Så er der allerede gået en uge siden jeg sidst har blogget. Det er slet ikke til at forstå hvor tiden bliver af, hvilket jeg tager som et rigtig godt tegn .

I klinikken går det rigtig godt, og jeg kan mærke at jeg er ved at komme rigtig godt ind i rutinerne på afdelingen, hvilket er skønt og jeg føler en større tryghed ved det hele. I sidste uge havde jeg min egen patient, som jeg havde ansvaret for i løbet af vagten, dvs. sørge for planlægning af dagen mht. pleje, medicin, observationer, undersøgelser, kommunikation til kollegaer og de andre faggrupper der er involveret, og handover til aftenvagten mm.. Det giver et helt andet overblik når man står med noget mere af det selv og så kan man løbende konsultere den sygeplejerske man er tilkoblet, hvilket er en rigtig god hjælp. Man skal dog være ret opsøgende for at få alle informationer med, da det ellers nemt kan ryge direkte til sygeplejersken, uden at man får noget af vide og så kan godt være svært at holde overblikket.

Jeg har også opdaget af der er en del ting man gør anderledes, fx medicinhåndtering, hvor der altid er to der tjekker i.v.-medicin og opioider (stærke smertestillende). Det fungerer rigtig godt og jeg har en fornemmelse af, at alle er glade for den måde at gøre det på. Til gengæld synes jeg har håndhygiejnen er bedre i det danske sundhedsvæsen. Hernede har stort set alle ringe og ure på og der er langt færre procedurer hvor man bruger handsker, end hvad der er herhjemme. Jeg følger dog bare de danske retningslinjer og så kan jeg altid begrunde det overfor sygeplejersken hvis hun undrer sig over det. Jeg ser det helt sikkert som en del af læringsprocessen at kunne se andre måder at gøre tingene på og det giver en unik mulighed til at reflektere over hvordan vi gør tingene derhjemme.

I denne uge har jeg så haft to patienter og på denne måde bliver der løbende bygget noget ekstra på de opgaver og det ansvar man har. Det er gået rigtig godt og jeg har fået fin feedback og konstruktiv kritik fra sygeplejersken jeg har fulgtes med de sidste par dage. Jeg synes at det er rart både at vide både hvad der kan forbedres og hvad der fungerer rigtig godt.

Alt går (heldigvis ) ikke op i klinik og i weekenden var jeg ude og se en lille bid mere af smukke Tasmanien.

Fredag aften var Simon og jeg ret trætte ovenpå en lang uge, så vi besluttede os for at få burgere fra en lokal burgerrestaurant, "Burgers got soul". Det er bestemt ikke sidste gang jeg prøver det, da det er ikke så tit man kan finde burgere der både er forholdsvis sunde og velsmagende.

Lørdag følte jeg mig ret eventyrlysten, men de planer vi havde lavet om en udflugt var blevet udskudt til om søndagen og derfor vi nødt til at tænke lidt kreativt. Simon forslog at vi tog ned til havnen ved Tamar River og udforske det område nærmere og få en lækker frokost. Ved havnen var der er hyggeligt parkområde med bl.a. udendørs fitness, som vi selvfølgelig lige skulle testes . Vi tog derefter en hurtig beslutning om at springe med båd der sejlede rundt på Tamar River og et stykke ind i the Gorge (naturreservatet). Jeg startede turen ud med at sætte mig på en solbeskinnet plads på båden, men fik dog hurtigt respekt for solens effekt på læder efter jeg satte mig der, med det resultat at jeg fik et styks svitsede baglår . Sejlturen var rigtig hyggelig og guiden fortalte mange spændende ting om området og vi så en stor båd som havde huset Nicole Kidman under OL i Sydney - så er man altså tæt på de kendte eller hehe..? Bagefter fik vi stillet sulten med frokost på en fiskrestaurant og sluttede turen af med en smut forbi the Gorge og fik en opfriskende dukkert i swimmingpoolen - så bliver det ikke meget bedre!

Søndag var det endelig tid til vores udflugt til en dyrepark (Trowunna Wildlife Park), der eftersigende skulle være det bedste sted at se tasmanske djævle. Vi var seks fra Nurses Home der tog afsted, og heldigvis havde to af dem biler, da det var nødvendigt fordi parken lå en times kørsel fra Launceston. På bedste vis fik vi arrangeret en drenge- og pigebil og så var der ellers tøsehygge. Vi kom frem til parken lige i perfekt timing til at se fodring af de små djævle. At kalde de små bæster djævle er vist en mild underdrivelse, da de er meget fredlige og ikke bliver meget større end en stor kat I parken var der også nogle spøjse australsk pindsvin, eksotiske fugle, wombats, wallabies, kænguruer og en koalabjørn, der desværre gemt sig ret godt. Højdepunktet i parken var helt klart se kænguruerne der hoppede frit omkring og var så tamme at man kunne fodre dem. Det var helt sikkert en drøm der gik i opfyldelse der og mit hjerte smeltede helt for de søde kænguruer! Vi var ikke helt mætte på oplevelser efter turen i dyreparken og derfor tog vi videre til en drypstenshule. Det var ret fascinerende, men det er lidt sådan at når man har set en drypstenshule har man vist set de fleste. Men guiden gjorde helt sikkert turen det hele værd, en hyggelig ældre herre, der var meget interesseret i hvor vi kom fra og havde en anekdote knyttet til hvert land. Vi sluttede turen af med et besøg på et honningmuseum. Jeg har efterhånden fundet ud af at australiere er tossede med honning og bruger det mere flittigt end sukker. Museet var mere en smagsoplevelse af intet mindre en 50 honningvarianter og vi sluttede sukkerrushet af med en honningis - så var vores sukkertrang også godt og grundigt mættet

På fredag er Simon og jeg inviteret til frokost med administratoren fra Kronprinsesse Marys fond. Ved at deltage i frokosten kommer vi i betragtning til at modtage legatet. Jeg ved ikke hvor store chancerne er for at modtage legatet, da der også er andre studerende herfra og Hobart der er med i opløbet, men jeg vil krydse fingre og jeg tror helt sikkert at frokosten bliver en spændende oplevelse.

Mange tanker til jer derhjemme fra down under