Efter havregryndmorgenmad til alle (bvradd fra mormor) og en tur tilbage på hotellet efter tasken med pas, som vi pænt nok havde efterladt på hotelværelset (tsk tsk) fik vi hentet autocamberen - en Britz, mercedes, automatgear, 7 meter lang, den hedder Bruce. Der var overordentlig mange mennesker på opsamlingsstedet, men det gik forbavsende hurtigt og med drengene passiviseret i 1/2 time med deres nintendoer, kunne Carsten og jeg gennemgå camperens funktioner, før vi smed samtlige 150 kg bagage ind i vognen og så afsted! Der blev handlet og spist frokost på en parkeringsplads i nærheden og med Carsten bag rettet blev kursen sat fra Auckland op på den store halvø, der hedder Cromandel Peninsular og vi stoppede første nat efter anbefaling fra My Planet på en campingplads i byen Miranda, der havde en stor swimmingpool - med 41 grader varmt vand. New Zealand er som bekendt overordentlig termisk, og de varme kilder skal vi komme til at stifte nærmere bekendtskab med senere også. Drengene - og mormor syntes, at det var en fest og vi talte om, at NU havde vi virkelig fornemmelsen af at være på orlov - solen skinnede, der var 25 grader og vi skulle sådan set ikke andet end ingenting. Der blev badet og dykket til den store guldmedalje.

Pladsen var fyldt af rejsende - især fra Australien og vi fik os en snak med både den ene og den anden og nød "down-under-lunen", vi altså møder den ene gang efter den anden. Drengene legede lidt med et par new zealandske drenge, som var "kommet ud" fra den station eller gård, hvor de boede. Moren var "ude i verden" for at præsentere dem for "det andet", dvs. virkeligheden som de fleste børn oplever den. De havde 4 timers kørsel til nærmeste by, der blev handlet engang hver 5 - 6 uge, børnene blev hjemmeundervist, de anede ikke hvad halloween var og spurgte interesseret ind til, hvordan i alverden vi kunne tale et andet sprog! Til gengæld - fortalte drengenes mormor, kunne den ældste - der var 8 med garanti reparere en vandpumpe, hvis den var gået i stykker - og køre motorcykel som en voksen! Afstandene og de store isolerede gårde findes således også i New Zealand - hvilket jeg var lidt overrasket over.