Profile
Blog
Photos
Videos
Så er jeg tilbage i Danmark igen. Man skal lige vende sig til det våde vejr og janteloven. Jeg må dog indrømme, at det også er skønt med de grønne bøgetræer, min dejlige familie, kæreste og venner.
Flyrejsen hjem gik som den skulle trods flyeforsinkelser fra Santa Barbara og LA. I LA mødte jeg helt tilfældigt en dansk pige, Stine, som også gik på SBCC samtidig med mig. Jeg havde mødt hende en enkelt gang før i starten af semesteret. Hun skulle med samme fly fra LA som jeg, så vi fulgtes ad, hvilket var rigtig rart.
Mine sidste uger i Santa Barbara var helt perfekte. Jeg hyggede mig med Kazumi, Hannah og Suzanne. 4 dage før jeg rejste tog Kazumi 14 dage til New York og Chicago. Det var sørgeligt at sige farvel, men heldigvis fik jeg besøg fra Danmark samme dag, som hun tog afsted - mine gode venner fra Oure-tiden, Mathilde og Falle kom til Santa Barbara. Vi havde et par gode dage på stranden, på State Street, til kunst festival og de mødte både Hannah, Suzanne, Shannan og Laura. At Mathilde og Falle var der, gjorde det lidt nemmere for mig at forlade Californien, da de mindede mig om, at jeg også har et liv i Danmark.
Dette var sidste blog indslag for denne gang! Men hvem ved, måske kommer der nye rejser at skrive om en gang i fremtiden ;)
- comments