<!-- @page { size: 8.5in 11in; margin: 0.79in } P { margin-bottom: 0.08in } -->

Kære alle.

Lige nu tænker I nok hvordan det kan være at jeg kan skrive en mail til jer hvor jeg benytter æøå. Nu skla jeg fortælle jer hvorfor. Jeg har købt en mini computer, til billige penge. Jeg ser det selv som en meget god investering, da det giver mig mulighed for at lægge billeder ind, skrive mails til jer nør jeg vil, ringe til de gamle derhjemme over skype midt om natten for mig og ja jeg kunne blive ved.

Så lige nu sidder jeg uden for malaysias største moske og venter på at de giver os tourister mulighed for at gå ind.

Julie har købt et meget smart kamera som hun sidder og prøver at hitte ud af.

Siden sidst er der sket en masse. Jeg er på en måde startet på et nyt kapitel I min jordomrejse. Dette kapitel ville jeg nok kalde Julie og Fia på tur.

JULIE OG FIA PÅ TUR:

Jeg ankom til Singapore 2 dage før Julie, hvilket faktisk var rigtig dejligt. Jeg har I de sidste to måneder uafbrudt tilbragt tid med nogen, hvilket på sin vis også er dejligt, men jeg kan dog også mærke at det er dejligt at have noget alenetid. Jeg ankom sent d. 25 og brugte al tiden på at finde hostel, hæve penge og alt det der hører til når man kommer til et nyt land. Dagen efter sov jeg meget længe, og hold fast hvor var det dejligt. De sidste dage I KK havde været meget hektiske så det var meget tiltrængt at sove.

Ellers tjekkede jeg byen ud og gjorde mig klar til at Julie skulle komme. Om aftene tog jeg for første gang i biografen alene. Jeg ville virkelig hygge mig, så jeg købte en mellem popcorn (som er en ekstra stor derhjemme åbenbart) og detvar godt!

Dagen efter kom Julie omsider. Jeg tog ud i lufthavnen for at hente hende. Jeg havde købt lidt snacks, hvilket det så ud til at hun var glad for :)

Jeg tog I god tid ud I lufthavnen hvilket måske var lidt for god tid. Jeg var der omkring 2 timer før, men jeg kunne nu alligevel ikke sove længere så det gjorde ikke så meget.

Endelig mødtes vi, og det var en lykkelig forening. Den stod på stor krammer og kys. Julie var meget forkuseret på jetlag og var derfor frisk på at tage I singapore zoo. Det er en zologisk have som er meget kendt verden over, og vi tænkte at vi sagtens kunne tage et smut derud selvom kl. 13. Men men Zoo lå rimelig langt væk fra byen, og vi gik selvfølgelig også forkert nogle gange så vi var først derude kl 16, og den lukkede kl 18. men vi er to friske piger og kom derfor igennem the zoo I rask tempo. Det var rigtig hyggeligt og meget afslappende. Var jeg var meget facineret over singapore zoo var at alle deres aber og andre dyr var ikke indhegnet. Dyrerne havde muligheden for at kunne bevæge sig hvorhn i zoo de ville, men de holdte sig selvfølgelig til deres territorie.

Det var en lang dag især for julie, da hun havde rejst I så mange timer og derefter vadet rundt. Så vi prøvede at gå tidligt I seng, men vi snakkede selvfølgelig for meget. Der var meget sladder der skulle indhentes.

Den anden dag I singapore gik mest på at udforske byen og se de serværdigheder vi så der var værd at se. Vi hyggede os købte intet tøj overhovedet hvilket hvis jeg selv skulle sige det var meget flot klaret.

Vi var ude på noget der hed

Om aftenen da vi kom tilbage på vores hostel spurgte vi bossen om han vidste hvilke tider toget gik til KL (Kuala Lumpur) Pludselig begyndte han og 4 andre mennesker at grine. Vi forstod ikke helt om det var os der var dumme at spørge mindre end en dag før om vi kunne komme til KL. Men det viste sig at bossens fætter samme dag skulle til KL. Han ville meget gerne have os med op og kører bare at vi ville med indenom to byer. Det tig vi som en oplevelse. Så næste morgen kom bossens fætter og en ven for at samle os op. Det mest pinlige var at vi var sovet over os da mit vækkeur var sat helt forket. Men de to mænd (kinesere) tog det meget roligt selvom vi undskyldte og undskyldte.

Endelig kom vi afsted, og var klar til en roadtrip sammen med to lokale.

