Profile
Blog
Photos
Videos
Vi var tidligt oppe i dag for at være klar til at forlade Hoi An kl. 07.30. Ved afskeden var et par af vores bekendte mødt op for at vinke, nemlig Sy - entrepenøren og Luu, som vi har set en del til.
Føtste stop på turen mod Hue' var ved Marmorbjerget, som vi skulle bestige. Henning havde med glæde fortalt, at der var kommet en elevator, så man slap for den anstrengende opstigning, men netop i dag var den ude af drift, så vi tog den på gåben op ad mange og lange trin. Til gengæld kunne vi så glæde os over udsigten ud over Det kinesiske Hav undervejs opad.
Den hule, vi besøgte, da vi var helt oppe, var meget flot belyst og stor og smuk. Nedturen var også ganske hård, da trinene som sagt var meget lange, men vi syntes alle godt om besøget, og vejret er anderledes i dag. Solen har slet ikke været fremme, og det har nok været 10 grader koldere end indtil nu, hvor vi har ligget godt over de 30.
Efter besøget på Marmorbjerget skulle vi op over Hawanpasset. Det var en tur med hårnålesving på hårnålesving og masser af overhalinger. Vi fik dog også tid til at nyde udsigten ud over Det kinesiske Hav, men det blev efterhånden ret diset, og da vi gjorde stop, da vi var helt oppe, kom en sky og lagde sig, så vi ikke kunne se ned - desværre. Sælgerne deroppe var ihærdige, men uden det helt store resultat. Nedturen foregik i et adstadigt tempo, da en masse biler havde samlet sig, og selv om der blev overhalet livligt, var der stadig en kø af biler.
Også i Hue' var det at mærke, at temperaturen var faldet. Det mærkede vi, da vi efter indlogeringen besøgte Kongebyen og kunne gå rundt der uden at svede, og flere havde endda jakker på.
Der var cykler bestilt til Henning, Tom, Birgit og mig, og selv om trafikken er noget tættere her, så er der ikke gående på gaden som i Hoi An, så vi kom fint både frem og tilbage til paladset. Gunver, Anette og Erik kørte derhen i taxa.
Vi tog os god til til at gå rundt i området, så i starten en ganske informativ film om hele områdets opbygning. Vi er dog for tidligt på den til at se mange af træerne i blomst, men frodigt oggrønt er der overalt, og der var masser af turister. Man ser også restaureringsarbejder i gang derinde.
Vel hjemme igen havde Anette og Erik planer om at besøge det store marked, mens vi andre ville slappe af, inden vi skal ud at spise kl. 20 i aften.
Til den middag kommer en ung pige, som er datter af dem, der sejler båden for os i morgen, og som Henning kender gennem mange år.
- comments
Elsebeth Mouridsen Hold da op hvor I oplever meget
Elsebeth Mouridsen Mystisk. Skrev mere Prøver igen :-) Jeg glæder mig hver dag til at læse nyt. Her har vi fin sol i dag, så nød min travetur ved stranden. Fortsat god tur. Hils Birgit. Mange hilsner Elsebeth