Nu er det vist ved at være tid til en ny blog, da der er sket ret meget siden den sidste blog .

I fredags var Simon, jeg og en anden dansk studerende, Katrine, til møde med administratoren for Kronprinsesse Mary Legatet, Wayne, og hans kone ude på UTAS. Vi nød en lækker frokost sammen og de spurgte interesseret ind til os som personer, vores familier og vores baggrund for at komme til Tasmanien og studere. Wayne fortalte at han havde sin kontakt til Kronprinsesse Mary gennem hendes far, John Donaldsen, som han er gode venner med. Han har de sidste 7 stået for at finde kandidaterne til legatet i sammenråd med John Donaldsen. Det er ikke et legat man selv kan søge, men man bliver automatisk indstillet til det når man er en dansk studerende der udveksler med Tasmanien. Man kommer så i betragtning til legatet gennem ens personlige ansøgning til universitet, tidspunktet man er hernede (som skal være i slutningen af deres sommer, da det er det eneste tidspunkt på året legatet uddeles) og så tilsidst gennem et møde med Wayne, som netop var det vi var til. Vi fik af vide, at vi ville få besked om vi havde fået det eller ej inden ceremonien i Hobart d. 4/3, men vi havde faktisk besluttet os for at tage afsted uanset, da det ville være en stor oplevelse og så kunne vi se Hobart samtidig. Så jeg gik derfra med maser af sommerfugle i maven og håbede på at måske en af os var så heldige at få det.

Fredag aften tog vi ud og spise på en god vegetarrestaurant, hvor der efterfølgende var et lokalt comedy show. Det var en sjov oplevelse, der var nogle sære shows imellem, men også et par rigtig gode. Efterfølgende tog vi tur på en irsk bar, hvor der var live band og masser af øl til de tørstige .

I lørdags tog vi til Evandale Village Fair and National Penny Farthing (væltepeter) Race, som blev afholdt i en lille hyggelig by en halv times kørsel væk fra Launceston. Jeg havde hørt mange ting om løbet inden, men det er svært at forstille sig et Penny Farthing løb, da jeg aldrig har oplevet noget lignende :) Vi var 7 der tog afsted fra Nurses Home og ankom til Evandale, som er en by der virkelig dyrker det gamle og antikke, og det kunne godt være lidt som at træde et århundrede tilbage i tiden med gamle costumer og masser af væltepetere. Der var arrangeret mange forskellige discipliner inden for Penny Farthing bl.a. slalom, biathlon (løb og cykling), børneløb og afsluttende det store nationale mesterskab. Det var så imponerende at se hvordan de kunne balancere på de høje cykler og det var noget halsbrækkende at se når de kæmpede sig rundt i svingene, da der altså er langt ned fra sådan en bandit. Der var også et stort marked derude og en parade af gamle biler, udklædte mennesker og gøjl på cykler. Alt i alt en rigtig dejlig dag hvor solen skinnede ned fra en skyfri himmel og humøret var højt.

Om aftenen tog de fleste af os en tur i biografen for at se Silver Linings Playbook, som faktisk var overraskende god og havde den klassiske amerikanske happy ending :)

Søndag havde Simon og jeg planlagt en tur til det lokale bryggeri, Boag´s Brewery tour for beer lovers. Jeg ved ikke umiddelbart hvor godt jeg passer ind på titlen "beer lover", men jeg er aldrig bleg for at smage noget nyt og gerne anderledes. Turen startede med en rundvisning rundt på bryggeriet, som nok kunne minde meget om et dansk bryggeri. Den bedste del af turen var den efterfølgende ølsmagning. Her fik vi prøvet den overraskende gode kombination af øl og ost, som fungerede rigtig godt sammen og selvom jeg ikke er den store ostespiser var det virkelig noget lækker ost. Bagefter kunne vi så vende snuden hjemad med en lille promille (for det er vigtigt at man drikker øllen og ikke spytter den ud som ved vinsmagning - hvilket er et godt koncept ).

Tirsdag da jeg var i klinik kiggede Simon forbi afdelingen i min frokostpause, hvilket han ikke lige plejer. Han fortalte mig at han lige havde fået besked fra Katrine om at vi havde fået legatet og endda alle 3! Jeg var helt forvirret og blev nødt til at tjekke min mail straks for at være sikker på at jeg havde forstået beskeden rigtig. Og minsandten ja, der var en mail fra Wayne om at han med stor glæde havde tildelt både Simon, Katrine og jeg et legat hver som vi ville få overrakt næste mandag. Ja, kunne slet ikke få armene ned af bare jubel og fortalte det til sygeplejerskerne på afdelingen, og det var helt mærkeligt at skulle tilbage til arbejde igen efter sådan en fantastisk besked, så jeg rendte rundt med et fjoget smil på læben resten af dagen. Da jeg havde fri skyndte jeg mig ned i en bottle shop (det eneste sted man kan købe drikkevarer med alkohol) og købte et par flasker champagne/asti. Vi fejrede det resten af aftenen med Guy og Victoria på terassen og så blev det en noget sjovere tirsdag end jeg havde regnet med da jeg stod op.

Det fedste ved alt dette er helt sikkert at både Simon og jeg har fået legatet og det giver os nogle rigtig gode penge at rejse rundt for i Australien efter klinikken, så det er virkelig alt for godt til at være sandt og jeg føler mig meget heldig og privilegeret!

Onsdag (igår) havde vi fået fri fra klinikken for at komme til den årlige Launceston Cup, som er et stort hestevæddeløb der afholdes hver sommer i Launceston på en half public holiday (dvs. at de fleste har fri fra kl. 11 og så skal de uheldige skal så arbejde igen dagen efter). Jeg havde hørt fra sygeplejerskerne på afdelinge, at man virkelig dressede sig op til denne begivenhed og det kan jeg kun give dem ret i. Der var flotte, farverige kjoler, store hatte/hårdekorationer og ikke mindst tårnhøje hæle. Jeg var glad for at jeg selv havde taget en kjole, da man ellers ville falde lidt udenfor mængden. Vi fik både set hestvæddeløb, drukket farverige daquiries og Victoria var endda tæt på at vinde penge på det afgørende løb. Vejrudsigten havde dog truet med regn og der kom også en ordentlig byge på et tidspunkt. Vi kunne heldigvis søge ly under en stor parasol, mens andre stimede sammen under små paraplyer og fik våde kjoler/skjorter. Vi tog det dog med oprejst pande og nød en drink indtil regnvejret var ovre og kunne så sjaske ud i en noget blød græsplæne, der kort tid efter kunne minde om en scene fra Roskilde Festival. Jeg var dog ret glad for mine flade sko, da de fine højhælede sko sank dybt ned i underlaget.

Nu må jeg også se at vende tilbage til lidt læsning inden jeg skal i aftenvagt idag. Og så glæder jeg mig som et lille barn til imorgen aften hvor vi tager til Hobart og vi tilbringer hele weekenden, og mandag venter der er en fin ceremoni hvor vi får overrakt et bevis på legatet. Kronprinsesse Marys søstre skulle eftersigende også deltage og noget lokal presse, så jeg har en god undskyldning for at købe en fin kjole til lejligheden

Jeg sender jeg alle masser af tanker og smil herfra!