Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag d. 9 januar tog vi med en færge til Montevideo i Urguay. Egentlig var det meningen, at vi skulle direkte videre til Florianapolis, men vores rejsebureau havde lavet ged i den, og det endte med, at vi sad et par timer på busstationen og ventede. Til sidst fandt vi dog ud af, at vi først ville komme med en bus den følgende dag. Vi tog derfor ind på et hostel midt inde på Plaza. Det var et super hyggeligt hostel. Urguay er heldigvis lidt billigere end Argentina, så det var super dejligt. Vi gik ud for at handle lidt frugt og noget at drikke. Tilbage på hostellet fik jeg skypet lidt og ellers gik vi bare i seng. Daniel skypede med sin mor, og fandt udaf, at der åbenbart kører en reklame med "Uffe" og Montevideo -det fandt vi lidt morsomt.
Jeg sov forholdsvis længe næsten morgen, hvilket var super dejligt, og morgenmaden var lækker.Så det var bare en super god morgen. Vi gik en tur ud i byen. Montevideo er faktisk en utrolig flot by og den overraskede mig virkelig positivt. De har nogle virkelig flotte monumenter, og jeg var især vild med "sungaten" den var super flot. Jeg fik endelig, langt om længe postet mit brev med alle medicinske journaler og regninger, samt 13 postkort(som min mor vil dele rundt for mig) , så det var bare super lækkert.
Som kompensentation for, at vi havde siddet på busstationen i så mange timer dagen forinden, var der blevet arrangeret et hostel-pickup for os. Det var en gut ved navn Gabriel som kom og hentede os, og så kørte han os ellers på en lille sightseeing rundt i Montevideo - det var jo fedt. Da vi ankom til busstationen sagde vi pænt tak og farvel - både til ham, men også til urguay.
- comments