Vi startede vores første hele dag i Hoi An med et dejligt morgenmåltid, og mødtes så for at se, hvad byen kan byde på i forhold til syning af tøj og køb af smykker.

Vi tog turen på gåben og startede med at gå ned i byen, hvor vi kom forbi det meget store marked. Hele tiden får vi spørgsmål af travle sælgere - you buy from me - men det eneste, der i første omgang fandt nåde for flokken af danskere, var noget så specielt som soveposer i silke, som blev indkøbt til en god pris!

Derefter handlede det om helt andre beløb, da vi kom ind hos sølvdamen Thao, hvor der blev spurgt både til guld, sølv, flotte perler og andresten, kæder, armbånd og øreringe. Det blev ordnet handler og bestillinger, og så gik turen videre til en silkefabrik, hvor vi fik forevist forskellige afdelinger af virksomheden, bl. a. så vi både små og store silkeorme i gang med at fortære morbærblade.

Sidste stop var i nærheden af vores hotel, hvor Henning henviste os til en skrædder, som han syntes, var rigtig god. Allerede i går blev det afgivet ordrer, og minsandten om ikke de bestilte varer var klar til afhentning, og flere bestillinger blev afgivet. - man inspireres af både dejlige stoffer, de andre kunder og bøger med modeller - alt er muligt.

Så var det ved at være frokosttid, og hvorfor ikke indtage den ved det store hav siddende bekvemt i skyggen, så vi cyklede til stranden. Lidt langt var der, men vi kom forbi mange huse på vejen, så det var en god cykeltur, og efter frokost var det snart tid til den første tur i bølgerne for dem, der havde lyst til det. Bølgerne slår ret hårdt ind mod stranden, så der var små revler at komme forbi, inden man kom uden for bølgeslaget. Vandet var i k k e varmt at komme i, men det blev meget dejligt, da vi havde været under.

En masse unge piger går rundt derude som sælgere. De var ikke tilfredse med handelen, der var for stille, og vi hjalp ikke meget på omsætningen!

Efter hjemkomsten havde vi god tid til at gå vore egne vegne, så vi har fået lidt styr på byen. I aften var vi så ude at spise hos en af Hennings bekendtskaber, nemlig Luu og Hung,som bor i et hus tæt på floden, hvor der hvert år opstår oversvømmelser, så de må bo på første sal ind imellem. vi fik en meget lækker middag med forskellige retter, som de altid laver til festmiddage afsluttende med suppe. Deres datter er døvstum, men meget interesseret i at få besked om tingene. Hun ville have hold på, hvem der var gift med hvem, hvorfor Birgit og jeg ikke havde nogen mand, og hvor mange børn , vi har, og mom det var drenge eller piger. Efter en hyggelig aften gik vi hjemad gennem de noget mere stille gader.