Første stop var grænsen mellem singapore og malaysia. Når man krydser grænsen med bil skal man åbenbart have en billet hvorpå det viser at man også vil ud af malaysia. Det store problem var så bare at sådan en billet havde Julie og jeg ikke. Tolden ville helst ikke sende os igennem og Julie og jeg var ved at indse at vi ville blive sat af her ved grænsen og skulle selv finde vejen tilbage til singapore. Men sådan endte det ikke. Hele denne scene var et stort skuespil, da tolden ville have at vi skulle betale dem for at sende os igennem. Dette spil kendte vores chauffør til og spillede med og betalte I sidste ende 30 ringet for at få os igennem som vi selvfølgelig ikke måtte betale. Fætteren var en meget velhavende mand der meget gerne ville vise at han havde penge. Så derfor betalte v absolut ingenting. Jeg prøvede selv at købe en is, men han blev mere fornærmet end okay med at jeg gjorde dette.

Andet stop var byen Muar hvor vi skulle ind og hilse på fætterens bror. Han havde sin egen meget meget fine kinesiske restraurant hvor de selvfølgelig bestilte alverdens underlige retter, Det var noget af en udfordring for mig da det absolut ikke var retter der så indbydende ud. Men jeg spiste noget af det og hørte ellers røverhistorie fra disse mænd. Det var meget spændende bare at iagttage hvordan disse mennesker agerer I forskellige sammenhænge.

Da vi var færdige med at spiste bevægede vi os mod...

tredje stop. Det var Malaka. En by som vi havde været tvivl om vi skulle forbi, så det var irgtig dejligt at de stoppede her. Det var en rigtig hyggelig by med en landsbys charme. Vi kørte kort gennem byen inden vi stoppede og joinede en ny kinerser sammenkomst. Her fik vi vikelig et billede af hvordan de kinesiske mænd hang ud I I hinandens selvskab. De spillede spil, sad og drak te og hørte lidt radio. Vi var der i ca en time hvor fætteren snakkede og snakkede mens vi iagttog og prøvede at finde ud af hvordan det kinesiske spil fungerede.

Malaka var det sidste stop inden vi kørte mod KL. Da vi kom til KL ville fætteren rigtig gerne sætte sig os af ved et hostek. Problemet var bare at vi ikke vidste hvor vi skulle sove. Så vi slog op I lonely planet og tog det første og det bedste hostel og endte med at bo I Chinatowm hvilket var et rigtig godt valg. Vi sagde pænt farvel til fætteren og fortalte hvor glade vi var for den oplevelse, det var han super glad for.

Efter en lang og opleveksesrig dag var vi egentlig bare oplagte på at spise aftensmad og smutte I seng. Men på vores hostel mødte vi en nordmand, en hollænder og en canadier. Vi hyggede os rigtig meget og besluttet at tage ud og spise sammen og bagefter tage på en meget hyggelig bar, som var fyldt med puder og god musik. Det var rigtig hyggeligt, og meget afslappende. Det var nordmandens sidste dag efter 8 måneder så vi blev jo nød til at slutte hans rejse med ordentlig maner. Så vi købte nogle sjusser og tog derefter på reggaebar, det var rigtig rigtig sjovt, især fordi det åbenbart var stedet hvor alle backpackere tog hen, og derfor var der bare rigtig mange festlige mennesker.

De følgenden dage I KL stod ikke på fest men på at se hvad der var og se og shoppe kamera og computer. Det lyder til at være noget af en hård omgang at købe elektronikken, men det var faktisk rigtig sjovt. Noget som nok ikke kan beskrives :)

I KL mødte vi også en pige som hed Gerorigia. Hun var en rigtig sød pige med ben I næsen. Vi tilbragte egentlig kun en dag med hende hvor vi var oppe i twin tower, men hun var bare så dejlig en pige at man følte man havde kendt hende i meget længere tid. At komme op i twin tower I 10 min viste sig ikke at være så let. Det var gratis og de uddelte kun et vist antal billetter hver dag. Så vi skulle op kl 7 for at sidde i kø i to timer vente derefter i 2 timer også var vi deroppe. Det var hele ventetiden værd da vi hyggede os utrolig meget mens vi ventede. At komme op i tårnet var bare en bonus.

Det blev en lang stil, men det er sådan det går når man har god tid.

Jeg hører at foråret derhjemme I DK er fantastisk. Jeg håber i nyder det, men det gør i selvfølgeig alle.

Også et stort tillykke til min kære fætre der lige et blevet konfirmeret. Eg er ked af jeg ikke var der til den store familiefest- jeg glæder mig til at se billeder derfa på facebook.

Mange varme tanker Ann-Sofia