Vi startede dagen med at tage på en lang cykeltur. Vi kørte ned af små grusveje hvor vi kørte side om side med havet, vi så fiskere, rejefarme, palmer der hang ned over vandoverfladen. Da vi kunne høre havet bruse højlydt satte vi cyklerne ved et dige og skyndte os ned på stranden, hvor vi hurtigt hoppede i badetøjet og badede i de 2 meter høje bølger. Helt vildt morsomt og en smule farligt, det synes mor Charlotte i hvert fald, man kunne nærmest se panikken i hendes øjne. Da vi modvilligt havde fået Agnes op af vandet, fik vi en iskold drink ved en lokal strandbar. Derefter cyklede vi videre og tilbage til Hoi An, hvor vi spiste frokost og for hunderedesyttendegang var forbi skrædderen, hvor vi fik at vide at vi skulle kigge forbi igen senere på dagen, da Emmas kjole jo skal være HELT PERFEKT!

Efter besøget hos skrædderen placerede vi mor og Agnes på en café, hvorefter vi andre luskede ud i Hoi An's små gader, for at forberede mor Charlottes fødselsdag, som er i morgen. Efter hemmelighederne mødte vi de to tøser på caféen, hvor mor Charlotte havde nået at læse en hel vietnamesisk kogebog igennem (på engelsk selvfølgelig). Her fik vi alle en kop kaffe og et stykke kage inden vi atter drog ud i gadelivet. Emma havde fundet en brochure om en guidet fototur. Det lykkedes os at finde stedet, hvor en masse farverige, levende billeder prydede væggene i den lille fotoshop. Hun fik hurtigt stablet en aftale på benene, som indebar at hun skal op kl. 4.00 om morgenen. Spændende!

På vejen tilbage til skrædderen, forhåbentlig for sidste gang, gik vi igennem den meget lukkede del af markedet, som tydeligvis var forbeholdt de lokale. De handlende var dog ikke sene til at hive i os fra både højre og venstre, de havde allerede lugtet de købedygtige turister og deres priser vidnede da også om, at der var god plads til forhandling - i nedadgående retning. Der var nu ikke noget af stor interesse, men der er ingen tvivl om, at her kunne man have fået syet tøj til nogle helt andre priser end vi har betalt i den langt mere turistede del af byen - thats life, og måske også godt for det. Gennem markedet så vi også hvordan de lokale kvinder lå i små blikskure af presseninger og blev ordnet, barberet i ansigtet og fik vasket hår. En meget intim og speciel oplevelse.

Tilbage hos skrædderen var Emmas kjole endelig helt færdig og hold da op hvor bliver hun en dronning til galla, så smuk en kjole hun har fået syet. Selv de små skrædderkvinder var helt tilbageslået og stolte over værket, at de skulle have taget billeder til deres website og hele familien skulle da også lige langes op til et fotografi nu vi havde været der så meget. Fedt! Så troede vi lige vi var færdige ved skrædderen... Vi var nærmest ikke kommet ud på gaden, før far (ja, man skulle ikke tro det) havde fundet en top som han mente mor bare måtte få syet. Og det gjorde hun, så har hun også noget fint at trække i til sin fødselsdagsmiddag i morgenaften.

Vi spiste en fransk aftensmad på en fin restaurant, Bamboo Buddha, på den anden side af broen. På hjemturen lyste den japanske bro så flot og det sprudlende liv i Hoi Ans gader begyndte nu endnu denne aften.