Så! Nu er jeg ankommet til Ho Chi Minh City og bor i de kommende to dage på et for mig midlertidigt guest house. Jeg ankom i går aftes omkring kl. 21, og var vanvittig udmattet efter over er døgn på farten;

Rejsen:

Inden flyet lettede fra Kastrup var jeg torsdag formiddag ude på den vietnamesiske ambassade for at få visum. Herefter var Line samt mut + papi ude at spise brunch, da mine forældre havde været så søde at tage den lange tur fra Esbjerg for at sende mig godt af sted <3

Herefter havde jeg en glimrende flyvetur uden nogen som helst problemer med mine sarte ører fra København til Dubai. Dog var jeg ved ankomsten ret træt og måske en anelse halv-vissen efter lidt vin og et par G&T's til at dulme fly-nerverne + fejre at min eventyr endelig var gået i gang. i Dubai blev jeg bl.a. mødt af en masse vældige kameler (se billede), læssevis af glitrende Aladdin-lamper og reklamer for vestlige koncepter fyldt med uforståelig skrift på (se et andet billede). For at modgå jetlag, var min plan at holde mig vågen under hele min rejse, og det lykkedes faktisk næsten. Sov kun omkring to timer i lufthavnen, hvilket betød, at jeg havde rig mulighed for at undersøge diverse forskellige lutshavnscaféer, shoppe i diverse lufthavns forretninger, vurdere standarden af diverse forskellige lufthavns toiletter, læse i min kvindebog (fifty shades of Grey) og snakke med venlige sydafrikanske hankønsvæsner, der måtte henvende sig. Ligeledes efterlod det mig også tid til at ryste irriterende sydafrikanske hankønsvæsner af mig igen gennem en tur i damernes parfumeafdeling og et smut på et af de bedre toiletter. Denne afledningsmanøvre efterlod flyet til HCMC dog ikke plads til desværre! Kom på denne tur til at sidde ved siden af en stor (og efter min mening farligt udseende) afrikaner. Han havde både et mere alvorligt end venligt ansigtsudtryk, et voldsomt ar ned gennem det ene øjenbryn og en bule så stor i panden, at den havde trykket hans kranie helt ind! Efter venligt og høfligt at have konverseret med ham til en start, valgte han så at se med på min filmskærm hele vejen, samt til sidst spørge om jeg ikke ville være med til at mødes og 'have fun' i HCMC en dag. Mai, der som følge af al for lidt søvn var både usammenhængende, mindre overskudsagtig, gnaven og sindssygt træt, fik dog formået at modtage HANS nummer uden at give sit tilbage med kommentaren/enhver romances dødsstød: "I'll call you". Ufh!

Lykkelig over at være sluppet væk fra dette selskab og over at min bagage rent faktisk dukkede op på samlebåndet i HCMC til trods for et flyskift, fik jeg fornyet energi. Det var derfor en vældig glad pige, manden - fra det guest house hvor jeg skal bo - afhentede i lufthavnen. Jeg nåede akkurat lige at komme ind på værelset og hoppe i et hurtigt bad, inden jeg faldt om på sengen, hvor jeg sov fra klokken 22 til klokken 9 i morges - stadig en anelse træt.

Første dag i HCMC:

