Kære Alle.

Så er tiden igen blevet til et rejsebrev.

Det er ved at være lang tid siden i har hørt fra mig sidst, og på denne tid har jeg også nået at rejse hele vejen igennem Thailand, og sidder lige nu i Vang Vien i Laos.

Der har været utrolig meget gang i den og vi har mødt så mange fantastiske mennesker at tiden bare er fløjet afsted. Det er slet ikke til at forstå.

Vi har oplevet alt fra lækre øer med fantastiske strande, osende byer og tæt skov og smukke smukke landskaber.

Vi startede ud med at udforske det sydlige Thailands smukke øer. Første destination hed Ko Phi Phi, og det var helt sikkert den lange lange transporttur værd. Det er nemlig ikke det letteste at komme rundt i Thailand. Det kræver at man skifter et utal af busser og venter i lang tid.

Turen fra Perhentian Islands til Ko Phi Phi krævede

l

Båd fra Kecil til Kota Besut

l

Taxa fra Kotab Besut til Kota Bharu

l

Taxa fra busstation til grænsen (med et smut om ambassaden)

l

Cykeltaxa fra grænse til minibus (nu i Thailand)

l

Minibus til Yai Hac

l

Bus fra Yai Hac til Krabi

Dette varede fra kl 7 til 22.30.

Vi blev nød til at overnatte i Krabi for at kunne tage de sidste 2 timer i båd til Phi Phi dagen efter.

Phi Phi

Var fantastisk. Tiden på øen stod ikke på meget andet end strand, hygge og fester. Men det var dejligt. Vi mødte en masse dejlige mennesker mens vi var derude. Især 4 canadiske piger, som vi tilbragte rigtig meget tid sammen med. Vi havde det urtolig sjovt sammen, det kom helt til at føles somom vi havde kendt hinanden i mere end de 3 dage.

Vi var ude og campe på øen hvor filmen "the beach" med Leonardo Decaprio er blevet indspillet. Vi var omkring 20 unge mennsker der sammen tog derud for at have øen helt for os selv. På vejen derud lavede vi et stop, hvor vi kunne snorkle og se en masse smukke fisk. Fokuset blev bare rykket væk fra de her fisk, da vi så en fyr hoppe ud fra en klippe. Mor det er nu du skal stoppe med at læse...

Vi ville alle rigtig gerne prøve at hoppe ud derfra. Det så slet ikke slemt ud, det lignede et spring fra 5 meter vippen I friluftsbadet, blot fra en klippe. Vores guide sagde, at det kunne vi sagtens og vi svømmede derfor derhen. Turen op af klippen var næsten værrer end turen ned - og dog. Der var utrolig mudderet og derfor meget glat. Man skulle virkelig holde fast for ikke at falde. Man vidste med det samme man gik op af her, at den eneste vej ned var at hoppe, andet ville være for farligt.

Da jeg kommer op til toppen kan jeg pludselig godt se at der var lidt længere ned end de 5 meter. Drengene hoppede først og pludselig var vi de 6 tøser tilbage. En af de canadiske piger hoppede først og vi hørte et højt skrig og derefter en der råber "my ass". Jeg må sige at jeg blev noget nervøs. Da jeg kommer ud til kanten, spørger jeg først hvor mange meter der er ned, hvilket var meget dumt. Det gjorde mig jo ikke mindre nervoes. Derefter hvordan jeg skal hoppe. Manden siger "15 meters and just jump, it's nothing". 15 meter synes jeg nu var meget. Jeg hoppede, men hoppede tilsynelandende helt forkert. Jeg mister alt luft jeg har tilbage i kroppen og kan med sikkerhed mærke at jeg har det man kalder lår. Op til 2 uger efter var minde lår stadig fyldt med blå mærker. Julie tilgengæld havde fattet at man skulle være lige som en pind, så hun komm let og elegant i vandet.

Herefter tog vi hen til stranden lige til at vi kunne nå at se solnedgangen, og hold kæft hvor var det smukt. Virkelig. Vi fik også taget en masse billeder.

Om aftenen festede vi og hyggede os. Julie var hel vild med de hvidløgsbrød de lavede og fik spist vist lidt for meget, da der var nogle klager næste morgen fra folk der havde sovet til en en illelugtende hvidlødsånde.

