridag i morgen, og så må vi se hvad tiden (og ikke mindst vejret) bringer tirsdag og onsdag.