Ica og Huaccachina

VI tog med bussen fra Paracas og til Ica. I Ica tog vi en taxa, for 7 solves hvilket er under 20 kroner, ud til Huaccachina. Huaccachina er en lille oase midt i ørkenen. Midt mellem store sand dunes(sandklitter). Der er palmer og en lille lagune. Der er virkelig dejligt.

Vi fandt et hostel ved navn Desert Nights, og faldt straks i snak med tre piger. To fra Østrig og den sidste fra Canada. Vi blev indlogeret på et ottemands-værelse(vores første oplevelse med dorms) Vi spiste frokost sammen med pigerne, og derefter gik vi en tur rundt i byen. Turen rundt i byen tog en halv time- og så havde vi set alt. Vi gik tilbage til vores hostel, for at skrive lidt blog og spille lidt kort. Til aften faldte vi i snak med en mand fra Australien - Marc. Han fortalte, at han havde rejst i lidt over et år, og ikke rigtig vidste hvornår han ville tage tilbage igen. (I bloggen fra Paracas glemte jeg at nævne, at jeg var plaget af myg hele natten. Daniel fik ikke et eneste stik, men myggene sværmede om mig. Da jeg stod op om morgenen var mit højre øje mega hævet.) Så jeg gik forholdsvis tidligt i seng, da jeg var vildt træt efter en nat med kamp mod myggene.

Daniel kom sent hjem, han festede med pigerne. Da han kom hjem, larmede han så meget, at han nærmest vækkede hele værelset. Kl 06. ringede hans vækkeur, men han var stadig så fuld at han ikke ænsede det. Det tog lang tid for mig at vække ham(især fordi jeg lå i overkøjen, og han i underkøjem) men det lykkedes heldigvis efter lang tid.

Tirsdag d. 27 vågnede jeg tidligt. Jeg gik ud for at spise morgenmad - en lækker pandekage fyldt med frugt. Kort tid efter kom Marc også ud. Vi sad og snakkede lidt. Han ville ind til Ica senere og se på det inkamuseum de havde der. Jeg spurgte om jeg måtte komme med, og jeg var mere end velkommen. Daniel sov stadig. Sammen med Marc og to guttere fra London tog vi ind til Ica, for at se på museumet. Det var faktisk ret spændende, trods det, at det meste stod på spansk. Der var al verdens ting, men det som interesserede mig mest var skeletterne. Der var kranier som var blevet trykket flade, skeletter af børn, og skeletter hvor håret stadig sad på. Noget andet spændende som der også var at finde i museumet, var en miniature udgave af Nazca lines. Det er bare for vildt. Det var pre-inkaerne som lavede figurer og linier i jorden. Der er helt vildt meget jeg kan fortælle om det, men jeg sprænger over, og så må de som interesserer sig for det sige til hvis de gerne vil have det udfybet.

Vi tog tilbage til Huacachina, og så stod eftermiddagen ellers bare på buggyride og sandboarding oppe i sandklitterne. Jeg siger jer at det var sjovt! Så vildt. Jeg valgte den "nemme" måde at komme ned på - nemlig at ligge på maven. Meen, det var altså også den måde det gik hurtigst! Vi havde en helt vildt kodyl sjov eftermiddag, med sand over det hele da vi var færdige.

Vi spiste sammen med dem som havde været med oppe i klitterne, og så gik vi i seng.onsdag d.28 vågnede jeg igen før en vis herre fik sko på.Utrolig træls! Men jeg fik da masser af kvalitetstid til mig selv.Vi skulle med bussen til Nazca, hvor vi skulle være lidt timer inden vi skulle med natbussen til Arequipa.I Huacachina fik vi sagt farvel til personale og nye venner, og tog derefter en taxca ind til Ica for at komme med bussen til Nazca. Inde på busstationen stødtre vi ind i en taxachauffør ved navn Toni, han ville gerne bytte solbriller med Daniel, og så ville han gerne have min autograf på armen - det fik han, med et hjerte rundt om!

Selve busturen til Nazca tog to timers tid, så vi havde hele eftermiddagen og aftenen(bussen skulle køre kl 22)