Julie og jeg var også ude og dykke. Det var en fantastisk oplevelse. Både det at dykke sammen og have en masse sjov, men også alle de fantastiske fisk vi så. Der var så uendeligt mange små fisk. Det er helt utroligt hvad verdenen under vand har at tilbyde at syn.

Vi så også en black tip HAJ og en masse leopard HAJER. Det var virkelig fantastisk, og meget syrealistisk at være en halv meter fra en haj.

Det var vemodigt at sige farvel til de canadiske piger, men vi fik lavet en ordentlig salut (to aftner i træk). Jeg var med i en ballondans hvor 60 andre unge deltagede og gæt lige hvem der vandt.... det gjorde FIA selvfølgelig.

Men vi forlod Phi Phi og vendte snuden mod

Koh Tao

Koh Tao var også utrolig smuk, men Julie og jeg var dog lidt skuffede. Dette grundede nok i at vi havde haft meget gang i den på Phi Phi og havde været på øer i godt 2 uger, så vi trængte til lidt nyt. Men vi fik selvfølgelig oplevet en masse.

Vi lejede en scooter som i også kan se på billederne og kørte rundt i Ko Taos smukke landskab. Det var utrolig smukt, men også lidt forvirrende. Vi har ikke helt været vant til at kører scooter nogensinde, og skulle samtidig vænne os til trafikken. Udlejeren spurgte os, om vi vidste, hvordan man kørte sådan et bæst, og vi sagde ja selvfølgelig. Efter 5 minutters forsøgen, spørger vi ham "hvordan tænder man den egentlig". Lidt pinligt, men meget nødvendig viden.

Om aftenen kom vi forbi en bar der reklamerede med at de senere på aftenen havde ladyboy show med gratis indgang. Noget som vi ikke ville gå glip af. Så vi satte os for at få noget aftensmad og varme op til aftenens show. Vi faldte i snak med 3 smarte fyrer fra England. De havde aldrig set en ladyboy før så de ville da egentlig gerne med. Det var utrolig sjovt at se de her store drenges (med franskbrød under amene), reaktion på disse kvinder hov nej mænd, eller :) Men det var også utroligt. Man kunne godt se at de havde det der nok er mest vigtig for at være en mand, men ellers lignede de godt nok kvinder. Det var helt utroligt.

Næste dag var vi ude og dykke. Det var utrolig smukt, men dog på en anden måde end de andre dyk jeg været på. Her så man ikke så mange sjældne fisk, mere tonsvis stimer af fisk. Det var så smukt at svømme mellem dem og iagttage deres bevægelser i vandet. Julie havde desværrer problemer på det første dyk og kom ikke ned og dykke med mig. Det tog lidt af det sjove af oplevelsen, men da jeg kom op så jeg hun havde det fint, hvilket var det vigtigste.

På vores andet dyk var Julie med nede uden at have problemer med sine ører, det var super dejligt. Det var et meget spændende dyk da vi kom til at dykke igennem en masse huller i klipperne. Det var en meget speciel oplevelse da man dykkede ind i mørket og dykkede derefter ud i det smukkeste blå vand fyldt med fisk. Vi var ikke så elegante da vi skulle dykke gennem disse huller. Jeg tror ikke at nogen biolog ville være glad for at se os dernede. Vi dunkede ind i kloippevæggen og ramte lidt forskelligt med vores finner, da vi jo ikke er dykkermestre ENDNU.

Efter et par dage i Koh Tao valgte vi at tage videre.

Vi var klar til Bangkok...

Bangkok.

Bangkok er jo noget helt helt andet. Der er så utrolig meget gang i den.

På vores tur mod Bangkok mødte vi 3 danske drenge, som vi endte med at tilbringe meget tid sammen med. Vi møder så utrolig mange danskere, noget jeg ikke havde regnet med.

Den første dag ville vi tage det stille og roligt efter en frygtelig nat i bus. Men men tingene ændrede sig. Tuk tuk mænd overfaldte os med tilbud, og da vi hørte ordet gratis kunne vi ikke lade være. Vi blev kørt rundt til forskellige touristattraktioner samt syrersker og butikker hvor de solgte smykker. Det var først efter noget tid at vi egentlig fandt ud af at tuk tuk mændende tjente benzin ved hver butik de stoppede ved. Vi udnyttede det de første dage, da vi valgte og tage 2 stop, også skulle de kører os derhen hvor vi ville gratis. Det fungerede meget godt indtil vi havde været ved alle butikker, ville chaufførerne pludselig ikke lave den deal med os mere og vi blev nød til at betale. Hvilket jo også var okay.

