<!-- @page { size: 8.5in 11in; margin: 0.79in } P { margin-bottom: 0.08in } -->

Cambodia

Siam Reap

Vi ankom til Siam reap, meget sent om aftenen. Det var egentlig meningen at turens kulle tage to dage, men vi fik et tilbud om at kører i en minibus hele vejen for 5 dollars ekstra, Det var her vi fik vores føeste oplevelse I hvad cambodianerne gør for at få flest mulige penge ud af tourister. Det havde helt fra starten været muligt at komme direkte op til Siam Reap, men da de med sikkerhed ved at vi er villige til at betale ekstra penge, anvender de dette trick.

Nå men vi kom da til Siam reap og fik et dejloigt dobbeltværelse med fjernsyn, der tog en masse masse kanaler. Noget som man jo både kan se positivt og negativt pa. Men nej vi så ikke så meget fjernsyn, heldigvis.

Siam Reap er kendt for deres område med flere hundrede templer. Den store historiske viden kan jeg ikke give jer, da jeg ikke helt kan huske den. Templer ikke min store interesse, så det hele hægtede sig ikke så godt fast på nethinden som jeg havde ønsket.

Det jeg kan fortælle er at I Siam Reap har de et meget stort område hvor der er mange mange templer som er flere hunrede år gamle. Det er også her at verdens største tempel kaldet Angkor Wat. Et meget meget stort tempel, kan jeg fortælle jer. De har et tempel hvir hver en sten udformer en ansigt. Det er flere hunrede udhugget ansigter I dette.

Nå men inden jeg fortæller alt for meget om Angkot wat, skal I hører om vores dag I Siam Reap. Vi ville have en afslapnings dag hvor vi bare kunne tuller rundt og gører lige hvad vi ville. Det var rigtig rigtig dejligt. Når man tager sådan en dag I Asien skal det indebærer en omgang massage eller to. Så det gjorde vi selvfølgelig. Vi var jo ved at være op på et højt antal massager, hvilket gjorde at vi godt turde prøve lidt forskellige ting. Vi havde nemlig læst I Lonely planet (guide bog som er enhver backpackers bibel) at man kunne få massage af blinde mennesker. Det var værd at prøve. Vi finder efter noget tid hen til stedet, som mest af alt virkede som en sidegade hvor alle de hjemløse holdte til. Man fik ikke just fornemmelsen af at man skulle ind og slappe af og bare nyde den følgende time. Men en rar blind dame følger os ind I huset og det så meget rent og fint ud der. Det var ikke til at råbe hurra for, men hvad fanden kunne de gøre, de kan jo ikke se at det ikke er specielt indbydende. Der var omkring 4 senge ved siden af hinanden, og her fik jeg en af mine bedste massager på turen. Julie havde vist ikke været lige så heldig som jeg, men hun fik da en okay massage. Bagefter var jeg helt rundt på gulvet og meget meget afslappet.

Om aftenen var vi på marked, hvor vi bl.a. Fik købt nogle gaver til familien derhjemme. Jeg købte forskellige krydderier og cambodiansk kaffe samt dækservietter lavet af risstrå (eller sådan noget) til mor og far. Julie fik købt noget te til sine.

Til næste dag fik vi arrangeret på vores hostel en Tuk tuk for hele dagen. Vi skulle mødes kl 05.00, så vi kunne komme ud og se solopgangen fra Angkor wat. Vi skulle så tilbringe hele dagen derude indtil solnedgang. Det vil altså sige 12 timer, hvor vi skulle kører rundt og se templer. Pu ha! Mange mennesker vælger også at gøre det over flere dage. Det normale at gøre er 3 dage eller 7 dage. Julie og jeg diskuterede det igennem, det tog os ca. 10 sekunder. Vi vil kun bruge en dag. Templer er da meget flotte, men efter at se på et I en 5 minutters tid er det også nok. Så vi tog det hele på en dag.

Nå men morgenen startede noget mærkeligt. Vi står søvndrukne op, hopper I noget tøj og smutter ud til vores tuk tuk (det er en taxa på tre hjul). Et andet kæreste par havde valgt at gøre det samme, de havde bare et problem. Deres chauffør havde været due og drikke aftenen inden og var simpelthen så fuld. De ville selvfølgelig ikke kører med ham og det gjorde ham meget aggresiv. Ingen anden tuk tuk ville tage dem med, da de vidste at deres oprindelige chauffør ville blive sure på dem. Vi kunne intet gøre da selv vores chauffør ikke ville tage dem med. Det var simpelthen så synd for dem, og at vi ikke kunne hjælpe dem var så irriterende.

Vi kører afste dog kommer ud til Angkor Wat. Mens vi kører derhen af begynder Julie at tvivle på om vi overhoevedet ville nå at se dem. Jeg spiller selvføgelig smart og siger selvfølgelig gør vi det Julie. Tage det helt roligt. Men det virkede godt nok meget lyst til at solen ikke var stået op endnu. Men heldigvis var den ikke det. Vi så den smukkeste solopgang, med Angkor wat I forgrunden. Jeg skal nok ligge nogle af de hunrede billeder ind som Julie fik taget med sit smarte nye kamera.

