Alle sov længe - dvs. til 7.30, så stod jeg op - fulgt af Carsten, Jens og mormor. Asger skulle som sædvanlig lokkes ned fra førstesalen - i dag med udsigten til chokopops til morgenmad!

Vi havde i aftes fået at vide, at havde Britz ikke ringet kl 8.30, skulle vi ringe - så det gjorde vi. Det skulle - af Gud ved hvilken årsag endnu engang en mekaniker på bilen, så aftalen blev, at vi kørte til Wellington og så kom de derud. Det gjorde vi så - og igen var Mercedes´ mekanikere rigtig hurtige og stod her mindre end ½ time efter vi havde ringet. Han erklærede bilen for værkstedsklar, og ville melde ind, at vi skulle have en ny bil.

Tilfredse med den melding kørte vi ind til byen for at tage på nationalmuseet - Te Pappa, som betyder skattekisten. Og det ER vitterlig en skattekiste. En naturhistorisk afdeling, hvor der er skeletter af bl.a. de hvaler, der lever i new zealandske vande, en afdeling, der fortæller om de problemer som ikke-oprindelig dyr skaber i New Zealand - bl.a. er den skønne lille australske gnaver - opossum virkelig en pest her i landet - bl.a. fordi den æder uhyggelige mængder vegetation og ikke mindst fordi den også tager Kiwiens æg. Der var også en naturtro kopi af en blåhvals hjerte - den kunne man så kravle ind i for at se, at man faktisk KUNNE svømme derinde - virkelig fedt.

På Te Pappa var der også en enorm afdeling omkring den meget specielle geotermiske situation New Zealand er i - vi var inde i et hus, som så blev udsat for et jordskælv målt til 4 på Richter skalaen - og vi delte oplevelsen i huset med en familie, hvor faderen på vej ud af huset sagde til børnene, at dette var ingenting i forhold til det derhjemme - i.e. det frygtelige jordskælv, der var i Christchurch for et par år siden - som dræbte flere end 180 mennesker.

Jeg brugte en del af tiden på museet på at tale i telefon - Britz ringede og havde skaffet os en ny camper, men ville have os til at udsætte vores sejltur til Sydøen til i overmorgen, fordi de ville komme herop fra Sydøen med camperen. Jeg foreslog - sådan på lektormåden, at vi IKKE udsatte turen, men at DE blev på Sydøen - så ville vi bytte dernede - 1 time senere var den godkendt - og med lovning på, at de ville se på kompensation for vores ulejlighed, når vi kom til Christchurch - jydekrejler!! J

Alle glade, det passer os rigtig fint at komme ned på Sydøen nu - vi har haft liiidt travlt heroppe og kører mere eller mindre direkte til nationalparken Abel Tasman og holder et par dages stop - det trænger alle til.

Efter en tur rundt i Wellington - der slog os som lidt af en "kina-bix-junk-by", vendte vi snuden hjem på campingpladsen til spil, bøger og netforbindelseJ