Det er slet ikke til at følge med tiden herinde på blokken, så nu må jeg hellere til at samle op på sidste uges begivenheder :)

Tirsdag havde Katrine inviteret Simon og jeg på middag hos hende. Hendes room mates havde annonceret at det blev en royal middag, fordi vi havde fået Mary-Legatet, og Katrines lækre madlavning sørgede næsten for at det holdt stik Til forret havde Katrine lavet en vaskeægte, traditionel dansk ret - tarteletter med høns i asparges, og da man ikke troede at det blev mere dansk diskede hun op med små danske dannebro til at pynte retten Det føltes som hundrede år siden jeg sidst havde smagt tarteletter, og det var meget bedre end jeg huskede det! Derefter bevægede vi os lidt væk fra den danske gastronomi og ned til Italien, med lækker, cremet rissoti. For at gøre det lidt mere australsk fik vi traditionel goon til maden. Det var en rigtig hyggeligt aften og det var herligt at få catchet up efter vores fantastiske weekend i Hobart.

Om fredagen havde vi planlagt at tage til comedy igen på Fresh og det var endnu bedre end sidste gang. Højdepunktet var Sammy J, som lavede et originalt show med hylemorsomme sange! Jeg gik hjem med ømme mavemuskler efter en forrygende aften på Fresh.

Lørdag havde jeg forsøgt at få planlagt en tur til Wineglass Bay, i Freycinet National Park, som ligger på den tasmanske østkyst. Men det var ret udfordrende at få folk samlet fra nurses home. Men det lykkes dog tilsidst at få Riikka, Elina, Victoria og Abhi med på ideen, og det tror jeg bestemt ikke der var nogen af os der fortrød. Vi tog afsted lørdag formiddag og gjorde det første stop ved en vineri, Freycinet Vineyards. Det var en hyggeligt, familieejet vineri, hvor man kunne få gratis smagsprøver, så det var vi ikke langsomme til at takke nej til Vi fik faktisk smagt det meste af deres udvalg og jeg var så vild med deres dessertvin at jeg købte én med hjem. Derefter tog vi til kystbyen Bicheno (det lyder faktisk helt italiensk), hvor vi nød den flotte stenbelagte kyst og en medbragt frokost, som de mange måger var vilde efter at få fingerene i Derefter tog vi ind til byen og købte ind til en bbq på vores campingplads. Jeg havde booket os ind i en 6-personers cabin i Coles Bay på et sted jeg havde fået anbefalet af nogle af de andre studerende fra afdelingen. Stedet hed Illuka og mindede om en hyggelig campingplads. Vores cabin var super hyggelig og vi havde både eget køkken og bad, hvilket er en luksus i forhold til nurses home Vejret begyndte at klare op så vi tog ned til stranden, der kun var 200 meter væk. Der var høj solskin da vi kom derned, så vi var hurtige til at springe i vandet, det var så lækkert og forfriskende, desværre blev det overskyet med det samme og derfor blev det noget nær den korteste solbadning man kan forestille sig, men man vender sig hurtigt til det omskiftelige vejr hernede.. Bagefter grillede vi på campingpladsen og sluttede af aftenen af med vin, uno (på 3 forskellige varianter - finsk, dansk og new zealansk - lettere forvirrende hehe..) og korttricks fra Abhi.

Vi stod tidligt op om søndagen for at komme til Wineglass Bay mens vejret stadig var godt. Det var dog kun 15 minutters kørsel væk og vi kom hurtigt ud på stien op mod det første outlook. Det var en gåtur på ca. 30 minutter, men den blev noget længere da Riikka og jeg hele tiden skulle stoppe op og tage billeder. Da vi kom derop blev man overvældet af den fantastiske udsigt over Wineglass Bay! Det var så smukt deroppe og man havde udsigt ud over en stor del af området. Bagefter begav vi os nedad mod selve Wineglass Bay og den berømte hvide strand. Vejret begyndte dog at slå om mens vi gik derned og pludselig gik vi fra bragende solskin til regn. Jeg havde dog besluttet mig for at jeg skulle ud og have en dukkert i vandet inden vi kom derned, og derfor skulle der mere end silende regn til at stoppe mig. De andre på stranden kiggede dog også noget forundret på mig da jeg sprang ud i bølgen blå, men det var forrygende at prøve! Og man skal da bevise at man er dansk viking i ny og næ Mens vi nød vores frokost så jeg også en wallaby, hvilket er en fantastisk oplevelse hver gang. Bagefter udforskede vi mere af stranden og håbede på opklaring men den lod vente på sig, så i stedet tog vi turen opad mod bilen og halvvejs begyndte solen at brage ned igen Så vi besluttede os for at køre op til et viewpoint højere oppe. Derfra fik vi den mest forrygende udsigt! Det er lidt vildt at tænke på at man er så langt ude på kysten at det nærmeste land er New Zealand. Vi sluttede vores herlige weekend af i havnebyen, Swansea, med lækker fiskeret på stranden, inden vi igen tog den 2 timer lange køretur hjem til Launie (Launceston).