I dag har vi været ude af denne lille herlige ferieby for at besøge en skole for døve børn i Da Nang. Med os var Luu, som vi besøgte i forgårs og hendes døve datter,som var med for at besøge venner, som hun stadig har på skolen.

Vi fik først en lille introduktion af vicedirektøren, som kunne fortælle - på vietnamesisk, så Luu var tolk - at der kun var 18 døve børn på skolen, som er en privat institution drevet for sponsormidler. Desuden er der en del fattige eller hjemløse børn, som får en chance ved at være på dette sted. Kun de døve undervises på skolen, de andre går i skole ude i byen.

Henning havde et par sponsorgaver at aflevere plus en masse billeder af børnene, som de spændte fik delt ud, mens vi spiste frokost sammen med dem.

Der var oprettet en ældreafdeling inde på området - en slags genhusning, indtil nye boliger blev bygget, til dem, hvilket drejer sig om flere år.

Efter besøget på skolen var vi inde på Cham museet med udstilling af stenfigurer, som er mere end 1000 år gamle. Der var masser af europæiske turister derinde. Jeg mindedes en meget flot figur fra første besøg, men fandt den desværre ikke, og da jeg forsøgte at spørge efter den, sagde de, at den var lånt ud til en anden udstilling.

Hjemme igen tog fem af os videre til et massagested, hvor vi fik en dejlig behandling, mens Gunver og Tom gik ned i byen.

Vi var også ovre at aflevere vasketøj og hente tøj hos skrædderen. Hun har været rigtig god - lavet de bestilte varer fra den ene dag til den næste, og det meste har passet med det samme.

Sidst på eftermiddagen fik vi pludselig en kæmpestor regnbyge. Tom og Gunver var nede i byen og nåede at blive ganske våde, inden de kom i ly og fik købt et par regnfrakker.

Gruppen er ikke cyklister, så da vi skulle ud at spise i aften, fik de lov at stå parkeret foran hotellet. Henning cyklede dog for ikke at overanstrenge sit dårlige bed. Vi besøgte Sy og hans familie - entrepenør og far til Ahn, som var med os på cykeltur på øerne. De havde dækket et langt bord til os, og igen var der lavet djlig mad til os, og vi havde et hyggeligt måltid.

Jeg sad ved siden af Ahns kone, som var rigtig god til engelsk og meget interesseret i at høre noget om vores tur og mange andre ting. De bor nede i havneområdet, hvor der var livlig trafik og handel, da vi gik hjem.