Lørdag (13/4) slog vi de sidste timer ihjel i Kota Kinabalu, med en masse kaffe og tog flyet kl. 17.10 mod Jakarta. Det tog 2 timer og 40 minutter, så det blev til et spil yatzy og et par spil 500. :) DA vi ankom til Jakarta, var vi lynhurtigt ude og klar til at stå først i immigrationkøen, men nej. Vi skulle da først give 50 dollars for et 30 dages visum, så vi kom da sidst i immigration køen. Da vi så skulle tjekkes blev Vibeke udsat for et krydsforhør uden lige og så skulle hun vise vores flybillet ud af landet. Godt vi havde været forudseende og printe den!! Så var det bare lige det med at finde den der skulle vise sig at være et problem. Vi måtte opgive og Vibeke fik en reprimande af immigrationmanden og måtte højt og helligt love at have den slags vigtige papirer klar næste gang hun skulle ind i et land. Yes, Sir. :) Vi fandt en taxa og blev sat af på vores hostel. Det havde fået rigtig gode anmeldelser og det var da også rigtigt hyggeligt og pænt. Lige indtil Linda fandt væggelus i sengen og på væggen bag sengen. Receptionisten skyndte sig op og gøre rent, så kl. 23.30 var vi klar til at gå i seng. Men ak, der kom væggelus spankulerende hen over loftet, så kl. 23.45 tjekkede vi ud og måtte finde et nyt sted. Vi fandt et fint budget hotel, som viste sig ikke at være budget overhovedet (ca. 246 kr. for en nat), men der var ingen væggelus. :)

Søndag (14/4) skulle vi ud og se på Jakarta, men først skulle vi lige købe togbilletter til Yogyakarta. Vi gik til stationen, hvilket skulle vise sig at være en fejl, da der var så varmt at vi kun kunne holde ud at gå 5 minutter ad gangen før vi måtte finde skygge og holde vandpause, puha. Da vi så kom til stationen skulle det vise sig at det at købe billetter er lidt af et cirkus, først skulle vi spørge i billetskranken, som så sendte os over i den modsatte ende af stationen til reservationsskranken. Her skal der så udfyldes en reservationsseddel (Linda fik hjælp af hele fem sikkerhedsfolk) og herefter skal man så stå i en meget langsom kø, for at få lov til at købe sine billtter. :) Og når man så har fået købt dem er man sulten, så vi satte kursen mod Grand Indonesia Shopping Town, som er et GIGANTISK shoppingcenter. Her spenderede vi et par timer og spiste i den flotteste Food Court vi endnu har set. :) Centeret havde også en Magnum cafe, hvor man kunne kreere sin egen Magnum is, vi ville gerne have prøvet, men køen var mega lang. :( Efter at have slået et par timer ihjel gik vi lige over gaden til endnu et shoppingcenter, hvor vi dog ikke fik brugt så meget tid, så vi bestemte os for at gå hjem. Turen gik gennem det lidt finere kvarter, hvor kæmpe huse lå side om side bag høje pigtrådshegn. Aftenen blev brugt på hygge på værelset og Skype med Kiwi (og Vibekes forældre og morfar var der også :) )

Mandag (15/4) var det store transport dag. Vi havde bestilt togbilletter til kl. 8.30 og skulle være på stationen 30 minutter før, gab. Vi var optimistiske og tænkte at vi da sagtens kan praje en taxa nede foran hotellet, men som det altid er med taxaer er de der aldrig når man skal bruge dem. Da vi endelig fik fat i en forstod han ikke det vi sagde, så han kørte igen (spøjst at de ikke kan genkende navnet på deres hovebanegård). Vi fik så fat i en tuktuk og blev proppet ind med al vores baggage. På stationen fik vi os lidt kaffe og morgenmad og kom på toget. Vi havde bestilt executive (1. klasse) og vi skal da lige love for at der var benplads, vi kunne snildt have haft 4 vietnamesere siddende på gulvet. :) De 8 timers togtur gik med musik, bøger og DSI spil. :) Vi ankom til Yogyakarta kl. 16.15 og fandt vores hotel. Det viste sig at være formet som et stort skib og så ligger det langt udenfor byen (øv). Det tog os 40 minutter at gå ind til byen og finde lidt mad og et sted vi kunne købe vand, men værelset er stort og personalet er klædt i sømandstøj, så kan man vidst ikke ønske sig mere. :)

Første indtryk af Indonesien er lidt blandet. Vi har vænnet os til Malaysia hvor gaderne er rolige og pæne og det hele er lidt mere civiliseret. :) Javaneserne er søde, hjælpsomme og smilende, men vi bliver godt nok kigget på mere end vi blev i Malaysia. :)