Jeg er næsten lige kommet hjem fra to dage i LA med Kazumi. Vi tog toget, det tager faktisk kun lidt under tre timer og er ret behageligt. Den primære årsag til at vi tog til LA var, at Kazumi skulle tage en business-test der om lørdagen. Den anden årsag var, at Kazumi kender en mexicaner, Jesus, der arbejder på et Marriott hotel, og han ville give os en gratis overnatning på et splinternyt Marriott hotel i Downtown LA. Jeg må indrømme, at jeg var ret nervøs for at det bare var bluf, men da vi ankom til hotellet fik vi en luksus suite uden problemer. Vi havde det helt fantastisk! Vores værelse var kæmpestort og på 14. etage med udsigt ud over LA's høje skyskrabere og vilde natteliv. Vi startede aftenen ud med at slænge os i jacuzzien under nattehimlen. Derefter gik vi i hotellets bar, hvor fik jordbær champagne og en lækker cheese plate. Jeg følte nærmest vi var med i en film. Ved 10-tiden kom Jesus og hans ven, Alex, pludselig og sagde hej. De ville have os med ud på en latino natklub, men det skyndte vi os at sige nej til, da vi ikke kender dem særlig godt (eller sagt mere korrekt; jeg kender dem slet ikke). Vi blev enige om, at blive på hotellet, hvor de havde en overraskelse til os på vores værelse. Overraskelsen var 3 flasker lækker hvidvin med røde bær. De viste sig at være rigtig flinke, og årsagen til at de var så gavmilde, var selvfølgelig fordi Jesus var død forelsket i Kazumi - selvom hun hårdnakket benægtede det hele aftenen. Vi tilbragte resten af natten med mexicansk musik og latinodans (salsa osv.) på vores skønne værelse.

Morgenen efter skulle Kazumi tidligt op til sin test. Jeg udnyttede min alene tid til at pleje mig selv med et langt karbad, Starbucks' morgenmad og læste i de danske modemagasiner mine forældre havde givet mig, da de besøgte mig. Da Kazumi var færdig med sin test, tog vi bussen hen til Los Angeles County Museum of Art, som er et gigantisk museum med billeder af store navne, såsom Monet, Picasso, Rembrandt etc. og også ældgammel (dvs. før Kristi fødsel) kunst fra hele verden. Efter vi havde set ¼ af dette kæmpe-museum tog vi bussen videre til Vine Street, som er gaden med de mange stjerner i fliserne (hvilket er en meget intetsigende turistattraktion).

Jeg har hørt meget om LA's "farlige" områder, hvor bandekrigene finder sted, men jeg har aldrig rigtig kunne finde ud af helt præcist hvor i byen. Så jeg spurgte en dame i bussen, som så prompte svarede mig, at det farligste sted i LA er Vine Street, og at en mand fik hugget hovedet af på den gade for nylig! Jeg blev selvfølgelig rædselsslagen. Da damen steg af bussen startede en voldsom diskussion blandt alle bussens 20 passagerer, der åbenbart alle havde lyttet til vores samtale. Nogle argumenterede højlydt for, at det var en fredelig gade, mens andre havde samme holdning, som den dame jeg havde snakket med. Da bussen nåede vores stop på Vine Street, listede vi os nærmest ud af bussen, og vi kunne høre at diskussionen bare blev ved, selvom vi steg af.

På Vine Street spiste vi aftensmad på en anerkendt Peruansk Restaurant. Vi havde ingen idé om, hvad mad man spiser i Peru, så vi synes det var meget sjovt at prøve. Det vidste sig at være primært risretter med fisk, og det smagte fantastisk.

Togturen hjem gik uden problemer. Vi tog toget klokken 7 om aftenen og var så i vores hus i Santa Barbara ved 10-tiden.

I går (søndag) lavede Kazumi 3-retters japansk middag for Amanda, Laura, Shannan's nye fyr, Phillip, og jeg. Amanda og jeg hjalp hende med at kokkerere, og det var så hyggeligt - det mindede mig helt om de mange stunder, hvor min mor og jeg har stået i køkkenet og lavet festmåltider. Efter maden så vi en rigtig sød japansk animationsfilm alle sammen. Det er sjældent, at vi alle er samlede (Shannan, Laura, Kazumi og jeg), så det var bare så skønt.