Jeg er langt om længe kommet ind i en hverdagsrytme. Skole, fitness, lave lektier på Starbucks med veninder og feste i IV i weekenderne. Det er nu meget rart at alting ikke er så nyt længere, så kan man bedre slappe af og nyde de små ting i hverdagen. I starten var det sjovt, at alting var så nyt og spændende, men på et tidspunkt når man en grænse, hvor man egentlig bare ønsker, at det hele er normalt og hverdagsagtigt igen. Og det er det så blevet nu.

Jeg har haft en helt fantastisk weekend. I torsdags var jeg ude at spise på en mexicansk restaurant med Lisa, to hollandske piger Hannah og Suzanne og en amerikansk dreng fra min klasse Mike. Det var en rigtig HYGGELIG restaurant, og dét er jo sjældent man finder det her. Faktisk har jeg erfaret her i weekenden, at det ikke er så sjældent alligevel, i hvert fald ikke i Santa Barbara, man skal bare kigge lidt i krogene, så kan man godt finde de små hyggelige caféer.

I fredags fik jeg mit kamera! Det er en helt fantastisk fornemmelse at stå med det i hånden, så har brugt meget tid på at rende rundt og tage billeder. Om aftenen mødtes jeg med Felicia og Amanda på en hyggelig europæisk/New York inspireret café, hvor der blev spillet live jazz musik, og vi fik serveret vin, fordi vi var europærer. Vi havde egentlig planlagt, at vi skulle i biografen efter et glas, men vi havde det så sjovt og hyggeligt på caféen, at vi blev der resten af natten.

I lørdags tog Felicia, Amanda og en amerikansk fyr ved navn Elliot på vandretur i Santa Barbaras bjerge. Det var fantastisk smukt med vandfald, klipper og eksotiske planter overalt. Der var enormt mange små vandfald, der dannede små vandhuller forneden før vandet strømmede videre til næste vandfald. Vi havde det enormt varmt, så vi badede i et af vandhullerne. Vandet var helt klart og lækkert, men iskoldt som bjergvand jo er. Jeg havde svært ved at forstå, at det hele var virkeligt - jeg følte at det var ligesom en film, hvor alt er harmonisk og paradisisk.

Om aftenen var jeg til fest i IV, hvilket var sjovt og crazy som altid.

I dag er jeg meget træt efter to nætter med fest. Men jeg har alligevel formået at shoppe amok med Felicia i vores ynglings butik her i Santa Barbara - de havde 60% udsalg, så vi måtte købe det hele. Og så var der Super Bowl kl. 15, som jeg så sammen med Kazumi, min japanske housemate. Efter Super Bowl (som jeg ikke forstod ret meget af) lavede Kazumi japansk mad til os - super lækkert og mærkeligt på samme tid - og bagefter så vi en japansk tegnefilm.

Men nu vil jeg også gå i seng og sove 24 timer i timen, som min far plejer at sige.