Færdig med Nha Trang, og dermed også den sidste afslapning på ferien. Fra nu af venter kun dage, hvor vi har masser af oplevelser og i den grad skal være på - næsten hele tiden. Spændende og udfordrende.

Vi fik pakket ned til kl. 8.00 på vores fine hotel i Nha Trang, derefter morgenmad og den sidste finpudsning af nedpakning m.m så vi var helt klar til at blive hentet kl 9.00 af 6 seje vietnamesiske Easy Riders på deres Honda 125 ccm. Sikke et syn, de var godt nok sjove - og det skulle senere vise sig - at det kun blev bedre. Motorcyklerne lyder måske ikke af meget, men når alle andre kører på knallertlignende scootere med max. hastighed omkring de 80 km/t syner det faktisk af meget. Det skulle dog vise sig, at de små moterer kom på hårdt arbejde senere på dagen, da vi kørte op i højlandet.

Ud af Nha Trang var en prøvelse. Det bedste er nok i virkeligheden at lukke øjnene, for det virker som rent held, at man kommer levende igennem. Det er det nok ikke helt. Vores driverer var tydeligvis meget rutinerede og forsigtige - godt for det, ellers er det ikke sikkert vi var kommet ret langt.

Ud af byen kom vi og så ca. 40 km i fladlandet - rismarker, bambusplantager og i det hele taget et betagende syn. Vi var ved at blive godt forbrændte, da solen bagte fra en skyfri himmel - puha.

Ca. 150 km stod dagens køretur på, med masser af stop undervejs. Så vi forventede at være fremme omkring kl. 16.00, det blev dog lidt senere.

Det var en fantastisk måde at opleve landskabet på. Samtidigt havde de rutinerede chauffører masser af små indlagte oplevelser, de præsenterede os for. Det første var et sted, hvor de bagte rispandekager. Håndlavede af ca. 30 kg. rismel hver dag - noget af en slat, når man ved hvor tynde de er. Det så utrolig let ud, så pigerne skulle naturligvis også prøve. Det viste sig dog at være noget sværere end det så ud til, så det endte med lettere muterede udgaver.

Det ene smukke syn afløste det andet og nu på vej op i højlandet, hvor rismarker og bambus blev afløst af mango, bananer, sukkerrør og kaffe. En frodighed som er så overdådig, at man tror det er løgn. Tilsat vandfald og bjergformationer - fåes der nok ikke ret meget flottere syn.

Det var heldigvis blevet lettere overskyet så vi slap for at blive forbrændte og i højlandet endte det faktisk med, at vi synes det var helt køligt - det er godt nok længe siden vi har haft den fornemmelse, uden det har været forbundet med en lidt for voldsom brug af air condition.

Kl. 14. holdt vi frokostpause - hvor kvaliteten for chaufførene nok først og fremmest var forbundet med kvantiteten, men som alt andet i Vietnam, er maden altid - som minimum spiselig - og det var den også i dette tilfælde.

Vi landede i Dalat omkring kl. 15.30, hvor vi lige skulle besøge et par seværdigheder, et enormt tempel, der var dybt imponerende og "the crazy house", som ved gud lever op til navnet. En skør vietnamesisk dame, der har tegnet et hus, der er så aparte, så folk valfarter til stedet for at se det finurlige hus. Man kan undre sig over at damen efter sigende er uddannet arkitekt i Rusland.

Dalat er ekstremt fransk inspireret, da den er anlagt af de franske kolonister, der elskede klimaet og naturens mange fælles træk med det sydfranske. De brede boulevarder og store grønne områder, må vist siges at være klassisk fransk byplanlægning. Ligesom arkitekturen fra kolonitiden er let genkendelig.

Vi opholdt os ikke mange minutter på hotellet før turen gik til centrum for at finde noget kaffe og et sted at spise. Det lykkedes ikke specielt godt, da centrum - p.g.a. weekenden var fuldstændigt proppet med besøgende til byfest. Vi fik dog både kaffe og mad og kunne mætte gå turen tilbage gennem folkemængden - hjem til vores hotel, hvor den står på hvile inden morgendagens 200 km.

Godnat og sov godt.