Søndag d. 30 december, årets anden sidste dag, stod jeg forholdsvist tidligt op imens Daniel sov. Jeg havde en mission: At finde busselskaberne, og prøve at skaffe busbilletter til den 31 så vi kunne fejtre nytår i Salta sammen med vores nye venner. Jeg prøvede ALT. ALT! Men der var totalt udsolgt. AARGH. San Pedro de Atachama er en super hyggelig by, men hverken Daniel eller jeg kunne forestille os at holde nytår der. Der var bare ikke så meget andet at gøre. Jeg havde endda søgt billetter fra andre byer, men uden held. Jeg var så træt af det! Og mit udslæt kløede bare stadig voldsomt!

Jeg handlede ind til morgenmad til os og gik tilbage til vores hostel. VI blev sammen enige om at finde et andet, eftersom at internettet kun virkede når manageren tilsluttede sin telefion - og det er jo ligesom ikke holdbart!

Og så skulle vi finde et sted at hæve - og det var skisme ikke ligefrem nemt! Der var to banker. Og den enes automater var konstant tom for penge, og den anden bank kunne vi ikke finde i starten.

Om eftermiddagen skulle vi ud til et område som bliver kaldt for Moon Valley. Hvilket var en kæmpe kløft i klippe lignende formationer. Det er vildt ærgeligt, men vi var ikke sådan videre imponerede, men det er måske også klart nok? VI er ved at være mættede og vi har set utrolig meget som ligner. Vi blev dog temmelig imponeret over en KÆMPE krystal, som man kunne høre bevæge sig - det knirkede og knagede. Vi var også begge temmelig vilde med en sten, som ligenede Pac-man, den var temmelig sej.

VI så også en mini tornado på lang afstand, det var også noget som gav point hos os. VI blev og så en smuk solnedgang, og så gik turen tilbage til San Pedro.

Til aftnen gik vi ud for at spise. Vi spiste på en lækker restaurant, hvor der var bål i midten og liveband. Lige i min ånd. Det var skønt. Jeg gik ud for at få en drink med nogle drenge som vi mødte på vej ned fra solnedgangen. Da jeg ankom til baren var de endnu ikke kommet, så jeg faldte i snak med nogle andre. Jeg havde en kodyl hyggelig aften, og var da også halv sløret. Det var lidt en udfordring at flytte senge-stigen den anden seng og hen til mig, for slet ikke at tale om at kravle op i seng. Jeg lå i den øverste seng - der var tre lag, så der var langt op..

På årets sidste dag gik vi lidt rundt i byen, fik styr på vores busbilletter, og jeg gik hen på et frugtmarked. Jeg skypede med nogle skønne mennesker hjemmefra, og fik skrevet lidt postkort. Vi fik også planlagt resten af ruten i Syd Amerika. Hen mod midnat(dansk tid) fik jeg et skypeopkald fra mine fantastiske venner, Frederik Labæk og Melle! Tusinde tak fuldehoveder. Det var vildt skønt! Jeg tror ikke helt, at nogen af jer forstår, hvor meget et skypeopkald, en besked på FB, eller her på bloggen betyder? Det varmer helt vildt og er bare rigtig dejligt. Det er en utrolig skøn følelse at vide, at der er nogen der hjemme, som tænker på og bekymrer sig om én! TAK!

Om aftenen tog vi på restaurant, hvor vi fik en tre-retters-menu, vin og champagne. Det var vildt lækkert. Men dyrt. Vi var dog blevet enige om, at på denne årets sidste dag, måtte vi gerne bruge penge! Egentlig er vi ret gode til at finde på "underskyldninger" for at spise lækkert og dyrt. Det er temmelig tosset, men på den anden side - vi er på FERIE !

Efter middagen var vi begge lettere beduggede og satte kursen mod Plaza, for vi begge var sikre på, at det måtte være der, de ville fyre nytårskrudt af kl 24.00. Det var ikke meget krudt de havde at byde på. Meeen til gengæld havde de bål flere steder på gaden. De brændte "mennesker" ligesom når vi brænder vores skt. hans heks. Ret interessant.

Vi havde betalt for at komme ind til en kæmpe fest bag to restauranter. De havde delt "gårdhaverne" op, således, at der det ene sted blev spillet latin musik og det andet sted electronic. Det var vildt godt.Jeg mødtes med gutterne fra dagen forinden. Vi havde en vildt sjov, god, festlig og anderledes nytårs aften end hjemme. Jeg stiftede for første gang bekendtskab med sydamerikanske mænds rytmiske hofter og fantastiske danseevner. Er i færdige hvor jeg dansede hele natten. Jeg blev ført rundt på latin-dansegulvet og havde det for fedt.

Det var bare ikke så fedt, at vi skulle med bussen kl 9 næste morgen - den 1. januar 2013. Jeg sov stort set ikke, fordi jeg var bange for, at vi ikke ville komme op til tiden. Da jeg vækkede Daniel var han stadig fuld. Det var for det første ret svært at vække ham, og for det andet temmelig bøvlet at komme hen til bussen. Det var en lettelse da bussen endelig kom.

Lykken varede kort, for vi skulle ud og stå i kø, for at få tjekket vores pas. Det tog så VOLDSOMT LANG tid! Aargh.

Da vi ankom til Argentina et par timer efter eller sådan noget(jeg mistede fuldstændig tidsfornemmelsen) skulle vi endnu en gang stå i kø for at få tjekket pas OG rygsække!Tænk sig hvis den danske grænse var sådan - det ville både være godt og ondt!

Vores eventyr i Chile var desværre kortere end det oprindeligt skulle have været. Trods den korte tid og det meget begrænsede bekendtskab er Chile dog et sted jeg gdt kunne finde på at anbefale jer at tage hen. Folk er utrolig venlige, klimaet er skønt, maden er god, atmosfæren er lækker, og mændende og damerne er vildt smukke(de fleste af dem) .

Jeg håber i alle kom godt ind i det nye år?

Om ikke andet, ønsker jeg ihvertfald hver og en af jer et fantastisk godt og lykkebringende nytår.

Tak for året der gik, og tak fordi i læser med her på bloggen. Store nytårsknus, kærlighed og alt det bedste i fremtiden

Didde