Sidste dag i Vietnam var helliget til os selv. Fuldstændig frihed til at gøre præcis hvad vi havde lyst til. For at dagen ikke skulle gå med shopping og handel, havde vi besluttet at stå tidligt op og besøge det meget kendte krigsmuseum, som amerikanerne fik omdøbt i forbindelse med ophævelsen af handelsembargoen mod Vietnam i 1995. Tidligere hed museet nemlig Museum of American Warcrimes. Det var en følelsesmæssig mavepuster. Naturligvis set udelukkende med vietnamesiske øjne, men det fremstod også meget klart, at det har været en utrolig barsk krig. Effekten af den kemiske krigsførelse var så voldsom, at det næsten forekommer totalt uforståeligt hvordan man i den grad har kunnet ødelægge et land i så voldsom en grad med kraftige konsekvenser for både natur og mennesker, som kan iagttages den dag i dag.

Et par timer på museet var passende og vi fortsatte videre på en byrundtur, hvor vi så nogle flere af de bygningsværker, som franskmændene opførte under kolonitiden. Vi gik også en tur ned forbi genforeningspaladset, der tidligere fungerede som præsidentpalads - en funktion der nu er flyttet til hovedstaden, Hanoi. Al den fokus på Frankrig kunne ikke undgå at inspirere vores tomme maver, til noget sydeuropæisk mad. Da vi havde bestilt bord på en fransk restaurant til aften, besluttede vi at gå på en italiensk restaurant. Godt valg - mmmh.

Nis havde et voldsomt behov for at afslutte sin Vietnamtur med besøg i Ho Chi Minhs skaterforretninger og spendere en masse penge... Og det gjorde han så. Da vi hver især havde nogle forskellige gøremål, gik vi hver til sit. Far Ole smuttede til barberen, et kvarter før mødetid - det måtte være tilstrækkeligt for at få hevet de duske af.

Der blev lavet en prisaftale - 30.000 don (ca. 8 kr.) og så frem med ravekniven. Så langt så godt, da den omhyggelige barbering var overstået viste barberen en gul flaske, som mindede om vores egen myggespray frem og sagde "very good" , OK blev der svaret - hvad søren der var stadig 5 minutter tilbage før vi skulle mødes.

Det viste sig at den kære barber, nok lige havde fået en lektion i mersalg. For så gik den store omgang ellers i gang. Det viste sig at være en ansigtsmaske og efterfølgende ørerensning, samt hårvask og ansigts-/skuldermassage, der var blevet sagt ja til. Noget af en oplevelse, men også med den konsekvens at tidsaftalen langt fra blev overholdt, men det tog resten af familien nu i strakt arm. Nu var prisen så i øvrigt også lige steget til 120.000 dong - helt acceptabelt for 45 minutters arbejde.

Mor, Agnes og Emma var løbet ned til skatershoppen, hvor Nis endnu var i fuld gang med, at få fyldt rygsækkene op til bristepunktet. Efter handlen vendte familien Bladt-Hansen snuden mod restauranten som der tidligere var bestilt bord på.

Hold da op, man var ikke et sekund i tvivl om, at stedet var vestligt inspireret, lækkert så det ud. Vi blev taget varmt imod, af de glade vietnamesiske tjenere, og blev serviceret med champagne - ikke dårligt, især ikke på den sidste aften og afslutningen på rejsen. Maden kunne vi bestemt heller ikke klage over. Man må sige, at efter man har passeret markeder med hundekød, indvolde og hvad det vietnamesiske køkken ellers kan byde på af eksotiske råvarer, var det helt rart at få noget lidt mere vestligt inspireret mad. Det vietnamesiske køkken er utrolig lækkert, men man kan godt få lidt trang til vestlig mad ind imellem.

Med fulde maver vendte vi tilbage til hotellet, men slog dog lige et smut forbi et stort indkøbscenter, da Agnes skulle have byttet et par hovedtelefoner.

Vi prøvede at trække den så længe vi kunne for lettere, at kunne vænne os til den danske tid.

Tidligt stod vi op på sidstedagen. Morgenmaden blev serveret og rygsækkene pakket færdig for sidste gang.

Chaufføren kom præcis på det aftalte tidspunkt - det er noget man kan sige om vietnamesere, de er godt nok punktlige. Vi blev kørt igennem Ho Chi Mihn's morgentrafik og blev sat af i lufthavnen, som i øvrigt meget bemærkelsesværdigt stort set lå inde i centrum af byen. Foran os ventede en lang rejse. Da vi skulle tjekke ind, var far Ole lige ved at gå ud af sit gode skind, da det ikke var muligt at få boarding card helt til København men kun til Moskva. Mor fik ham heldigvis kølet ned, ved blot at sige, de efterhånden brugte to ord, "happy Buddah". Ole smilede atter. Det viste sig slet ikke at skulle være noget problem, da vi fik boardingpassene inden vi steg ombord på flyet, som i øvrigt var en smule forsinket.

Agnes fik kvalme under turen og var meget utryg ved situationen, hun tog det dog i stiv arm og faldt i søvn.

Vi sidder nu og venter i Moskva, med en kop kaffe. Vi kan nærmest dufte rugbrødet og den friske mælk, som vi ser meget frem til at indtage!

Mange knus fra de 6 - lige om lidt i Danmark.