Jeg havde aftalt med Khn - manden fra guest houset - at han skulle komme og hente mig i morges kl. 10. Han kørte mig derefter på scooter/motorcykel (kan ikke kende forskel) 200 meter gennem nogle små gader og hen til det guest house, som de ejer, og hvor jeg skal bo fra på mandag. Her mødte jeg lige for anden gang hans kone Haum (aner ikke hvordan det staves, men husker det på hvordan, man siger, når man gør grin med meditation i lotusstilling!). Herefter tog Ahn mig med ud og få morgenmad. De havde selvfølgelig spist kl. 7, så det var kun mig der skulle spise. Han bestilte for mig, og dermed fik jeg mit første autentiske vietnamesiske morgenmåltid; løgsuppe(!) Med kød og friske grønsager. De der kender mig godt, er ganske klar over, at løg ikke rigtigt er ´my thing´- men faktisk var det ganske udmærket. Blev ret mæt og overvejede, på turen tilbage, hvor meget man mon plejer at spise af sådan en suppe om morgenen. Det spørgsmål rumsterede stadig lidt i mit hoved, da Khn satte mig af lidt over 11. Som slutbemærkning inviterede han mig til frokost hos dem senere på dagen, hvilket jeg glædeligt takkede ja tak til. Dog fortalte han mig først bagefter, at de ville få frokost kl. 12! Ville ikke være uhøflig, og kunne faktisk godt tænke mig at se dem til en frokost, så 'op på hesten igen' så at sige - MEGA mæt, men klar til at spise igen om 50 minutter! Og det gjorde jeg så. Jeg havde troet, at man sad med familien og spiste, og havde indstillet mig på at liste mig til at drikke mere vand end jeg spiste, men nej. Jeg fik serveret et kæmpe måltid helt for mig selv. Egen kæmpe risskål, egen kæmpe suppe med kødboller, egen frugttallerken (men en frugt jeg aldrig havde smagt før - faktisk okay), egen tallerken med stegte grønsager og kød eget lille glas med lækker icetea. Pyyyh… Min mave gjorde ondt bare ved at se på det, men jeg gik i krig - ville jo heller ikke være uhøflig denne gang. Det eneste gode ved det var da, at man ikke kunne forvente, at én person nogensinde kunne spise sådan et måltid alene! Heldigvis kom Khn mig til 'undsætning' (manden havde jo heldigvis set mig spise en kæmpe morgenmad en time forinden), og sagde, at det var okay at levne. Kastede 'håndklædet i ringen' kort tid efter, og kunne have trillet de 200 meter tilbage til det andet guest house. Det behøvede jeg dog ikke, for parret er så søde, at de indtil videre har hentet og bragt mig alle gangene frem og tilbage mellem de to guest houses, da de vil være helt sikre på, at jeg kender vejen, inden jeg forsøger mig. Næste gang bliver her til aften kl. 19, hvor de igen har inviteret til middag - håber jeg skal spise med dem denne gang. De snakker heldigvis lidt engelsk, men en hel samtale med dem er lidt svær, da de kun lige snakker det mest basale.

Da jeg kom tilbage til mit værelse, lå jeg og tænkte på at lave et opslag på et af byens universiteter. Europæisk pige der søger vietnamesisk veninde eller noget i den stil… Så kan hun øve sig lidt i sit engelsk og jeg kan have en vietnamesisk turguide, der kender byen og har et netværk i byen, så man kommer rigtigt ind under huden på kulturen. Men nærmest allerede inden jeg havde tænkt tanken ud, ringede min værelses-telefon. Det var en fyr ved navn B, jeg lige kort forinden havde hilst på da jeg ventede på Khn. Han ville bare gerne snakke lidt - og er selv fra HCMC, men har de seneste 7 år boet i Florida, hvor han "ordner negle på folk" (ved ikke hvad den korrekte betegnelse på det er - og nej han er ikke homoseksuel). Vi snakkede lige kort, og han fortalte, at han er her på ferie i de næste to måneder, og at hvis der var noget, så kunne jeg bare henvende mig til ham. Jeg manglede både sandaler og en lille bitte taske til mobil og penge, når jeg går ud, og eftersom ingen af os havde planer for dagen, tog vi ud. På scooter/motorcykel viste han mig lidt rundt i byen, hvor vi bl.a. tog på marked efter de ting jeg manglede, og på café hvor vi fik yoghurt serveret med is i et vinglas og icetea. Glimrende glimrende - I've made a friend! Han virker rigtig sød, og jeg skal en af dagene ud sammen med ham og hans vietnamesiske venner. Han har et barn og et vist nok kompliceret forhold i USA, og han lagde heller ikke an på mig, men for ikke at undgå alle former for komplikationer, har jeg bildt ham ind, at jeg er forlovet med en 26-årig fyr ved navn Phine og at "han" kommer og rejser rundt med mig på Fili. Ja, det synes jeg sgu er nemmest - og i virkeligheden er det jo heller ikke helt løgn… jeg skal jo rejse rundt på Fili med Phine, min danske, 23-årige veninde. Nå men det var alt for nu. Håber I har det godt derhjemme.

Over and out - Mai Copsø, out in the world (med Ulla T. accent)

UH og PS: Vejret er selvfølgelig nice, regnsæsonen er lige slut og jeg har aircondition og blæser på mit værelse.