Profile
Blog
Photos
Videos
Man kan vænne sig til meget, og måske derfor blev togturen tilbage til Hanoi en ganske fin tur søvnmæssigt. KL. 22 lagde de sidste danskere sig under dynen, og derved blev det en ret lang nattesøvn, indtil vi blev purret omkring kl. 05 med besked om, at vi ville være i Hanoi om en halv time. Inden vi var helt fremme, var kl. blevet 06, hvilket kun var en fordel for os, da vi ikke kunne regne med værelser fra morgenstunden.
Inden morgenmaden var klar, gik vi en tur rundt om Hoan Kiem søen. Byen nærmest sov, da vi kørte gennem gadene til hotellet, og der var heller ikke mange folk på gaden, da vi gik hen til søen, men på vej rundt om søen var der fyldt med motionister - ikke unge, men mest voksne mennesker, der gik eller lavede øvelser af forskellig art - mange stod i grupper og fulgte en leder, evt, var der musikledsagelse - flere havde også noget i hånden - f. eks. vifter, som understregede deres øvelser.
Tilbage på hotellet fik vi så morgenmad, og i løbet af et par timer havde vi alle fået værelser igen, kufferterne op, og nu er vi så her.
Der var lagt op til en fridag, og i første omgang var det nok rart at komme op til eget badeværelse og toilet, dejlig seng og rent vasketøj!
Det er blevet til lidt shopping, bestilling af tøj og en teaterforestilling for Anette og Erik.
Vi fik lidt regn i morges, men det var imens vi spiste morgenmad, så det betød derfor ikke noget for os. Ellers har det været dejligt vejr- skønt med gode temperaturer efter det lidt kølige Sapa, og byens trafik klarer vi bedre og bedre.
Vi spiste til aften på en tagrestaurant i nærheden, hvor vi har spist tidligere.
- comments