Emmas dag startede tidligt, hun skulle jo op kl. 4:25 da hun skulle på fotoworkshop. Et par timer efter hun var blevet sendt afsted, gik far, mor og Agnes ned i byen for at spise morgenmad mens Ditte og Nis sov længe på hotellet. Da de andre kom tilbage fra morgenmaden, ventede vi alle spændt på at Emma skulle komme tilbage, så vi for alvor kunne fejre at den gamle fyldte år. Vi mødte Emma, som var tre kvarter forsinket, på en café tæt på hotellet. Mens vi ventede på at kaffen skulle blive serveret, fortalte Emma om sin oplevelse, hvor hun sammen med 6 andre fotoentusiaster sejlede over til en lille fiskerlandsby og fik nye fif om fotografering. Og hun kom tilbage med en masse flotte motiver.

Mor Charlotte kunne næsten ikke vente med at få gaverne før kaffen blev serveret, og tårerne trillede ned af kinderne da det primitive gavepapir utålmodigt blev hævet af fødselsdagsgaverne. Glædestårer, kan man vidst roligt sige...

Det mors ønske at vi tog på endnu en cykeltur og selvom det øsede ned, cyklede vi ud i et kæmpe område, gennem palmesump og bambusskov og på halvvejen stoppede vi ved stranden og tog en velfortjent dukkert, selvom vi i forvejen var drivvåde. På stranden fik vi nok den mest primitive frokost på hele vores rejse. Et stykke baguette med smøreost, måske ikke den mest optimale fødselsdagsfrokost, men til gengæld pirrede det appetitten til fødselsdagsmiddagen om aftenen på Secret Garden, mere om det senere. For da vi kom hjem på hotellet var klokken blevet mange, og hotellet havde lukket for deres laundry-service. Øv bøv, så måtte Ditte og Mor i gang med storvask i badekaret, hvor vi havde de små piger fra Sa Pa som vasker i floden hver eneste dag i tankerne og pludselig var den halvanden time med hænderne i blød ikke så hård længere.

Efter omstændighederne tog Ditte og mor på powershopping for sidste gang i Hoi Ans gader. Kl. 19.00 mødte de to tøser, de andre på restauranten og vi var alle fint klædt på. Der blev skænket champagne og personalet samt de andre gæster på restauranten, sang fødselsdagssang og kom med blomster og kage fra rejsebureauet. Helt overvældende for mor og hun kunne heller ikke denne gang holde tårerne tilbage Derefter begyndte den overdådige middag med rejer i kokosnød, meget anderledes og delikat. Helt klart den bedste middag på hele turen hidtil. Desværre blev middagen præget af at både far Ole og Agnes ikke var helt på toppen. Det eskalerede dersværre så meget ved middagen at far Ole måtte gå hjem og mor Charlotte delte ud af vinen til personalet og de øvrige gæster. Det blev en stor begivenhed og højdepunktet var næsten at vi faldt i snak med vores personlige tjener, som var utroligt livsbekræftende og vi kom helt ind under huden, ved at hun fortalte om livet i Vietnam set fra hendes synsvinkel. Det var helt livsberigende for den lille Bladt-familie og helt sikkert noget vi vil have i tankerne længe endnu. Med det minde og de gode historie gik vi hjem for at pakke til den kommende dags nye udfordringer.