Hy alle. (det er saadan man siger hej i Sabah)

Naa der kommer hurtigt en ny mail da den anden faktisk var en gammel, jeg bare ikke kunne sende..

JEG HAR BESTEGET MOUNT KINABALU. Og jeg siger jer, det er slet ikke for sjov.
Det er vestasiens hoejeste bjerg som ikke er gjort tourisvenligt til at bestige. Paa bjergets top er der 4200 m til bunden. Den er 8,7 km lang. Saa taenker i nok alle, jamen 8,7 km er da ikke saerlig langt. Men tro mig det er det naar det gaar skraat op hele vejen, og hvor vejen lige er markeret ellers er det som at vaerer i jungle. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. DEn foerste dag skule vi gaa 6 km op til check point hvor vi skulle overnatte. Herefter skulle vi op kl 02.30 om natten for at gaa de sidste 2,8 km, saa det ville passe med at vi kom til solopgang. Vejret var perfekt til at tage afsted om natten. Der var ingen sky paa himlen, men bare stjerner. Det var saa flot, hvis man saa bare kunne nyde det. De sidste 2,8 km var et HELVEDE. Mor jeg tror slet ikke du vil hoerer hvad det er jeg har gaaet paa. Men nu faar du det :) Vi gik op at meget stejle 0,5 meters trapper hvor vi derefter kommer ud paa et aabent omraade hvor vi ikke har nogen som helst fornemmelse for hvad der er omkring os, andet end det en lommelygte viser (den var igen meget nyttig lommelygten julie). Men paa vejen tilbage finder vi ud af at det er en stejl klippe vi har gaaet paa, hvor hvis vi have faldet og ikke kunne stoppe var roeget meget meget langt ned. Men vi klarede den. De sidste 200 meter var abeklatring hvor vi alle stenene var saa hoeje at vi virkelig skulle kravle op for endelig at naa den skide top hvor der var pisse koldt. Men men solopgangen var saa smuk, jeg har aldrig se noget ligende. Det var bare svaert at nyde helt da tanker laa meget i at vi skulle gaa 8,7 km direkte ned af bakke nu.
men JEG KLAREDE DEN, og en meget stoltog meget meget traet pige lige nu.

Det var alt for nu, der kommer mere, jeg bliver bare noed til at sove lidt.

Vil se om jeg kan ligge lidt billeder ind..

Mange kys Fia