Saa er det blevet tid til en mail. Den bliver dog ikke saa lang da min mave rumler og bumler efter mad paa den italienske restaurant her i KK.
Vi er nemlig kommet tilbage til KK hvilket betyder madd som jeg kan lide :)

Efter vi kom ned fra Mount Kinabalu har kroppen ikke helt vaeret den samme siden. jeg har faaet muskler, men de har daelme vaeret oemme. Og den oemheden holdte op tog solen over og brandte min paa det tidspunkt meget hvide hud, som nu er blevet ,meget meget roed.

Dagen efter Mount K skulle vi rigtig ud og trekke igen, men vi besluttede os for at gemme det til dagen efter og i stedet bare slappe af og hygge os. Vi koerte ud til en floed hvor man kunne faa fiske massage. Nu taenker i nok hvad daelan er det, og det skal jeg da fortaelle jer..
Man hoppe i sit badetoej, faar en pose fiskefodder og gaar herefter ud i en flod hvor der svoemmer flere 100 fisk uden taender rundt. lige saa snart foedder roerer vandet er de omringet er mange fisk der suger sig fast paa dine foedder. og et skal lige siges at det er skide sjovt. Resten af kroppen kommer under vandet og fisken bliver ved med at svoemme omkring dig mens du giver dem lidt fodder, suger de samtig paa din hud.
Jeg som hader at spise fisk elsker aabenbart naar de suger sig fast til min krop. jeg synes detvar saa sjovt. kunne slet ikke stoppe med at grine.

Efterfoelgende var vi oppe i en canopy som er en bro der haenger mange mange mere og jordens overflade. det er en bro som foerst blev bygget til forskerer der kunne observere junglelivet for oven. senere hen er den blevet aabnet for befolkningen. Det er en meget lille bro der gynger ufattelig meget, saa det gjorde det lidt svaert at laegge maerke til dyrerlivet. Alt er selvfoelgelig lavet af reb og braedder, saa man foelte sig ikke helt sikker paa hvad det var man begav sig ud paa. Men det holdte. Traerne der holdte broen, er traer der ikke kan faeldes af menesker. der trae der er haardt som jern.
Efter lidt fugle oibservationer stod den paa afslapnming i hotsptings. Men men hotsprings er ikke om det lyder. Jeg troede nemlig at jeg skulle ud i jnogle kilder og ligge og bade mig i noget varmt vand.Grundet af at vandet er skoldende varmt har de lavet en masse badekar hvor man kan taende for den varme og den kolde vandhane. Det virkede meget underligt, men det var utrolig dejligt at kunne slappe af og massere musklerne lidt.

Dagen efter gik turen til en meget stort vandfald. I Borneo er man ikke saa forkaelet som i europa.Naesten Hver gang der er en touristattraktion i EU har man gjort alt for at goere det saa let som muligt. I Borneo afmaerker man bare lige ruten derop ogsaa maa man ellers tage de problemer der kommer paa vejen. Jeg vil nemlig ikke kalde det en sti, derop. Det er naesten bjergklatring. Men benene var traenet denne gang saa detvar ikke naert saa haardt. Og det var da et smukt syn at komme op til. Et fantatisk stort vandfald med alle dens millioner af nuancer. Jeg kunne sidde og kigge paa det i flere timer. Men saadan skulle de ikke gaa. Da der ca en halv time senere kommer 6 bornesiske drenmge op til cvar paa besoeg hos sine foraeldrer. De havde taget turen til vandfaldet paa godt 40 min i SLIPPERS, hvor trine og jeg havde store vandrestoevler og gaaet turen paa godt 2 timer. De var som abekatte. Sprang rundt i det farlige vandfal som var det en legeplads i en boernehave. De var meget ineteresseret i t snakke med os hvide piger. noget som de som alle andre i Sabah ikke er vant til. Vi snakkede med dem og hyggede os rigtig meget. Snakken udviklede sig til at drengene skulle have taget billeder med hver isaer trine og jeg alene, hvilket nok blev til mange mange billeder. En af drenge vendte sig ogsaa over til mig og sagde "I know you are single and I like you very much" Jeg provede at forklarer ham at han skulle have en kaereste han kunne se hver dag men det var han ikke helt enig i..
Turen end af bjerget gik rigtig staerkt da vi skulle foelge op paa drengene. Vi loeb naermest ned af stejl bakke i 1 time.
Vores iegn meget traette kroppe traengte igen til afslapning og lagde os i hotsprings igen.. Men pludselig kommer vores guide Arthur over og siger vi skal skynde os af komme med for vi kunne se en orangutang. Vi forstod ikke helt hvad han mente men hoppe da op af badet og gik med omsvoebet af et haandklaede.
Pludselig kommer vi om bag ved touristomraadet til hvor arbejderne holder til. Og der midt i det hele staar der en orangutang ved navn Jackie. Det er en orangutang der i sin tid var tam hos arbejderne. men efter regeringen lavede lov om at orangutanger ikke maette hodles som kaeledyr slap de hende ud i naturen. Hun vender dog tilbage et par gange om ugen, til arbejderne for at "hilse paa". Hun fik alle de frugter jeg ejede, mens vi kaelede fo hende. Det er en oplevelse jeg aldrig vil glemme. Det er de faerreste der faar muligheden for at komme saa taet paa en orangutang..

mailen blev vist lidt lang alligevel.. bliver noed til st smutte.

Gaar det godt derhjemme??

Mange varme tanker Fia