Efter Angkor Wat stod den på alle de andre templer, som vi godt nok ikke vidste meget om. Men vi havde en rigtig god tuk tuk chauffør der kunne fortælle os kort om de forskellige templer vi stoppede ved.

Efter nogle templer blev vi godt nok lidt trætte og sultne. Dagen forinden havde vi været inde I et supermarked og fundet til vores store overraskelse PATE. Det var godt nok ikke slagter munks pate, men en fin dåse pate der kunne mætte vores maver for det næste lange stykke tid. Efter frokosten var vores maver selvfølgelig trætte, så vi tog en lille middagslur og læste bog. Ja livet som backpacker er meget hårdt!!

Nu var vi igen friske og veludhvilet til nye udforskninger. Og det var rigtig spændende og sjovt. Vi fik taget en masse billeder som vi mor vil bliver glad for, og en masse billeder som hun ikke vil råde hurra for. Ja vi tog det som du kalder "fjolle" billeder:).

Da det kom til solnedgangen vard et en stor skuffelse. Den var simpelthen så kedelig, især efter alle de timer vi havde ventet på den. Under solnedegangen kom vi I snak med nogle munke, der kun fortælle os lidt om deres tro. Hurtigt fandt vi ud af at de ikke var så troende, da de kun var munke for at få gratis uddannelse. Et smart trick må man sige. Hvis den eneste ene dukkede op vil de smide kitlen med det samme. Om det var hentydning finder jeg aldrig ud af, og valgte også at se det anderledes. Da vi havde snakket med dem et stykke tid, begynder den ene at tigge om penge til en tuk tuk, da han ellers skal gå hele vejen hjem. Julie spørger så smart som hun er: "jamen hvordan kom du så herud?" Der havde han godt nok gået, også blev vi enige om at han da også godt kunne gå tilbage så, også smuttede vi.

Phenom Penh

Vi ankom til Phenom Penh ved middagstid. Da vi træder ud af bussen og vil hente vores tasker, står på en meget lille indhegnet område, hvor der er os lidt andre vestlige mennesker også 10000000000 tuk tuk mænd. De ville alle prøve at hove os hen til os, det var det rene helvede. Men vi fik fat I en fyr, og kom sikkert hen til vores hostel. Vi gjorde det endda meget billigt, da Julie er fantastisk til at prutte. Jeg har ikke så meget tålmodighed, og har lært at jeg giver alt for hurtigt op. Julie derimod står ved sin prutten og vi får det som vi vil. Bedre kan det jo ikke være, bare princippet ikke bliver alt for fast. Ikke Julie :)

En lille sidehistorie. Da vi var I Chang Mai vil Julie hjem fra et aftenmarked for (nu siger vi) 3 dollar. Vi snakkede nok med 10 tuk tuk chauffører inden to tyske piger reddet min aften. De ville dele en tuk tuk, og alle var glade. Julie fik det endda billigere.

I Phenom Penh lærte vi rigtig meget om Cambodias historie. Ting som jeg aldrig har vidst fandte sted. Kort sagt var Cambodia for ikke mere end 30 år siden gennem udryddelse af eget folk I samme kalibre som 2. verdenskrig. En mand ved navn hr. Pot havde denne ide at udrydde en helt befolkning for at kunne starte på og skabe et nyt samfund. Vi var på et museum som fortalte disse stakkels skæbners historie. Museet havde bopæl på det fængsel hvor flere 1000'ne mennesker blev tortureret og hold fanget inden de blev kørt ud på de såkaldte "killing fields" og skudt.

Gennem hele dagen havde vi kvalme og ubehag, men det var samtidig meget spændende og lærerigt at hører om.

Efter museet tog vi ud til disse killing fields. Killing Fields består af mnge massegrave hvor flere hunrede lig er blevet smidt I. Det var meget surrealistisk at gå rundt via stier og se på disse massegrave. Langs stierne kunne man se tøj der stak op af jorden forskellige steder, samt knogle rester.

Ved indgangen til killing fields havde man sat et stort monoment. Det var slet ikke som alle andre monomenter. Man havde valgt her at lave en høj bygning med en indrammet firkant I midten, og derefter fyldt denne firkant med alle de kranier man har fundet fra krigen. Gennem hele dagen havde vi fået så mange informationer om disse skæbner, og at se kranierne og killing fields gjorde det pludselig den tand mere virkeligt.

Det var en rigtig hård dag, men jeg er utrolig glad for at vi gjorde det. Jeg lærte utroligt meget.

De sidste dage I PP brugte vi på at shoppe. Det var sidste shoppe sted inden Julie tog hjem så der skulle slevfølgelig liiiiige købes lidt som hun kunne tage med I sin taske. Den endte også med at veje 24 hjem, hvor den vejede 17 ud. Så lidt må vi da have puttet I den. :)

Sihaknouville

Strandene I det sydlige Cambodia var sidste stop på Fia og Julies eventyr. Så det skulle bare nydes. Vi havde besluttet os for at tage 6 hele dage der og bare dase på stranden. Meningen var egentlig at vi ville ud og dykke, men det kom vi sku aldrig. Humøret var bare mere til at slappe af og hygge os. Cambodias strand var det mest perfekte og fantastiske sted at gøre dette.