Der er så ufattelig mange Buddaher i Bangkok så vi valgte og se en enkelt hvilket var den liggende Buddah. Hold fast hvor var den stor, det var slet ikke til og fatte. De gjorde rigtig meget ud af at holde hele templet og buddahen I stand, hvilket gjorde oplevelsen endnu rigere.

Vi var rundt til mange forskellige attraktioner men trængte også nogle gange til at slappe af, og det gjorde vi i biografen. I bangkok har de et VIP lærred, hvor man betaler det samme som derhjemme - og det var alle pengene værd. Inden filmen startede kunne man sætte sig i en massagestol der kunne ALT. Derefter bliver man ført ind i biografen til en stol der mest af alt ligner en seng. Der er tæppe og pude til hvis man nu skulle komme til og fryse. Det var fantastisk. Den sidste dag i Bangkok tog vi i biffen bare for at få os en lur. Vi havde lidt tømmermænd og trængte til at sove. Jeg kan ikke engang huske hvilken film det var vi "så".

Vi mødtes også op med 2 af de canadiske piger fra Phi Phi. Det var rigtg fedt at se dem igen, de skulle hjem til Canada 3 dage efter, så vi tilbragte alle aftnerne sammen. Det var rigtig rigtig sjovt.

Jeg gav også min fødselsdagsgave til Julie i Bangkok. Jeg er ikke hjemme når hun fylder år så jeg ville fejrer den herude med manner. Jeg inviterede hende op i Bangkoks højeste bygning for at spise middag. Noget som min konto nok ikke var så glad for, men det var hele oplevelsen værd. Vi sad med udsigt over hele Bangkok og spiste en menu, som vi ikke anede hvad var, da retterne var så fine og anderledes at vi ikke kunne læse menukortet. Jeg kan fortælle jer at vi fik spist fogre, noget som jeg aldrig i hele mit liv troede jeg skulle spise. Vi måtte ikke engang putte salt og peber på selv, der havde vi en tjener der kom og gjorde det for os. Vi havde live violin spil i baggrunden, og en udsigt der sgae spar to - det kunne virkelig ikke være bedre. Så smuk en oplevelse. ET STORT TILLYKKE TIL JULIE!!!

Chang mai & Pai

Efter tonsvis af oplevelser i Bangkok var tiden til at vende snuden nord Thailand. Vi bestilte bus til Changmai, hvor vi havde tænkt os at trekke. Men efter vi hørte fra mange forskellige, at det var bedre at gøre i Pai valgte vi at få syet tøj her i stedet. Det er såååå dejligt, vi har fået så meget fint nyt tøj, kassen er sendt hjem så nu må se se om mor kan holde nallerne væk ;)

Chang mai var en rigtig hyggelig by, som ikke lagde op til andet end at man skulle slappe af og gå på markeder. Noget som vi jo ikke var helt kede af. Vi brugte dog også meget tid hos skrædderen dagligt, men det var nu helle rikke noget problem.

Vi tog et kursus i hvordan man laver Thai mad. Det var super fedt. Vi valgte at tage ud på en farm, hvor de dyrkede grønsager og frugter naturligt. Først var vi med på et lokalt marked, hvor vi kunne se, hvordan de lokale handelde med hinanden, og hvad det var vi skulle handle ind. Der er utrolig meget liv på sådan et marked, det var utrolig spændende at observerer alle de lokale handle med hinanden. Bagefter tog vi ud på farmen hvor vi fik rundvisning i deres have og derefter gik vi igang med at kokkererer. Det endte med at blive super lækker mad. Det smagt så godt.

Efter tøjet var færdig og vi havde fået nok af Chang Mai gik turen videre mod Pai. 3 timers kørsel fra Chang Mai og det var hele turen værd. Vi havde dagen for inden ringet til en elefant camp deroppe og havde fået arrangeret at vi kunne komme ud og ride på elefanter og lave bamboorafting samme dag. Det kunne jo ikke være bedre. Tohm (det er en kvinde) havde 4 fantastiske elefanter. Vi var så heldige at ride på en elefant hver grundet af at det er low season, så ikke der var ingen mennesker.

