Det blev til en god nats søvn i den friske luft her i Sapa.

I løbet af natten kom der noget torden og regn, og sidst på eftermiddagen trak et voldsomt regnvejr ind over byen, og samtidig tordnede og lynede det, og strømmen forsvandt op til flere gange.

De fleste af os var hjemme, og Anette og Erik, som var udde at handle fik et par regnslag, så de kunne komme hjem i tørvejr.

Formiddagen bød på en tur til en lille Rød Dzau landsby, som liller 10 km inde imellem bjergene ad små og dårlige veje. Ved ankomsten til byen blev vi modtaget af en stor flok etniske kvinder, som fordelte os imellem sig for efter turen at ville sælge noget til os.

Jeg kom til at følges med en sort mong og en rødszau, og det var kun den sidste kvinde, der kunne tale noget engelsk. Hun var til gengæld bedre end mange andre, vi har mødt undervejs, men helt selvlærd - havde ikke gået i skole og kunne derfor hverken læse eller skrive.

På vej gennem landsbyen så vi livet udfolde sig med hunde, høns og kyllinger og en sort gris med 14 livlige smågrise, der gik og hyggede sig på en mark.

Vi var inde i et par huse. Det første sted blev vi budt på kaffe og te, og hun havde indrettet et rum så hun kunne reklamere med homestays ude i den lille landsby. Begge huse var ret store, men det meste af boligen var et stort rum, hvor der også var mulighed for opvarmning, for de har vinter her.

Efter turen gennem landsbyen gik turen tilbage hen over rismarkerne på digerne - en tur, som flere havde været betænkelige ved, men som gik fint med god hjælp fra vores etniske veninder, som udpegede de bedste sten at træde på, og gav en hånd på det rette tidspunkt. Det betød så en handel ved turens afslutning, og senere hen på dagen mødte vi en af dem i Sapa, hvor hun nu var inde for at handle. De har et travlt og slidsomt liv for at klare sig.

Birgit og jeg meldte fra til eftermiddagsturen, da vi begge har haft nogle maveproblemer og havde brug for at slappe af og komme lidt til kræfter. Vi tog en lang søvn, og ved aftensmaden fik vi kun suppe, men har det dog begge bedre nu.

De øvrige havde været meget glade for turen ned ad bjerget , som var lang, ret hård, men også meget smuk - og det blev solskinsvejr, så nydelsen blev endnu større.

Khoa fortalte ved aftensmaden, at det var hans fødselsdag og han ville derfor give en flaske vin. Det blev naturligvis modtaget med glæde, og vi kvitterede med en fødselsdagssang.

I morgen tidlig går turen videre til Bac Ha, og i morgen aften skal vi igen med nattog tilbage til Hanoi.