Hej alle jer, der har lyst til at læse med på mit eventyr jeg er på de næste 3 måneder :)!

Rejsen startede i København d. 1/2, her mødtes jeg med Simon, en anden sygeplejerskestuderende jeg skal herned sammen med. "Små" 33 timer senere landende vi på den anden side af jorden, nærmere bestemt Launceston. Faktisk gik turen herned som smurt, men jeg kunne godt mærke at de sidste 4 timers ventetid trak tænder ud og energien var knap så høj efter så mange timer på farten.

Simon og jeg havde arrangeret pick-up service gennem universitetet (UTAS) og der kom en flink mand med et skilt der gerne ville have os med - jubii :). Han kørte os ind til byen Launceston, hvor vi skal bo og studere. På køreturen sugede jeg alle de indtryk jeg kunne til mig og jeg prøvede at sammenligne naturen med noget jeg har set før, men forgæves, fordi det her er virkelig noget helt andet (FEDT) - så ved man virkelig at man er langt væk hjemmefra :)

Chaufføren kørte os ind til det hospital (Launceston General Hospital - LGH) hvor vi skal i klinik. Her skulle vi hente nøglerne til vores værelse. Jeg kunne godt mærke, at der gik et sug igennem kroppen da jeg kom ind på hospitalet, fordi der er her jeg skal bruge meget af min tid de næste 3 måneder, så jeg håber virkelig det bliver godt. Herefter viste chaufføren os universitetet, som ligger ca. 15 minutters køretur fra byen. Det virkede til at være en stor campus, og noget større end "lille" VIA jeg er vant til hjemmefra. Der var dog ingen mennesker da det både var søndag og semesteret ikke er startet endnu.

Endestationen for vores køretur var vores nye hjem, Nurses Home. Jeg havde i forvejen hørt fra Anette (hun var afsted sidste år), at det ikke var nogen bolig i særklasse. Det må man nok sige at hun har ret i! Stedet er gammelt og slidt og der var ikke et eneste menneske at se da vi ankom, jeg tog mig faktisk selv i at associere det med "Ondskabens Hotel", da det ligner lidt et gammel og forladt hotel med snirklede gange, jeg håber dog ikke at møde Jack Nicholson her :) Værelset er lige til at overskue med en seng, et skrivebord, et skab og en lille kommode - less is more!? Jeg er dog glad for min udsigt ud over den hyggelige by, og det er ren luksus i forhold til Simons mere tvivlsomme udsigt direkte ud på en mur. Ellers er der fælles toilet, bad og køkken, det er virkelig indbegrebet af et kollegie og hvis der ellers er nogen mennesker, så kommer man hinanden ved. Jeg tager det nu ellers ikke så tungt at stedet ikke lige et tip top, fordi vi nok ikke alligevel skal bruge så meget tid her, og så skal man nok heller ikke bekymre sig for om tingene går i stykker, for jeg tror ikke at nogen ville opdage det alligevel . Efter jeg fik pakket ud og indrettet mig med masser af billeder blev det faktisk også ret hyggeligt og noget mere hjemligt.

Vi besluttede os hurtigt for at smide vores ting og komme ud og se lidt af byen og ankomsten blev fejret med en kold cider/øl på en hyggelig café. Derefter udforskede vi byen og selvom det meste var lukket, så kunne man godt fornemme at det er en hyggelig by, med meget stejle gader (byen må være det tasmanske svar på San Fransisco) og karakteristiske træhuse, med mange fine detaljer.

Da vi kom tilbage til Nurses home, mødte vi Guy, en super flink fyr fra Canada, som lige er færdiguddannet fysioterapeut. Han var også næsten lige ankommet og var heller ikke super imponeret over sit nye hjem, det kunne vi kun være enige med ham i og ikke andet end at grine over. Senere mødte jeg en svensk pige, Victoria, hun er rigtig sød og snaksagelig, hun er også lige startet på LGH som sygeplejerskestuderende og hun fortalte mange gode ting om både byen og hospitalet. Hun viste mig lidt rundt og jeg mødte også et par andre studerende som viste os billeder fra weekendens udflugt. Nu kan jeg ikke vente til at det bliver min tur til at komme ud og se mere af fantastisk Tasmanien!

Det var virkelig rart, at se at der også var andre søde mennesker her på det ellers så forladte Nurses Home og jeg kunne hoppe i seng og vide at Simon og jeg ikke var de eneste her.

I dag har vi haft en fridag, virkelig skønt, da man stadig føler sig lidt som en omvandrende zombie. Vi har været ud på Universitet, hvor vi mødte en af studiekoordinatorerne. Hun gav os lidt informationer og vi fik også lov til at låne internettet. Det var skønt lige at komme online og jeg kunne forestille mig at mine forældre også er glade for at få et livstegn fra "down under" ;). Herefter så vi lidt mere af byen og fik købt internet og shoppet lidt. Simon nåede dog ikke helt hjem da vi stødte på en bar der viste Super Bowl :). Bagefter tog vi i parken og slappede af, og hold da op det er skønt at springe rundt i sommertøj og nyde at blive varmet igennem af solen, som har været en sjælden gæst i Danmark de sidste mange måneder. Nu skal resten af dagen ellers bare nydes, inden den i morgen står på første dag på LGH. Det bliver godt at komme i gang og jeg er sikker på at det nok skal blive både spændende og udfordrende!