Natten havde budt på regn - og skyerne hang i tunge dyner ned over bjergene omkring os. Nu vi ikke lige har nogen helikopterpiloter med os, diskuterede vi på bedste lægmandsvis, hvordan helikopterflyvevejret nu var!

Det var ikke så godt. Vi skulle være ved flyvecentret kl 10.30 - og fik at vide, at det var for overskyet til at flyve, men de ville ringe ned til Fox Gletcheren, hvor de også havde folk (og helikoptere) måske var der flyvevejt dernede. Det var der desværre heller ikke - men vi fik syn for, hvor enormt hurtigt forholdene ændrer sig i bjergene. Da vi kom fløj de ikke. 10 minutter senere fløj de den lille tur med landing på toppen af gletcheren - og måske kunne de flyve helt op til Mount Cook - men det kunne de først sige, når de kom derop. Vi sagde go - også selv om vi faktisk havde bestemt os for den lange tur (30 minutter that is!). Aftale - og han ville liiiige vente endnu 10 minutter med at opkræve penge - hvis nu forholdene ændrede sig igen - hvilket de gjorde - de 10 minutter senere kunne de kun flyve op ad gletcheren - ikke lande og det blev nok bare lige 8 - 10 minutter. SÅ besluttede vi at vente og satte kursen over Haast pass - et pas, der pga. utrolige mængder regn her i oktober havde oplevet voldsomme jordskred og nu er passet lukket hver nat mellem 17 og 8 for at blive repareret. Skredet VAR voldsomt - det var meget tydeligt, at det var drønet det meste af en bjergside ned over vejen og at det krævede seriøse reparationer. Turen var enorm smuk og ikke nær så lang som vi havde regnet med. Vejene oppe på Coromandel har stadig været de værste at køre på fordi bjergstrækningerne var så lange. Her er de nok høje og hårnålesvingene skrappe, men antallet af kilometer, man kører i disse svære - men flotte omgivelser er meget kortere her.

Sidst på eftermiddagen kom vi til Lake Wanake, hvor der er fantastisk smukt. Campingpladsen ligger højt oppe over søen, hvor vi har udsigt til sneklædte tinder på bjergene omkring os. Vi fik os en ankomstøl, snakkede lidt med naboen, drengene og jeg var i poolen, der var afsindig kold, men havde en udsigt, der var fantastisk! Efter aftensmaden skypede vi lidt med Louise, der var på vej på julemarked og med endnu et afsnit af Harry Potter sov drengene (og alle andre også) før midnat!