Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag (19/4) tog vi toget fra Yogyakarta til Surabaya. Surabaya er østjavas hovedstad, med ca. 3 millioner indbyggere. Meget få turister stopper her, de fleste kommer her kun for at skifte bus eller tog. Vi stoppede i byen og havde tænkt at tage ud og se på Bromo, som er en stor vulkan, men rejsetrætheden overmandede os, så det fik vi ikke gjort. :) Togturen var lang og da vi kom til Surabayas togstation blev vi overfaldet af taxachauffører, men Linda tænkte at vi kunne gå til hotellet!! Det viste sig så at der var en kende for langt, så vi fik pruttet prisen ned på en taxa og kom afsted. Vores hotel er slet ikke lige så pænt som det forrige og de ansatte kan ikke et kvæk engelsk, men de er simpelthen så søde og smilende, så det er jo dejligt. :) Vi må kommunikere med dem vha. skrift og tegnsprog og den ene receptionist ser ud som om hun besvimer, hvergang vi snakker til hende. :)
Lørdag (20/4) blev brugt på at udforske byens største shoppingcenter, Tunjungan Plaza. Det lå i gåafstand fra hotellet, så vi fik varmen på vej derover og var glade da vi kom ind i airconditionen. :) Vi fik drukket alt for meget kaffe, købt kjoler til Vibeke, set finsk bobleshow (?!) og spist frozen youghurt. :) Aftensmaden blev indtaget på en lokal restaurant lige rundt om hjørnet fra vores hotel.
Søndag (21/4) havde vi planlagt en hel dag med sightseeing. Vi skulle se China Town, Arab Quarter (det arabiske kvarter) og House of Sempourna (cigaret fabrik). Men vi er åbenbart kommet helt ud af planlægningsform, for vi havd glemt at det var søndag. Vi startede på museum og lærte lidt om cigaretmærkets historie, hvordan man laver en cigaret og en masse om fabrikkens marchingband (?!). Højdepunktet skulle være et kig ind i hallen, hvor cigaretterne bliver rullet (den hurtigste ruller 4000 om dagen!), men da det var søndag havde alle arbejderne selvfølgelig fri. :( Næste del af planen var at se China Town, så vi fandt os en cyclo og satte kursen. Men ak, søndagen kom endnu engang bag på os. Alle butikkerne var lukket, så der var ikke meget liv i China Town, tilgengæld var der rimelig meget gang i det Arabiske kvarter, som egentlig er et par markedsgader og i centrum af dem ligger en moske. Her blev solgt islamiske CD'er og DVD'er, bedekæder, tæpper, tørklæder og alt hvad det muslimske hjerte begærer. :) Vi var meget populære og blev konstant spurgt hvor vi kom fra og råbt hello efter. :) Da vi fandt ud fra de små gader og gyder igen svedte vi som gale og hoppede i en taxa til Tunjungan Plaza, hvor vi tog i biografen og så Oblivion. Vi ville gå hjem fra centeret og det tog lidt tid, da vi lige skulle finde den rigtige vej ud af centeret. :) Aftensmaden var det samme sted, som aftenen før. :)
Mandag (22/4) var helt vild, vi udforskede nemlig hele to nye shoppingcentre. :) Højdepunkterne var endnu en tur i biografen (Beautiful Creatures) og et spil minigolf (det blev uafgjort). Aftenen blev brugt på stamrestauranten og på pakning (vi kan nu pakke taskerne på ca. 2 min). :)
Imorgen tager vi toget til Javas østligste punkt, hvor vi har en enkel overnatning før vi tager færgen til Bali. :)
- comments