Vi boede liiige ud til vandet. Vi kunne vælte ud af sengen og næsten (også kun næsten) træde ud I det dejlige sand, og nyde den fantastiske havudsigt.

Der var massere massere af lokale der gik rundt på stranden for at sælge armbånd, give massage, barberer dine ben osv. At de gik rundt på stranden var selvfølgelig fordi de ikke havde andet job. Der så utrolig mange fattige I Cambodia, og det kunne vi selvfølgelig ikke løbe fra bare fordi vi var på en lækker strand. Der gik hele tiden tiggere rundt på standen, hvilket var meget svært at takle I starten. Man kan hurtigt føle sig som en rig selvfed europæer. Men tanken forsvandt da heldigvis, og vi tog da en masse massager for at støtte dem I deres arbejde samt lidt støtte til vores rygge :)

Om aftenen gik vi romantiske ture på stranden og spiste på restauranter hvor du kunne sidde helt tæt til havet og få en billig barbeque. Bedre kunne det ikke være. Nogle aftner endte det også med et par øller eller to. Det var rigtig rigtig sjovt.

En aften hvor vi er på vores stambar. Det skal lige siges at Julie og jeg er vanemennesker og kunne derfor være rigtig gode til når vi var et sted at gå på den samme restaurant og samme bar. Nå men vi havde fået et par øl og buckets over bord, og pludselig er der en der prikker mig på ryggen og siger med et københavnsk accent "Ann-Sofia". Jeg vender mig rundt og der står Therese sku. Therese som er datter af Hanne og Johannes. "Danse Hanne" som jeg kalder hende, hun sætter altid en god dans og stemning igang til alle Højsleth festerne.

Therese og jeg har skrevet meget mail sammen da hun skulle til Borneo og rejse lidt rundt, og jeg skulle til Malaysia hvor Therese har boet I nogle måneder.

Vi festede igennem hele aftenen og fik Therese til at stoppe med at sige hun var for gammel. Det er et ord Julie og jeg ikke forstår.

De følgende dage hyggede vi os sammen alle tre. Spillede lidt kort, snakkede alt for meget og nød solen.

Det var super hyggeligt at møde dig en Cambodia Therese. Julie og jeg nød at være I dit selskab.

Dagene I sihanoukville gik virkelig stærkt inden vi fik set os om var 6 dage gået og vi skulle til og skilles. Noget som vi begge to frygtede, det var næsten som et marreridt.

Julie skulle flyve ud fra Bangkok, hvor jeg skulle til Ho Cho Mihn og tilbringe to dage inden jeg fløj. Vi var heldige at det var mere end let at komme til begge destinationer frasihanoukville.

Jeg skulle med bussen først og Julie 20 min senere. Det var helt surrealistisk at stå på en lille buspalds og sige farvel til hinanden. Slet ikke til at forstå. Vi harværet op og ned af hinanden 24/7 I 2 måneder, og pludselig skulle Julie hjem og jeg have to måneder helt for mig selv.

Da jeg sad I bussen læste jeg et brev som Julie havde skrevet til mig. Der kunne jeg ikke holde tårerne tilbage. Jeg må sige at alle I bussen kiggede meget underligt på mig.

Kære Julie.

Du skal lige have et par ord med. Jeg er så utrolig utrolig glad for at du kunne tage to måneder fri og komme og rejse sammen med mig. Det har og betyder stadig utrolig meget for mig. Vi har altid snakket om at vi ville være et rigtig godt rejseteam, og vi havde fuldsændig ret. Vi har været som pot og pande, nyt hvert sekund vi har haft sammen.

Gennem hele vores rejse hørte vi fra mange forskellige mennesker, at vi var to åbne og udadvendte piger der havde et fantastisk venskab. Ja vi er også tvillinger men det er jo en helt anden historie. Og det er rigtigt hvad alle sagde - Gennem vores rejse er vores venskab ikke blevet andet end styrket. Vi har støttet hinanden og gjort hvad vi begge aller helst ville.

Jeg har nydt at rejse med dig, vi ved hvor vi har hinanden og har den samme opfattelse af hvordan vi nyder livet mest muligt.

Gennem de to måneder har vi haft så mange tusinde fantastiske oplevelser. Noget som kan og vil ikke glemmes. Det er selv de helt små "intime" oplevelser der betyder alverden. Nu og da tager jeg min dagbog frem og læser hist og her. Jeg bliver så utrolig glad hvergang og mindes alt det fis og ballade vi to lavede sammen.

Ofte hører jeg fra venner og familie er jeg er heldig at have en så god veninde som Julie, og jeg kan jo ikke andet end at give dem ret.

Tak for millioner af oplevelser dejlige Julie, jeg glæder mig til at komme hjem til DK og få et par billioner flere oplevelser sammen med dig.

Mange knus og kys din honny lonnie

Ann-Sofia