Profile
Blog
Photos
Videos
I dag har været en afslapningsdag, og det havde vi allerede bestemt på forhånd, at det skulle være. Vi ved at vi får fem dage med fuld program, så derfor er det vigtigt at vi alle er friske til den sidste tørn.
Vi stod sent op kl. 8:00 og spiste morgenmad, hvor der var mulighed for at få alt hvad hjertet kan begære.
Fyldt godt op gik turen til stranden, hvor vi åbenbart underbød priserne på liggestole i en sådan grad, at den lille vietnameser ikke turde tage stilling til vores ublu krav. Det betød at han lige skulle snakke med sin boss, hvorefter han pilede op til en stor hvid usympatisk type, der sagde god for prisen. Vi vurderede hurtigt, at manden måtte være russer. Desværre er Nha Trang stopfyldt med nyrige russere, der bestemt ikke virker som noget sympatisk bekendtskab, hverken for vietnamesere samt de øvrige turister. Vi håber ikke at spanierne oplevede danskerne på samme måde, da vi i 60'erne og 70'erne valfartede til grisefester på Mallorca - men man kan jo aldrig vide...
Mens vi slappede af på stranden og Agnes svømmede rundt som en vandnymfe i vandet, blev vi underholdt af yderlige nogle russiske par, hvor af det ene opførte sig som et par modeller der skulle tage billeder af hinanden i forskellige positurere. Scenen blev ikke mindre underholdende af, at de bestemt ikke stod forrest i køen, hvis der skulle deles skønheds karakterer ud - efter vores vurdering. Et par blegfede damer, der fik mider til at se solbrændte ud, kom trommende hen over stranden med et sjal efter sig, idet de skulle forestille to letbenede nymfer.
Kl. 12:00 var vi stegte og gik tilbage til hotellet. Tre i poolen, tre på markedet ( ikke for at købe mere ind, men for at se nogle spændende bygninger, fransk arkitektur). Fordi det var så varmt at gå til markedet og rundt under et tag af presseninger, valgte vi at tage en taxa hjem, men taxamanden var ikke så lidt snu, da han forsøgte at overbevise os om, at han kørte på taxameter og at der var mindst 5 kilometer til vores hotel. Det havde der sikkert også været, hvis ikke vi havde fået forhandlet en fast pris.
Da vi kom hjem gik pigerne ned og fik manicure og pedicure mens drengene lå og dasede ved poolen, og da pigerne kom tilbage tilsluttede de sig afslapningsmoded igen.
Nu er vi alle tørre og røde, som kogte krebs, og skal nok snart ud og finde noget at spise. Håber alt er vel i DK.
- comments
Nis Alt er vel her. Men som jeg skrev til Emma er her drønnvarmt, og vi døjer lidt med at klare det... nu ønsker vi jer fortsat gode dage i resten af turen, og så glæder vi os til, at I kommer hjem. kærlig hilsen til alle fra Lis og Nis