Vi startede dagen med at pakke til vores trekkingtur, hvorefter vi spiste morgenmad på hotellet Cat Cat. Klokken 10:00 blev vi hentet af vores guide, Tong, som skulle føre os gennem Sa pa distriktet's eventyrlige naturlandskab. Selvom regnen periodevist stod ned i strenger, var oplevelsen uovertruffen og helt fantastisk. På vejen blev Agnes utilpas, og måtte modigt sætte sig op på en motorcykel sammen med far Ole. Vi andre fortsatte turen gennem lavthængende skyer, snoede grusveje, fugtige rismarker, smukke bjerge og primitive landsbyer. Efter traveturen mødte vi Agnes og Ole på den lokale bar i Zay-folkets landsby, Ta Van village. I byen mødte vi Sau, en meget gæstfri, sprudlende, glad kvinde, som med åbne arme bød os velkommen i sit ydmyge hjem, hvor hun bor med sin mand og sine to drenge på 14 og 15 år. I syv år har hun haft et home stay, hvor hun har haft besøg af folk fra flere forskellige dele af verden. Vi havde ikke forestillet os at komme et sted hvor værten kunne kommunikere så godt på engelsk og det mest imponerende er, at hun har lært sig sproget selv ved at høre, da hum hverken kan læse eller skrive.

Der gik ikke længe før bordet var fyldt med vietnamesiske retter og frokosten kunne begynde. Efter maden besøgte vi massagehuset overfor, hvor vi alle seks fik en vietnamesisk bodymassage og et herbal bath. En meget afslappende, forfriskende og helt anderledes oplevelse. Helt opløst og tilpas vandrede vi endnu engang ud, for at se byen og blev igen overvældet af naturen.

Tilbage i Sau's hus blev der serveret en anderledes form for pomfritter, hvorefter vores nysgerrige næser ikke længere kunne holde sig fra køkkenet, og vi arrangerede os rundt om et lille rundt bord, hvor vi hjalp Sau med at rulle forårsruller og hente brænde i det lille, meget primitive køkken. Sau lærte os forskellige helbredelige planter at kende, til at kurere tandpine, influenza og diarre.

Vi hjalp med at sætte middagen på bordet og kunne derefter sætte os til at spise af de overdådige retter. Men dog, før måltidet hørte på traditionelvis et hjemmelavet risvinsshot til - og det fortsatte. Mutter Sau havde nær drukket hele forsamlingen under, men så begyndte vi et spil kort og risvinsdunken blev glemt. :-) Nu er det ved at være tid til at lægge sig tilrette i de opredte senge i træhuset hos Sau i Ta Van. Håber alt er vel i Danmark, stort knus fra os alle.