Sidste uge var bare én ud af de mange fantastiske uger jeg har haft her på Tasmanien og den fantastiske St. Patricks Day markerede faktisk at jeg allerede har været her i seks uger og dermed er halvvejs på mit eventyr. Det er vildt at tænke på hvor meget der er sket på seks uger og hvor meget jeg har oplevet, men samtidig minder jeg mig selv endnu en gang om at nyde det "Down Under", for lige om lidt sidder jeg allerede på flyet hjemad igen, med mit livs oplevelse i rygsækken

I torsdags (d. 14/3) havde Katrine arrangeret, at vi tog til forpremiere på musicalen Grease i Princess Theater i Launceston. Simon og jeg mødtes med Katrine og alle hendes roomies derude og så satte vi også ellers godt til rette derude med forventningerne om god underholdning. Jeg blev bestemt ikke skuffet! Det var en lokal teatertrup der havde opsat musicalen og de gjorde det rigtig godt og der var både god sang og sjove punch lines.. Selvom man kender historien om Sandy og Danny, bliver man nu aldrig helt træt af "Grease Lightning" og "You´re the one that I want"

Fredag havde mange lavet planer på kryds og tværs og jeg beslutte mig derfor for at spørge Riikka og Elina (de to finske piger) om de ikke var med på en god omgang shopping, og det var de selvfølgelig. Ved et tilfælde kom vi forbi det lokale storcenter Myer, som er tasmansk udgave af Magasin, og her havde de knaldtilbud på badetøj. Det er jo så fantastisk at sommertøjet er på udsalg for tiden, fordi de starter på al deres efterårsmode, og det er jo forrygende at købe sommertøj til en slik og tage det med hjem til forhåbentlig en varm, kommende dansk sommer. Der blev shoppet på bedste manér indtil lukketid og så stod vi ellers alle en masse bikinier rigere, men kun få dollars fattigere - fed deal ! Shopping kan altid generere en god appetit, så derfor tog vi på en indisk restaurant, jeg havde hørt meget godt om. Maden og servicen var virkelig god, så vi blev enige om at det bestemt ikke var sidste gang vi spiser der.

Lørdag havde Tom (australier fra Nurses Home) forslået at vi kunne tage til en lokal rugby-kamp, hvilket vi piger var hooket på. Inden da nåede vi i ren desperation forbi Myer igen, bare lige for at se om vi kunne nå at gøre flere gode handler og det lykkes endnu engang at få hænderne fulde af gode sommersager. Bagefter tog vi til rugby-kamp på det lokale stadion, og her kunne vi se nogle meget energiske mænd i shorts, som kunne være et levn fra 80´erne (dvs. meget korte short), hvilket var til stor underholdning når spillerne ellers kom i nærkamp med hinanden. Kampen i sig selv var dog ikke det mest interessante, da den var meget målfattig og det hjalp dog heller ikke på vores entusiasme at det begyndte at regne. Vi havde dog mere tankerne hen imod aftenens begivenhede, hvor vi var inviteret til en St. Patricks Day pubcrawl, sammen med fys´erne, dvs. grøn dresscode og ni barer der skulle besøges, inden vi kom til slutdistination, Irish Murphys! Vi sprang derfor i vores grønneste tøj og startede pubcrawlen på en lokal sportsbar, hvor vi blev tildelt irske navne af de iriske piger der havde arrangeret pubcrawlen. De havde lagt en stram tidsplan for aftenen og derfor fløjtede de i er deres fløjte hver gang vi skulle videre til næste bar, hvilket var en praktisk måde at holde samling på de over 20 mennesker vi var. Stemningen blev kun bedre og bedre for hvert barbesøg og hver gang der blev fløjtet, stod jeg altid med en fuld drink og så var der ikke andet at gøre, end at få hældt de flydende sager ned . Vi havde en forrygende afslutning på Irish Murphys endnu engang, inden vi hoppede, godt trætte, hjem under lagenerne (gid det var dyner ) igen...

Søndag havde vi en ultimativ tømmermandsdag,med lækker take away food, og så sluttede overraskende aktivt af med tennis, frisbee og andre sjove aktiviteter på det lokale sportsanlæg.

Jeg tænker på jer alle derhjemme og håber virkelig snart, at I får noget skønt og velfortjent forårsvejr .