Natten på toget var god på trods af den lave standard. Turen til Hué var noget længere end til Sa Pa, og vi havde derfor muligheden for at sove lidt længere i toget - og det kunne vi da roligt, for toget var halvanden time forsinket. Nis udnyttede chancen, mens vi andre spillede kort eller læste. Kl. 12:00 standsede toget ved Hué station og vores guide, som skulle følge os til hotellet, ventede trofast på os. Det var nu ikke den mest kvikke guide. Vi havde troet at han havde transporten mm på plads, når man tænker på at han havde stået og ventet på os i mere end halvanden time, Men imens de øvrige rejsende blev kørt afsted stod han og forsøgte at forklare et eller andet om at der ikke var flere taxier - mystisk for vi kunne da se at der var en del der bød sig til. I stedet forsøgte han at overbevise os om at vi da nemt kunne sidde hele familien i en lille mitsubishi på størrelse med en ellert - det lykkedes ham dog ikke.
Nå, langt om længe fik han fikset et par ordentlige taxaer og så kunne vi komme ind på vores hotel. Et rigtig dejligt et af slagsen og en sød og imødekommende receptionist, der allerede var informeret om at Agnes havde været lidt hårdt medtaget. Det gik nu meget bedre og det var svært at se, at hun havde kastet op indtil flere gange aftenen før.
Om eftermiddagen slentrede vi lidt rundt i Hué, som vi skal udforske sammen med en guide i morgen - spændende. Der gik dog ikke længe før vi kunne erfare at maden lige er kommet et eller to niveauer op. FIne restauranter og de laver endnu bedre mad end vi har prøvet i Hanoi.
I gaderne stødte vi på en frisør så far Ole langt om længe kunne blive klippet og barberet. Det var en oplevelse med kniv af en lille pige. Sjældent har han fået så tæt en barbering - flot arbejde, det havde ingen af os forventet
Nu har vi lige indtaget aftensmaden og er ved at være trætte. VI blev dog vækket af at vi havde glemt en taske i byen som vi lige har flintret rundt efter - og heldigvis den søde frisør havde stillet den til side, og der var stadig åben kl 20.