Wellington, New Zealand
Alle sov længe - dvs. til 7.30, så stod jeg op - fulgt af Carsten, Jens og mormor. Asger skulle som sædvanlig lokkes ned fra førstesalen - i dag med udsigten til chokopops til morgenmad!
Vi havde i aftes fået at vide, at havde Britz ikke ringet kl 8.30, skulle vi ringe - så det gjorde vi. Det skulle - af Gud ved hvilken årsag endnu engang en mekaniker på bilen, så aftalen blev, at vi kørte til Wellington og så kom de derud. Det gjorde vi så - og i...