Hejsa alle.

jeg har lige siddet i utrolig lang tid og skrevet en mail og selvofelgelig forsvandt det hele lige da jeg var faerdig. Saa irriterende. Saa min tolmodighed er ikke hvad den var for 5 min siden.

Jeg har nu afsluttet mit borneo eventyr og sidder lige nu i Singapore og venter paa at julie skal komme imorgen kl 11. det bliver fantastisk.

De sidste dage i Borneo var ca. 10 dage ude i junglen sammen emd WWF og 5 dage i KK.
Oplevelserne med WWF har der vaeret super mange af, men det har mest vaeret intense oplevelser som er meget svaert at beskrive. vores arbejde ude i junglen var at observere orangutanger. Fra WWF var der 3. Sharon (leder) william og Bob der begge var observatoerer. Trine og jeg skulle foelge en observatoer hver og ellers tage del i livet som en junglemand. arbejdet bestod i skiftende vagten. Foerste vagt var fra 6-12 naeste fra 12-naar orangutangen byggede rede.
De foerste 3 dage i junglen gik vi rundt for at lokaliserer en oragutang. det var faktisk rigtig spaendende at vade rundt i junglen for at spotte en oragutang. jeg hjalp ikke saa meget til jobbet omrkign at spotte dem da jeg havde travlt nok med at kigge hvor jeg gaar. Det var ikke ligefrem ryddet stiger vi gik paa :)

En dag da Trine efter en vagt ville ud at cykle en tur spottede hun en orangutang. Hun skyndte sig tilbatge og fik fat i Bob og jeg der skyndte os hen for at foelge denne han orangutang. Det var en orangutang de ikke havde fulgt foer saa trine fik lov til at doebe den. Hun valgte at opkalde den efter sin far (lars) hvilket vi havd emeget sjovt ud af. det kan man baade tage positivt og negativt ;)
De naeste dage fulgte vi denne orangutang. En typisk hverdag for den er at den staar op, spiser, klatrer lidt rundt og spiser indtil den laver en ny rede og sover. som i kan hoerer sker der ikke forfaerdeligt meget i loebet af saadan en dag for en orangutang hvilket godt kan betdye at der er meget ventetid det samme sted.
Min tolmodighed havde meget svaert i starten til at kunne klarer denne ventetid men i loebet af dagene laerte jeg at tage det stille og roligt og bare accepterer at saadan var det. ventetiden gjorde ogsaa at jeg laerte utroligt meget om min boddy Bob. han er en lokal fra sandakan som ser sin kone og boern ca. 3 dage om maaneden. Noget der ogsaa havde sine konsekvenser da hans boern ikke laengerer kaldte ham far.
Naar ikke vi observerede orangutanger holdte vi til i huset, chillede rundt, spillede kort, koerte en tur eller spillede kort. det er et meget stille og afslappetr liv man lever som junglemand. noget som jeg absolut aldrig kommer til. det er bare alt for stille for mig. Det var spaendende for nogle dage men det er ogsaa det. jeg tror heller ikke de nyder hvert oejeblik derude. Da jeg tjekkede min mail efter 4 dage havde jeg 10 mails fra ham bob der lige skulle hoerer hvad jeg lavede.

Efter vores jungleeventyr vendte vi snuden mod KK. Vi havde 5 dage uden noget program hviolket var uper dejligt at kunne goere lige hvad man ville de sidste par dage.
Vi valgte selv hostel da vi serlv skulle betale og fandt noget billigt og det viste sig at vaere et fantastisk valg. det var en dame i 50'erne der ejede stedet og boede der samtidig. det hedder Lucy's homestay. Hun havde forvandlet sit hjem til et hostel og levede og aandede for dette. Hvis der kom nogle for at faa et vaerelse som hun ikke foelte sig tilpas ved sagde hun nej. Det betoed ingenting or hende at alle senge ikke var fyldt op, bare hun broed sig om gaesterne.
Hun var husets spasmager og vi andre hyggede os saadan.
Vi tilbragte dagene sammen med gaesterne paa vores hostel. isaer jaos en hollaender og Joan en irsk fyr. vi var ude paa oerne og slappe af og hilste paa de forskellige diskoteker om aftenen.
En aften var hele vores hostel paa bar sammen og Lucy var selfoelge ogsaa med. Jeg siger jer jeg har aldrig set noget lignende. Hun kunne ryste numse bedre end alle de unge piger der var derinde.
jeg troede det var ladies night out 9gratis drinks til alle piger) men det var desvaerrer dagen forinden. dette slog mig dog ikke ud. jeg snakkede frem og tilbage med bartenderen om at vi var kommet hele vejen fra DK for at opleve ladies night out her i KK. Det endte med at han sendte chefen hen for at snakke me dmig, og vi kom frem til at hvis jeg dansede paa baren i 6 min, ville jeg faa 2 buckets of beer, 6 tequila shots og 2 drinks. Et tilbud jeg ikke sagde nej til. Jeg fik logget trine me dop paa baren. Det var saa hylende morsomt. der var ike mange tourister derinde, og alle de lokale var helt forundret over hvad der skete.

Det er baade vemodigt og spaendende at Borneoeventyret er overstaaet. vemodigt at skulle sige farvel til trine og alle de dejlige mennesker vi kom til at kende. men spaende at skulle starte et nyt eventyr sammen emd julie. Noget ser rigtig meget frem til. Joas har rejst rundt i 1,5 aar saa vi satte os ned i en times tid, saa han kunne give mig alle de gode fifs til hvor vi burde tage hen og hvad vi godt kunen skippe. Det var rigtig dejligt, da dte godt kan vaere noget uoverskueligt at finde frem til hvad man skal opleve i loebet af to maaneder i asien.

Jeg vil smutte, ligge billeder ind.

tak for alle mails, blvi endelig ved, jeg elsker det.

mange knus FIA