Efter vores sidste dag i Hanoi tog vi toget til Lao Cai kl. 21.10. Hvad der ventede os, var 9 timer og en lang nat i et larmende, bumlende og knirkende vietnamesisk tog. Det var en anderledes og samtidig hyggelig oplevelse, så har vi også prøvet det og får returoplevelsen i overmorgen. Da lyset atter tittede frem gennem gardinerne fra den lille kupé, var det ikke længere diverse motorcykler og biler der dominerede det første indtryk, - nej, det var et stille, frodigt og idyllisk - og utrolig primitivt - landskab, som toget rullede forbi. Da vi endelig nåede frem til endestationen, Lao Cai, blev vi hentet af vores guide, som bragte os til den lille bjergby, Sa pa. En anderledes atmosfære og mildere temperatur på grund af højlandet var dejlig forfriskende. Vi blev sat af på hotellet Cat Cat, hvor vi havde 3 timer før vi kunne checke ind. Inden check-in nåede vi at se os om i den lille by (6000 ps.) og blev mødt af de forskellige stammer, der præger provinsen. Masser af etniske minoriteter, der fører en kummerlig tilværelse og som er henvist til at leve på turisternes nåde - det er nok desværre meget karakteristisk ikke bare i Vietnam.

Efter en lur og frokost på hotellet, tog vores guide os med på trekking i bjergene, hvor vi så hvor Black Hmong folket hører til - et spændende indblik i en helt anderledes kultur. Samtidig var naturen et kapitel for sig, vi kunne hurtigt blive enige om, at vi aldrig har set noget smukkere syn. Bjerge, vand, vandfald, bevoksninger, udsigt - kort sagt alt hvad øjet kan begære. Efter en lang, men meget berigende dag, fik vi guiden til anbefale en restaurant i Sa pa - og det var godt. Tjeneren fik til opgave, at sammensætte en god vietnamesisk menu og det lykkedes til fulde. Nu skal vi bare i seng.