Vi har måtte foretage nogle svære valg på vores tur rundt i New Zealand. Der er så meget at se, og fire uger går lynhurtigt. Tiden var ved at rinde ud, og vi skulle flyve videre til Sydney. Der blev derfor ikke tid til at udforske Christchurch, andet end en tur rund i byen formiddagen inden vi skulle flyve ud af New Zealand. En anelse deprimerende at se, at byen stadig lider under jordskælvet for 2 år siden. I centrum af byen var der stadig nedstyrtede bygninger, som manglede at blive ryddet op. Og som Michael tørt konstaterede, så manglede byen ikke parkeringspladser. Det gjorde indtryk at se, hvor meget skade jordskælvet havde forvoldt. Læste i avisen at byen havde brugt de første 2 år på at rydde op og nu skulle i gang med at bygge igen. Vi synes stadig, at der var et stykke vej, før de var i mål med oprydningen, så hvordan havde det ikke set ud dengang? Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Der bliver brug for en masse bygningsarbejdere, som bliver hyret ind primært fra England. Men bare at forestille sig det kæmpe projekt, som det bliver at rydde op, restaurere og huse mange tusinde mennesker, som ifølge avisen kommer til at bo i teltbyer i flere år. Håber byen køber sig til konsulentbistand i form af byplanlæggere og arkitekter, for det får NZ ikke topkarakter i.

Farvel New Zealand, vi kommer gerne tilbage igen. Der er stadig mange områder, som vi slet ikke har set (hele vestkysten f.x) og der er steder, som vi har besøgt, og gerne besøger igen. Der har været rigtig mange højdepunkter. De smukke, smukke landskaber. Jeg bliver aldrig træt af at se på kombinationen bjerge og vand - ej heller det åbne hav. Og hvor har vi bare været heldige med de dyr, som vi har set. Og det vildeste er, at det er i dyrenes egne omgivelser. Jeg nævner i flæng: kaskelothval, sæler, delfiner, søløver, albatrosser og pingviner. Af oplevelser som var rigtig gode for os som familie, så var det helt klart fisketuren i Coromandel, hvor vi fangede en King Fish. Det var vildt. Men også canopy-turen (zip-lines) i skoven omkring Rotorua var awesome. Og Queenstown bød også på nogle gode adrenalin-kicks. Nordøen og Maori kulturen har også printet sig fast i vores hukommelse sammen med ildelugtende Rotorua og vulkanerne i Tongariro.

New Zealand er en oase af fantastiske naturoplevelser og kiwi’erne er rigtig gode til at informere om deres natur. Jeg synes, vi har mødt rigtig gode guider. Over hele landet har vi skulle sortere affald til genbrug. Vi har kunne drikke vand fra hanerne. Vi har kunne bade i have og søer overalt i landet. De virker meget miljøbevidste. Vi har mødt folk, som ihærdigt har fortalt, hvor meget vi mennesker (og briterne især) har ændret på deres land siden vi briterne kom til landet. Det virker som om, at mange NZ’ere - rent naturmæssigt - gerne vil tilbage til tidspunktet, da NZ skilte sig ud fra Afrika, Indien og Australien. Og samtidig - og det er skismaet - er der adrenalinpumpende, mega benzinforbrugende aktiviteter hvor end man kommer hen. Er der turister er der også helikopterture, små motorfly og jet-boats. Der er også vandreture og mountainbikes - og gudskelov for det!