Profile
Blog
Photos
Videos
Så er jeg endelig ankommet til mit dorm house i Santa Barbara. Rejsen fra Kastrup hertil har taget hele 26 timer !! Men alt er heldigvis gået uden problemer og folk har virkelig været flinke og hjælpsomme. Dog har jeg lært en lille lektie - selvom man lander og flyver fra samme terminal i Heathrow skal man beregne god tid. Jeg skulle tage et tog, fordi der er så langt mellem gatene, og jeg havde kun en lille time + jeg skulle igennem vildt meget security. Så der havde jeg godt nok et bankene panisk hjerte der sad helt oppe i halsen .. MEN det vigtigste er jo, at jeg nåede mit fly.
I flyet til LA sad jeg mellem en pige på 21 fra Schweiz og to brødre på henholdsvis 16 og 19 fra Sant Diego. Vi snakkede rigtig godt sammen alle sammen og fulgtes ad i LA airport, indtil vi skulle med hver vores fly videre. Pigen skulle til Hawaii og gå på et college, og drengen på 19 var på vej hjem fra et ophold på et college i Frankrig, hvor han havde været i 5 måneder. Så vi var meget i samme båd. Drengen har en masse venner fra Santa Barbara City College, så han fortalte en masse historier derfra, og han kommer også derhen om et par måneder, og så har vi aftalt at mødes. Han fortalte, at Santa Barbara er lidt ligesom Hollywood - der bor kun kendte og milliardærer hvilket også medfører, at der er enormt meget politi og kontrol i byen. Han fortalte, at de studerende nærmest har deres eget lille samfund i byen, og at de alle sammen har bil og ryger meget hash, fordi det åbenbart er blevet lovligt i Californien, hvis man har et specielt kort, der er meget let at få fat i ved lægen. En typisk dobbeltmoralsk amerikansk lov - man må ikke drikke før man er 21, men man må gerne ryge hash. Nu bliver det jo spændende at se, om jeg synes, at han har ret i sin beskrivelse.
Det var vidunderligt at stige ud af flyet i LA airport. Man kommer fra sne og -10 grader og stiger ud i sol, palmer og ca. 15 grader. Jeg tror først, at det var i det øjeblik, jeg virkelig fattede, hvad det er, jeg skal bo i det næste halve år. I dag regner det dog, men man kan stadig sagtens gå uden jakke og ikke fryse.
Jeg har heldigvis allerede fundet en ting jeg elsker at spise hernede - mexicansk mad. Da Californien jo ligger lige op af Mexico er mange immigrerende mexicanere, og de fleste af dem har små restauranter. Mmmh. Men ellers skal man lige vænne sig til at der er tilsat sukker eller sødestoffer og vitaminer i de fleste produkter fra supermarkedet hernede. Kan mærke at der er meget fokus på "sundhed" i området, både pga. at der er tilsat vitaminer i alt og fordi fedt er blevet trukket ud af de fleste produkter. Måske en lidt misforstået form for sundhed at man kan spise en burger uden fedt og med tilsat vitaminer? hehe.
I Santa Barbara airport kom Dave (landlord) og hentede mig og kørte mig hen til mit hus, hvor en af de to piger jeg skal bo med tog imod mig. Hun hedder Laura og virker rigtig flink, bortset fra at hun har to slanger i huset som kæledyr. Huset er typisk amerikansk med en KÆMPE ovn og et KÆMPE køleskab. Desuden har begge piger bil, så det virker til, at drengen fra flyet ihvertfald har ret i at alle har bil fra de er 16.
Savner jer alle sammen allerede, men det er egentlig meget rart, for det betyder jo bare, at jeg har noget at glæde mig til at vende hjem til.
- comments