Og hvor var det bare fedt. Vi sad direkte paa elefantens ryg, hvor vi også hver havde en fører der sad på elefantens hoved.

Vi havde bestilt en heldagstur, som indebar at vi red 2 timer på elefanten badet med den i ca. 30 min, og derefter skulle vi ud og bambus rafte.

Først skulle man jo op på det her kodyl. Jeg havde fået lov til at få den store elefant, og skulle derfor kravle op fra dens snabel og videre over dens hoved. Det var virkelig en sej kamp, da elefanten begyndte at bevæge sig mens jeg lå på dens pande. Samtidig var jeg rigtig bange for at prikke elefanten i øjnene, da jeg jo ikke lige er vant til at takle elefanter. Julie morede sig med at tage billeder, mens jeg var knald rød i hovedet, og masede mig mod dens ryg. Men jeg kom op på og sad trygt og godt... og dog. Julies elefant var lidt mindre, så hendes elefant gav hende en fod og vupti så var hun oppe. Ja, det kan åbenbart gøres elegant.

Næst skulle vi så ridde på elefanten, og det er jo en helt anden snak en bare at sidde på den mens den står stille. Vi skulle først ridde i en time op til et udsigtspunkt. Det var noget af en hård tur. Elefanter er ikke ligefrem bløde at sidde på, så vi kunne virkelig mærke at vi havde en numse.

Vi stopper oppe ved udsigtspunktet og der er super flot. Julie sidder meget rastløs og forstår ikke helt hvorfor det er vi står stille, så hun spørger: "Hvad er det vi venter på" hendes fører svarer så sødt, "vi er ved udsigtspunktet" og julie svarer hurtigt igen, meget overbevisende "nårhh waw det er flot".

Men det var nu rigtig flot, vores fokus var nok bare lidt mere at holde os fast på det store bæst. Man kunne tydeligt se forskellen i naturen fra Malaysia til det nordlige Thailand, hvor det nordlige Thailand mindede meget mere om de danske skove. Vi stødte på traktorer, pløje marker, ja det var næsten som er kører en tur gennem Guldbæk :)

Bagefter gik vi mod floden hvor vi skulle bade med elefanterne. Det var både stejlt op og ned at bakke, hvor vi skiftende sad nede på numsen af elefanten og oppe i nakken på den og vores fører. Endelig kom vi til det mest sjove ved hele turen, nemlig at bade med elefanterne. Vi blev kastet af den, sprøjtet til med vand fra snablen, hoppede fra den. Ja der var ikke det vi ikke gjorde. Hver gang man faldte af den, lagde den sig stille i vandet så vi kunne kravle op igen. Det var absolut fantastisk. Derefter gik truen tilbage og den stod på Bambus rafting, hvilket emst at alt var en hyggelig kanotur på en meget stor år med en eller to bølger. Vi sejlede med en lokal fyr der ikke kunne noget engelsk, men han grinede så det battede.

Det var en fantastisk dag.

Dagen efter og vores sidste dag i Thailand. Vi lejede en scooter og kørte ud i det smukke landskab. Og hold kæft hvor var det smukt. Vi kunne stoppe hele tiden og tage billeder, og vi fik selvfølgelig taget nogen. Jeg fik taget rigtig mange bedste, da jeg nu tænker meget over det du sagde med at huske og tage billeder af naturen. Hver gang vi tager det nu kalder vi det fias bedstes billeder. Og du har ret, dte er dejligt at sidder og se på nu, hvor der er gået lang tid siden vi var der.

Her sluttede vores Thailands eventyr, hvilket var fyldt med så utrolig mange oplvelser. Julie og jeg har et rigtig godt makkerpar og sørger altid for at få det bedste ud af hver dag, og gøre netop det vi har aller mest lyst til.

Næste stop er Laos, som jeg faktisk er godt i gang med. Men de oplevelser må i vente med.

Jeg tænker meget på jer alle derhjemme. Og sætter stor pris på alle de mails I sender til mig. Jegved jeg har skrevet det mange gange, men det betyder alverden.

Mange knus og tanker Ann-Sofia