Så er hverdagen for alvor igang her i Launceston :) Den sidste uge er fløjet afsted med masser af nye oplevelser og mennesker. Her kommer lige et lille udpluk af hvad der er sket den sidste uges tid:

I tirsdags startede Simon og jeg i klinikken, hvor vi fik den helt store rundvisning på hospitalet og herefter blev vi sat af på hver vores afdeling. Min vejleder Mel (Melanie) tog rigtig godt imod mig og vidste mig rundt på afdelingen, hvor jeg fik både snakket med patienter og personale. Jeg kunne hurtigt fornemme at det er en meget blandet patientgruppe, da det både er medicinsk og onkologisk, hvilket gør det kun ekstra spændende da jeg ikke har været på lignende afdeling før. Hun introducerede mig kort til deres måde at give overlevering (som de kalder "handover") på og gav mig en kort forklaring på bare nogle få af de utallige, medicinske forkortelser de anvender. Hun fortalte at hun var meget fleksibel i fht. min tid på afdelingen og derfor aftalte vi at jeg ville tage 5 dage i ugen (ca. 43 i ugen) og så til gengæld optjene noget ekstra ferie, som kan bruges på at rejse rundt efterfølgende, hvilket bare er helt perfekt! Min dag varede kun 3 timer, men så fik jeg til gengæld noget læsestof med hjem så jeg både kunne læse på de almene mediciner de bruger. Jeg var fuld af indtryk da jeg kom hjem, og glædede mig til at for alvor at komme igang på afdelingen.

Onsdag havde jeg så min første rigtige vagt på afdelingen og det var skønt at jeg lige kunne følges med Victoria (den svenske sygeplejerskestuderende fra Nurses home), som også er på samme afdelingen. Allerede fra morgenen af var der fuld knald på mht. nye ord og forkortelser, som man lige skal ind i og jeg måtte kæmpe lidt for at hænge på da en sygeplejerske gav rapport på 32 patienter i løbet af 5 minutter. Hele dagen fulgtes jeg rundt med en sød sygeplejerske, der gav mig nogle opgaver i løbet af dagen, så jeg ellers også kunne få fingrene ned i det. Jeg var ret kvæstet efter vagten, da man kunne mærke at det var en helt ny rutine man skulle ind i, en masse nye kollegaer, patienter og så ikke mindst et nyt sprog. Torsdag og fredag fik jeg lidt flere opgaver af den sygeplejerske jeg fulgtes med og opdagede jeg hurtigt at det bare er med at springe ud i det, for at få mest muligt ud af det. Jeg havde dog lidt en fornemmelse, af at de første dage var lidt som at springe et skridt tilbage rent udviklingsmæssigt, da der var så mange nye ting at forholde sig til, men det jeg kunne høre fra de andre studerende at de havde haft det på den samme måde og det var ret rart at høre at man ikke var ene om den følelse.

Fredag eftermiddag havde Simon og jeg planlagt at tage til The Gorge, da der var rigtig mange fra både afdelingen og Nurses home der havde anbefalet det. The Gorge er et smukt naturreservat der kun ligger omkring 20 minutters gang fra byen. Vi fandt hurtigt ud af at folk havde fuldstændig ret i deres antagelser om, at det er unikt at finde noget så naturskønt så tæt på en by. På stedet er der stort vandløb, der leder ned til byen, en lækker swimmingpool (hvis man ikke vil hoppe i vandløbet) og mange vandrestier rundt om området. Vi fik set en masse påfugle og faktisk også nogle wallabies! Det var så fed en oplevelse af se små kænguruer hoppe omkring, lige præcis som jeg havde drømt om.

Efter en lang gåtur rundt i reservatet kom vi hjem og var klar til at tage Launcestons årlige festival. Vi mødtes med mange af de andre fra Nurses home og gik derned sammen. Det var en rigtig hyggelig aften, hvor vi fik smagt lokale specialiteter såsom lækker vin og Oysters Kilpatrick (østers med Worchester sauce og bacon), hvilket var noget af en oplevelse, som man nok skal prøve i små mængder. Festivalen lukkede allerede ved 22-tiden og vi besluttede os derfor at tage videre på en bar hvor der var livemusik.

Lørdag sov vi så længe som vi kunne, og nogle var lidt mere kvæstet end andre ovenpå festivalen. Vi var dog alligevel en håndfuld, der besluttede os for at gå trætheden væk med en tur til The Gorge igen. Turen blev lidt længere end forventet, da en svensk medicinstuderende, Max, ledte os på afveje. Vi fik til gengæld set endnu en wallaby ude i vildnisset, så det var hele besværet værd. Da vi kom hjem ville vi lave aftensmad og det gik ikke så stille for sig, da vi kom til at sætte brandalarmen igang pga. mados og alle fra Nurses Home måtte så evakuleres indtil brandvæsenet kom. Vi fik en snak med brandmændene efterfølgende, som tog det meget pænt, selvom det var lidt pinligt at forklare sig ud af .

Om aftenen var vi inviteret til en fødselsdagsfest kombineret med kinesisk nytår, hos en medicinstuderende. Hun og hendes veninder havde stillet an med alverdens kager, herunder en himmelsk tiramisu - MUMS! Det var virkelig en hyggelig aften hvor vi snakket med mange andre studerende, festet og danset!

Søndagen gik med afslapning og badning i the Gorge og efterfølgende mødtes vi med andre fra Nurses Home og grillede derude. Det var en dejlig afslutning på en rigtig skøn og begivenhedsrig weekend.

Mandag var vi tilbage på hospitalet igen og jeg besluttede mig for at jeg ville prøve at have ansvaret for mig egen patient. Det gik faktisk rigtig godt og jeg følte at jeg kom lidt mere ind i rutinerne med medicinadministration osv., og en dejlig følelse af selvstændighed og fremskridt. Aftenen gik med madlavning (dog uden at brandalarmen gik af denne gang ) og filmhygge med Victoria.

Idag har vi haft informationsmøde på UTAS og har derfor haft fri fra hospitalet. Så dagen har været dejlig afslappende og jeg fik hen på eftermiddagen chancen for at prøve kræfter med Launcestons vilde bakker. Det var en løbetur med masser af sved på panden, og jeg bilder mig ind at det både var pga. de hårde bakker og den bagende sol .

Jeg håber I alle derhjemme har det rigtig godt! I kan tro jeg tænker på jer, mens jeg nyder alt det nye jeg oplever her.