Efter at have skrumplet af sted i et tog med sovevogne i over 10 timer nåede vi Lao Cai ved den kinesiske grænse, hvor vi blev hentet i taxa og kørt de 38 km op ad bjerget til Sa Pa, som er kendt for sine maleriske risterrasser, som lige nu ligger og venter på at blive tilsået med ris lige nu.

Desværre har vejret ikke været alt for meget med os. Sa Pa lå gemt i skyerne, og også efter indcheckning på vores hotel, hvor vi begav os på tur for at vandre ned ad bjerget, lå hele udsigten gemt i tåge. men tågen lettede, og vi kunne nyde den fantastiske udsigt , mens vi vandrede ned ad små veje mod bunden af dalen.

Med os var en større flok at etniske kvinder i deres spraglede gevandter, som selvfølgelig havde en hel masse husflid, de ville sælge, men de havde også en hel masse spørgsmål at stille os. Where you from? How old are you? Have you any babies? Is it a boy or are girl? Og så det vigtigste - You buy from me. Da vi gjorde pause et sted undervejs, hvor mange andre turister også gjorde holdt, sværmede små børn rundt for at sælge små knyttede armbånd. De kunne også remsen. You buy from me - only 10.000 dong.

Det havde været koldt, men mens vi gik, og solen så småt kom igennem, var det dejlig mildt. Men efter turen, da Birgit og jeg var nødt til at tage os et hvil efter den halvdårlige nattesøvn, og vågnede op igen, så var vi bare så forfrosne, at vi måtte investere i en jakke, for vi havde været optimister og håbet på godt vejr, selv om mange har fortalt os underbejs på turen, at de havde haft det koldt i Sa Pa.

Gunver og Tom har været byen rundt, og Henning har vi også mødt, mens vi ikke har set noget til Anette og Erik, men om ikke længe mødes vi til middag i byen, og så får vi også dagens bulletiner fra dem.

Me3n vi ønsker os solskin i morgen, så udsigten kan komme til sin ret.